Skip to main content
Identitet i middelalderen

Billeder og illustrationer skaber identitet

Allerede i middelalderen understøttede bøger og illustrationer borgernes følelse af, at tilhøre samme kultur. I dag tjener billeder stadig den samme funktion, mener en kunsthistoriker på SDU.

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 29-01-2019

Rosa María Rodríguez Porto fra Spanien er DIAS-adjunkt ved Centre for Medieval Literature på SDU. Hun er uddannet kunsthistoriker, men har altid elsket litteratur og har derfor kastet sig ud i studiet af illustrerede manuskripter fra middelalderen.

-Jeg analyserer forholdet mellem billederne i disse bøger - det vil sige, bøger fra Den Iberiske Halvø fra omkring 1250 til 1500 - og jeg forsøger at forstå, hvad illustrationerne betød for den måde, hvorpå disse bøger blev læst, siger hun og fortsætter:

-Vi forbinder ofte middelalderen med religiøs kunst, men de bøger, jeg er interesseret i, handler om historiske emner. Disse bøger var i stand til at skildre historiske begivenheder, der fandt sted for nylig, og stadig var aktuelle for dem, der havde oplevet dem, eller begivenheder, der fandt sted langt tilbage i tiden, såsom berømte episoder af klassisk græsk og romersk historie.

Billeder skaber ideer om fælles kultur

Middelalderlige bøger forsøgte, både i tekst og i billeder, at vise forbindelsen mellem fortid og nutid. I kongelige krøniker var det derfor vigtigt at understrege kontinuiteten af et dynasti eller at understrege kontinuiteten af et område, når det var blevet invaderet af forskellige folk eller opdelt over flere århundreder.

Det handlede også om at give samfund, slægter og sociale klasser en følelse af tilhørsforhold - enten til en region eller til en gruppe. Tanken om en fortid var lettere at forstå, når man kunne se illustrationer af prinser over flere generationer, som dem man ofte ser i slottes store gallerier med portrætter af forfædre.

Ifølge Rosa María Rodríguez Porto giver studiet af middelalderlige bøger et godt indblik i middelalderens fantasi.


Hun lægger særlig vægt på de historiske begivenheder, der blev betragtet som afgørende for at forstå, hvordan et kongerige eller et bestemt område opstod - litteratur tjener her som en katalysator for oprettelsen af en national historie.

-Vi skal være opmærksomme på, at dengang, som nu, havde historien en pædagogisk funktion, selv om middelalderlige samfund - i mangel af obligatorisk skolegang - var afhængige af et meget begrænset antal bøger, mundtlige traditioner og familieminder.

Hendes forskning fokuserer på den sene middelalder. Her sker der en stor vækst i bogproduktion og også i den rolle, som billeder spiller i bøgerne. Derudover, og ikke uafhængigt, oplevede disse århundreder en udvikling af byliv, der ikke var set siden Romerrigets fald.

Latin og nationale sprog

Flere og flere mennesker fik adgang til kultur med konsolideringen af folkesprog i forhold til latin, og mange af de træk, som vi forbinder med modernitet, såsom sekularisme, hurtig social forandring og social mobilitet, begyndte at dukke op.

-For mig er fusionen af ny og gammel; by og landskab, latin og folkesprog, tro og sekularisme, tradition og revolution, interessant. Og hvad angår forbindelser og mobilitet, må vi huske på, at det var en mere kosmopolitisk og globaliseret verden, end vi forestiller os, hvor folk og varer bevægede sig fra Centralasien til Den Iberiske Halvø og fra Middelhavet til Skandinavien.

Ifølge Rosa María Rodríguez Porto, har det altid været fristende at betragte moderniteten som et radikalt brud med alt, hvad der kom før og især med middelalderen, som stadig betragtes som en "mørk tidsalder", som vi er nødt til at befri os selv fra så hurtigt som muligt.

Forbindelsen til modernitet

Men der var mange "lysstråler" i middelalderen, fra kunstværker til videnskabelige opdagelser og mange af de ideer og institutioner, som vi kender i dag, såsom kapitalisme, parlamentarisme og universiteter.

