Måske er CO2 løsningen på klimakrisen?

Det er når vi tænder for varmen eller sætter os i bilen, vi belaster klimaet mest. 24 procent af den gennemsnitlige danskers personlige klimaaftryk stammer fra fjernvarme, naturgas eller oliefyr. Det samme gælder for transport.

Tilsammen udgør klimabelastningen fra varme og transport 48 procent. Til sammenligning er vores klimabelastning gennem mad kun 16 procent.

- Selvfølgelig er det værd at notere sig, at hvis vi i stedet fokuserer på, hvad der belaster vores vandmiljø mest, så står vores mad for klart størstedelen af påvirkningen. Men det klimaaftryk vi sætter gennem vores forbrug af varme, svarer til vores klimaaftryk gennem mad og fly tilsammen, pointerer professor Morten Birkved fra SDU Livscykluscenter.

Ingen mulighed for grøn varme

Han har deltaget i et forskningsprojekt, hvor forskere undersøgte danskeres personlige klimaaftryk, og det er nyttig viden, når politikerne efter valget skal levere på deres klimaløfter og prioritere indsatsen for at nedbringe vores klimabelastning.

- Det interessante er, at mens vi har mulighed for at tilkøbe grøn strøm, så har vi ikke en reel mulighed for at købe grøn varme.

- Vi kan købe vores egne varmepumper og jordvarme, men over 60 procent af de danske boliger får deres varme via fjernvarme, produceret ved afbrænding af kul, affald osv., påpeger Morten Birkved.

Et samlet Folketing besluttede som en del af energiaftalen i 2018, at Danmark skal være CO2-neutral senest i 2050. Samtidig steg vores CO2-udledning i 2018.

Det hænger ifølge Morten Birkved ikke sammen. Hvis politikerne vil et CO2-neutralt Danmark, så kræver det investeringer i nødvendige teknologier.

- Det batter ikke nok i det store klimaregnskab, at enkelte velmenende borgere skipper bøffen, flyveturen til Langtbortistan eller køber varmepumper. Det er nødvendigt med helt andre samfundsgennemgribende løsninger, siger Morten Birkved.

Omdan CO2 til energi

Han peger på, at vi faktisk har de nødvendige teknologier til at erstatte vores forbrug af fossile brændsler med bæredygtig energi.

- En stor del af løsningen ligger faktisk i at omdanne selve klimaskurken, nemlig CO2, til energi. Med den rigtige teknologi er CO2 en resurse, som kan omdannes til energi ved at reagere CO2 med brint.

-Brinten kan produceres klimavenligt ud fra vand med vindkraft, for eksempel i de perioder, hvor vi har et overskud af vindmølleenergi.

Biogasanlæg version 2.0

Klimaforskere på Syddansk Universitet har en vision til, hvordan politikerne kan indfri målet om en CO2-neutral fremtid, og her er en version 2.0 af biogasanlæg helt central.

Anlæggene kan nemlig gøres meget mere effektive ved ikke kun at fodre dem med biomasse som madaffald, halm og gylle men ved at supplere op med CO2 som kulstofkilde.

- Vi har slet ikke nok biomasse til at erstatte fossile brændsler, men ved at supplere med CO2 kan systemet dække en større del af efterspørgslen efter energi ved mindre forbrug af biomasse, -Samtidig løser man også delvist problemet med det overskud af vindenergi, som Danmark må afsætte billigt til vores nabolande, da denne energi kan nyttiggøres til elektrolysen og lagres i form af brint, siger Morten Birkved.

Fra CO2 til flybrændstof

Forskerne peger på, at udnyttelse af CO2 ikke blot kan dække efterspørgslen efter blandt andet varme, men også til transport, fordi CO2 også kan omdannes direkte til et benzinlignende brændsel. Ved hjælp af gas-to-liquid-teknik er det endda muligt at konvertere gassen til flybrændstof.

- Vi deltager i forskningsprojektet eFuel, hvor målet er at bygge et pilotanlæg på Fyn, hvor der produceres bæredygtigt flybrændstof. I processen med at lave jetfuel opstår der overskydende diesel og benzin.

-Det kan anvendes som brændstoffer til tung transport i øvrigt. Det er værd at bemærke sammenhængen, for det er vigtigt, at vi tænker sammenhængene, når vi satser på fremtidens løsninger, siger Morten Birkved.