Plenartalere
Vi har inviteret tre plenartalere som kommer til at belyse konferencens tema: Christina Fogtmann Fosgerau (Københavns Universitet), Gunhild Kvåle (Universitetet i Agder) og Gustav Westberg (Örebro Universitet).
Christina Fogtmann Fosgerau
Lektor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
Christina arbejder empirisk og teoretisk med forståelser mellem mennesker i interaktion. Hun er især interesseret i de forståelsesprocesser der relaterer sig til at forstå hinandens mentale tilstande; tanker, følelser, behov, intentioner.
Læs Christina F. Fosgeraus abstract: Systemisk funktionel lingvistik i sundhedspsykologi og sundhedskommunikation.
Gunhild Kvåle
Professor, Prodekan for forskning, Fakultetet for humaniora og pedagogikk, Universitetet i Agder.
Gunhilds forskning fokuserer primært på multimodal, visuel og digital kommunikation, dels i tilknytning til uddannelsesfeltet og dels mere alment.
Læs Gunhild Kvåles abstract: Multimodal meningsskaping på digitale premisser: Et sosialsemiotisk perspektiv på teknologi.
Gustav Westberg
Lektor, Institutionen för humaniora, utbildnings- och samhällsvetenskap, Örebro Universitet.
Gustav Westberg er docent i svensk sprog. Hans forskning er funderet i multimodal kritisk diskursanalyse og i socialsemiotisk teori.
Læs Gustav Westbergs abstract: Känslosamma organisationer: om affektiv profitering på samisk autenticitet.