Skip to main content
Forskningsenhed for Ortopædkirurgi

Bevægelsesanalyse

3- dimensionel bevægelsesanalyse

Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed råder over et højteknologisk 3-dimensionel bevægelseslaboratorium, der giver objektive informationer om kroppens samt leddenes bevægelse og belastning under forskellige funktioner så som gang og spring.

Ved analysen indsamles oplysninger omkring patientens bevægelsesmønster. Specifikt indsamles information omkring armenes og benenes positioner, hastigheder og accelerationer. Desuden indsamles data omkring underlagsreaktionskræfterne fra kraftplatforme, der er indbygget i laboratoriets gulvbelægning. Når dette datamateriale kombineres, er det muligt at beregne belastningerne for de enkelte led i kroppen. I visse tilfælde kan analysen suppleres med måling af muskelaktiviteten i udvalgte muskelgrupper (EMG).

Bevægelsesanalysen anvendes bl.a. til at dokumenter effekten af forskellige kirurgiske og/eller trænings-interventioner på diverse patientgrupper herunder korsbånds- og meniskpatienter, hofte- og knæalloplastik patienter, børn og unge med cerebral parese samt patienter med multiple sklerose. Fælles for forskningsprojekterne er, at der forskes i at dokumentere og forbedre den humane bevægelse via en grundig og objektiv evaluering af muskelmekaniske og neurale forhold.

Vores fokusområder er:

  • Ganganalyse
  • Funktionelle tests
  • Muskelstyrkemåling

Anders Holsgaard Larsen, Professor

Sidst opdateret: 22.04.2021