Og som den middelalderlige forsker understreger, må vi ikke glemme, at mange af de europæiske nationer, som for eksempel Danmark og Portugal, først opstod i middelalderen.

-Nogle af de middelalderlige myter om dannelsen af nationer - som i det 19. århundrede blev genopdaget og omskrevet med stor iver af den romantiske bevægelse - lever stadig og er desværre så besnærende som altid, ikke mindst fordi de er forbundet med stærke billeder, symboler og objekter. Derfor kan refleksion over middelalderen hjælpe os med at afsløre og demontere moderne nationalistiske fordomme og fremmedhad, siger Rosa María Rodríguez Porto.

Hvis du tænker på den succes, som historisk fiktion har i dag; romaner, film og tv-serier som Game of Thrones og udbredelsen af fake news, må jeg sige, at billeder har en særlig magt. De forbliver indgraveret i vores bevidsthed, nogle gange helt ubevidst, og de udløser følelsesmæssige reaktioner, omgående og intuitivt

Rosa María Rodríguez Porto, adjunkt

-Hvis du tænker på den succes, som historisk fiktion har i dag; romaner, film og tv-serier som Game of Thrones og udbredelsen af fake news, må jeg sige, at billeder har en særlig magt. De forbliver indgraveret i vores bevidsthed, nogle gange helt ubevidst, og de udløser følelsesmæssige reaktioner, omgående og intuitivt, siger Rosa María Rodríguez Porto.

-Samtidig kan de hjælpe os med at distancere os fra virkeligheden og danne et slags virtuelt rum til refleksion. Billeder er ikke lette at kontrollere, de kan altid indeholde uforudsete betydninger eller have forskellige betydninger for forskellige mennesker. Selv om vi lever i en verden af billeder, tager vi os sjældent tid til at reflektere over den indvirkning, de har på os. Vi er visuelle analfabeter, fordi vi ikke er uddannede i at analysere billeder.



D-IAS – et stimulerende fællesskab

Udover at være adjunkt ved Centre for Medieval Literature er Rosa María Rodríguez Porto tilknyttet Danish Institute for Advanced Study (D-IAS) på SDU, et projekt, der arbejder for uafhængig forskning og samarbejde på tværs af fagområder.

-Det er unikt med blandingen af intellektuel frihed og tværfaglighed. Der er ingen begrænsninger i vores arbejde. Pointen er, at mange videnskabelige opdagelser og ideer kommer fra tilfældige møder, uventede steder eller efter at have søgt uden et mål i tankerne, og frem for alt i samarbejde mellem mennesker med forskellige specialiteter og baggrunde.

-Jeg er beæret over at være blevet en del af fællesskabet indenfor D-IAS. Det er også et privilegium at kunne følge instituttets udvikling fra begyndelsen og se, hvilken indvirkning det ikke kun har på SDU, men også på forskning i Danmark og i hele Skandinavien, siger Rosa María Rodríguez Porto.

Dialog med andre fagområder

Det er først og fremmest dialogen med andre fagområder såsom kognitionsvidenskab eller matematik, som Rosa María Rodríguez Porto fremhæver som positiv.

-Denne dialog på tværs af disse fagområder, som også i en vis grad er visuelle, vil føre min forskning til nye uforudsigelige steder. Jeg vil også få "insiderviden" om potentialet i de nye værktøjer, der anvendes i computervidenskab til at behandle og visualisere data, som har fået stor betydning i det hurtigt voksende område af digital humaniora.

Mød forskeren

Rosa María Rodríguez Porto, 39 år, og fra Spanien. Har MA og ph.d. fra University of Santiago de Compostela og har været gæstestuderende og forskningsstipendiat ved Warburg Institute (London), Institut de recherche et d'histoire des textes (Paris), Amsterdam School for Cultural Analysis, University of Cambridge og Helsinki Universitet. Før hun kom til SDU, var hun postdoc forskningsstipendiat ved University of York, hvor hun var tilknyttet Centre for Medieval Literature.

Se Marias profil

Redaktionen afsluttet: 29.01.2019