Hvad fører uddannelsen til?
Uddannelsen retter sig både mod det offentlige, erhvervslivet og kulturlivet – kort sagt alle steder, hvor der er behov for forandring, udvikling og konkret problemløsning. Du vil typisk komme til at arbejde med følgende:
- Undervisning og formidling
- Forskning og konsulentopgaver
- Socialpolitik
- Integration
- Problemer i tredjeverdenslande
- Samarbejdsproblemer i en virksomhed
Du kan også vælge at specialisere dig endnu mere ved at videreuddanne dig med en 2-årig kandidatuddannelse i Cultural Sociology, som udbydes på SDU Esbjerg.
En uddannelse skabt i dialog med erhvervslivet
Fælles for SDU's samfundsvidenskabelige uddannelser er, at de konstrueres i tæt dialog med erhvervslivet, så de er anvendelige efter endt uddannelse. Mange af uddannelserne er internationalt orienterede, hvilket sikrer dig et eksamensbevis med international kvalitet.