Tilvalget vil kunne kvalificere til at skrive velfungerende fiktionsfilmsmanuskripter og flere serielle fortælleformer, men også til fx formidling i andre sammenhænge i mediebranchen. Fx vil du kunne arbejde andre steder i manuskriptudviklings-fødekæden, som researcher, konsulent på andres manuskripter mv.
Mulige arbejdsområder med et tilvalg i Manuskriptudvikling:
- selvstændig tekstforfatter
- manuskriptkonsulent
- manuskriptresearcher
- mediekonsulent
- kreativ kommunikationsmedarbejder eller PR-arbejder
Et voksende antal virksomheder efterspørger kreative skrivekompetencer hos akademiske medarbejdere, og en fagkombination med et tilvalg i manuskriptudvikling giver dig gode muligheder for at honorere disse krav.