Hvad fører uddannelsen til?
Kemi- og bioteknologiingeniører bliver også efterspurgte som konsulenter, rådgivere og ledere af mange private og offentlige virksomheder - også inden for ikke-kemiske områder.
Som kemi- og bioteknologiingeniør uddannes du til at håndtere opgaver alle steder, hvor kemiske processer spiller en rolle i det private og offentlige erhvervsliv - fra produktion af cement og chokolade til glatførebekæmpelse og røgrensning.
Du kan fx blive ansat i:
- den kemiske industri
- levnedsmiddel- og medicinalindustrien
- miljøforvaltninger
- energibranchen
- laboratorier.
Som kemi- og bioteknologiingeniør kan du arbejde med:
- udvikling
- produktion
- analyser
- projektering og drift af store produktions- eller rensningsanlæg
- ledelse af laboratorier
- miljø- og kvalitetssikring.
Som kemi- og bioteknologiingeniør varetager du således job, der stiller store krav om samarbejdsevner, overblik, ledelseskompetencer og økonomisk forståelse.
Kompetenceprofil
Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du uddanner dig til kemi- og bioteknologiingeniør? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for kemi- og bioteknologi.