Nyhed
Anbefaling fra praksis: Antologien Computational Thinking
Computationel tænkning i skolehverdagen
Center for Learning Computational Thinking og forfatterne til antologien "Computational Thinking - Teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver" der udkom på Samfundslitteratur i november 2021, er stolte af Lis Zachos anbefaling af bogen på folkeskolen.dk:
"Computationel tænkning (CT) er et af fagområderne i det nye fag teknologiforståelse; et område, som det godt kan være svært at få greb om. Men jo mere man læser om det og oversætter det til folkeskolen, jo mere får man øje på, hvad det kan bruges til i hverdagen. Det hører ikke kun til i det digitale domæne, men i den grad også i det analoge. Hvordan kommer vi alle ud til frikvarter, uden at det bliver kaos? Hvordan pakker man sin skoletaske, så man husker det hele? Det er også computationel tænkning. Efter at have læst bogen ”Computational Thinking” ser jeg CT overalt".
Lis Zacho, lærer og faglig rådgiver
Lis Zacho er udover at være lærer på Lindevangsskolen på Frederiksberg, også medlem af hovedbestyrelsen i Coding Pirates, og med i ekspertgruppen for digital læring samt ekspertgruppen for matematik, nedsat af Undervisningsministeriet.
Hun holdt oplæg ved centrets virtuelle boglancering 25. januar, samt bogseminaret afholdt 8. marts på SDU i Kolding. Lis' og de andre discussants præsentationer fra de to events, er tilgængelige online (under CLCT aktiviteter).
Antologien
Bogen har tre dele: Første del udvikler begrebet CT kritisk og historisk med fokus på analoge, digitale, fysiske og kropslige former. Anden del analyserer computationelle fænomener i forskellige hverdagsmæssige og faglige sammenhænge. Tredje del udvikler didaktik for CT og præsenterer didaktiske designs for at lære [med] CT.
Find en læseprøve på bogen her.
Antologien
Redaktører:
- Nina Bonderup Dohn
- Robb Mitchell
- Rocio Chongtay
Bidragydere:
- Anne Gerdes
- Bodil Nistrup Madsen
- Christina Fyhn
- Jens Jørgen Hansen
- Jesper Jensen
- Jussi Mikkonen
- Kerstin Fischer
- Kilian Foth
- Kristian Mortensen
- Lars Johnsen
- Lotte Weilgaard Christensen
- Margrethe H. Møller
- Nina Bonderup Dohn
- Rocio Chongtay
- Stig Børsen Hansen