KUNST, VIDENSKAB OG AKTUALITET.
Hvad gør humanistisk forskning tidssvarende? Hvad skal der til for at litterære, historiske og kulturelle indsigter bringes i spil og svarer til den virkelighed, vi lever i, og hvordan svarer vi som humanister på samfundets store udfordringer? Det undersøger vi til dette arrangement om udfordringsdrevet humanistisk forskning. Med hjælp fra tre indbudte talere, der på hver sin måde arbejder med forholdet mellem kulturforståelse og aktualitet, spørger vi, hvad vi kan lære af museets erfaringer med at få kunsten til at åbne samtaler i tiden, og hvad det overhovedet vil sige at forholde sig til vor tids udfordringer fra et humanistisk videnskabeligt perspektiv.
Program:
Velkomst ved moderator Anna Cornelia Ploug.
Astrid la Cour, direktør Statens Museum for Kunst: Hvordan sikrer man sin relevans som kunstinstitution?
Helge Jordheim. Professor i kulturhistorie og museologi, Universitetet i Oslo: Beredskap, krise, langsiktighet. Tidsbegreper i utfordringsdrevet humanistisk forskning.
Isak Winkel Holm. Professor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet: At løse et problem eller at forstå det: bemærkninger om kulturanalyse og klimakatastrofe.
Herefter er der fælles samtale.
Alle er velkomne til dette gratis arrangement, hvor der bliver serveret kaffe og kage.
Placering: Bygning 21 - 3. sal - lokale 19
- Organizer: Nordic Humanities Center
- Address: Karen Blixens vej 2, 2300 København
- Contact Email: Nordic@hum.ku.dk
- Add to your calendar: https://eom.sdu.dk:443/events/ical/718ba4e0-7a86-45f6-962b-4348a035df4c