Skip to main content

God praksis til systematisk og participatorisk udvikling af det psykosociale arbejdsmiljø i mindre virksomheder indenfor landbrug og restauranter

Det gode psykiske arbejdsliv

Udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø med stressbelastning, interne konflikter og konflikter med kunder og borgere, samt mobning og chikane er stigende ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) kohorte studier fra 2012-2022. Lønmodtagerne i Danmark oplever, på tværs af brancher, at blive udsat for mobning, trusler og vold, eller at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på deres arbejdsplads. 

At blive udsat for krænkende handlinger, vold og trusler kan føre til dårlig trivsel og alvorlige helbredsproblemer i form af depression og andre symptomer på dårligt mentalt helbred. 

Den lovpligtig arbejdspladsvurdering (APV) er virksomhedernes centrale redskab til at kortlægge, analysere, prioritere og igangsætte indsatser til at håndtere og forebygge risici i det psykiske arbejdsmiljø. Det lader imidlertid til at mange, især mindre virksomheder, har svært ved at anvende den indledende kortlægning til at udvikle og gennemføre handleplaner, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Derudover mangler der  forskningsbaseret evidens for hvilke metoder arbejdspladserne skal anvende for at kunne håndtere og forebygge risici i det psykiske arbejdsmiljø.

Formålet med nærværende projekt er således at tilvejebringe ny viden om ’Good practice’ APV-metoder, som kan hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV) med at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø og dermed deres mentale sundhed. 

Projektet er en forundersøgelse af hvordan arbejdspladser gennemfører vellykkede ’Good practice’ APV-forløb af det psykiske arbejdsmiljø, som arbejdspladserne selv vurderer, har en positiv effekt på det psykosociale arbejdsmiljø. i løbet af projektet blev der afholdt 2 workshops:

Workshop om det gode psykiske arbejdsmiljø i restaurationsbranchen

Workshop om det gode psykiske arbejdsmiljø i landbruget


Analysens resultater præsenteres i rapporten:

"God praksis til systematisk og participatorisk udvikling af det psykosociale arbejdsmiljø i mindre virksomheder indenfor landbrug og restauranter (APV-PSYK)"

Efterfølgende vil rapporten danne grundlag for afprøvning af systematiske og participatoriske APV-forløb i et aktionsforskningsprojekt eller en kampagne, som formidler de indhentede ’Good practice’-metoder.

SDU Global Sustainable Production Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 7450

Sidst opdateret: 27.08.2024