Grænser under pres

Tyrkiet har stillet vagttårne op langs sine grænser til Syrien og Irak. De er ubemandede, men udstyret med teknologi, så de kan registrere, når nogen forsøger at krydse grænsen ulovligt.

Personer, der nærmer sig, bliver via højttalere tiltalt – på tyrkisk, arabisk, engelsk og russisk – og bedt om at vende om og forlade området. Følger de ikke opfordringen, udløses der automatisk skud fra de ubemandede vagttårne.

I USA har præsident Trump gjort det til en af sine vigtigste mærkesager at udbygge muren ved grænsen til Mexico. Også i EU udvider vi vores grænsebefæstninger med hegn ved de ydre grænser, blandt andet ved den græsk-tyrkiske grænse og ved de to spanske enklaver Ceuta og Melilla i Nordafrika.

Stærkere befæstede grænser

Samtidig har en del lande indført kontrol ved flere af EU’s indre grænser, f.eks. ved den danske grænse mod Tyskland.

– Både i USA og i EU er man bange for ukontrolleret migration, og derfor ser vi nu en udvikling mod stærkere befæstede grænser, og det har sat fart i udviklingen af teknologier, der kan gøre det billigt at kontrollere grænser, siger Martin Klatt.

Han er lektor på Center for Grænseregionsforskning på SDU og kan nævne mange eksempler på, at der i disse år sker en militarisering af landegrænser.

– Man taler om, at der er opstået en hel industri – border industrial complex – med private virksomheder, som tjener rigtig mange penge på sikkerhedsteknologi og overvågning.

-De har en egeninteresse i at vedligeholde et trusselbillede og lobbyer for mere kontrol og militarisering af grænser.

– Og der er ingen tvivl om, at EU har investeret mange midler i teknologi til grænsebefæstning og overvågning. Det afspejler sig tydeligt i Horizon-tildelingerne (EU’s støtteprogram for innovation og forskning. red.), siger Martin Klatt.

Udvikling i det skjulte

Han sammenligner mekanismerne med dem, man så under Den Kolde Krig, hvor der skete en militær oprustning. Når det ene land fik ny teknologi, skulle det andet også have det.

– Der er en udvikling, der foregår lidt i det skjulte, og folk har ingen mulighed for at bedømme, hvor farlige de trusler, der udløser de øgede investeringer, er.

-Der er jo en gensidig forpligtelse mellem en stat og dens borgere. Det er en central funktion for staten at beskytte sine borgere, som til gengæld indordner sig under beskyttelsen, siger han.

Martin Klatt peger på, at grænsekontrol er blevet en særdeles synlig måde at vise politisk handlekraft på i en migrationstid, hvor inddelingen i ”dem” og ”os” er blevet ganske tydelig.

– Det er meget menneskeligt at opfatte det onde som noget, der kommer udefra, og som vi skal beskytte os imod. Det er en forestilling, som er meget levende, men hvis vi skal være realistiske, så ved vi jo godt, at det ikke forholder sig sådan.

Han betragter tværtimod migrationskrisen som et spejl på, at globaliseringen har medført interne udfordringer, som staterne ikke har taget hånd om. Det drejer sig blandt andet om ulige fordeling af velstand og debatten om periferier – f.eks. Udkantsdanmark – contra metropoler.

Kontrol ved nationale grænser

– Globaliseringen har ført til stor vækst, men ikke alle har profiteret lige meget, og de mennesker, der føler sig mest truede, er dem, som de socioøkonomiske forandringer er gået ud over, siger Martin Klatt.

Og det er ikke kun de ydre, men også de indre grænser i det principielt grænseløse Europa, der påvirkes af denne udvikling.

I takt med, at EU’s frie bevægelighed af gods, kapital og mennesker er blevet udfordret af de mange migranter, der søger ind i Europa, har flere lande har indført kontrol ved deres nationale grænser med henvisning til migrationen og/eller terrortrusler.

Danmark indførte sin midlertidige grænsekontrol ved grænsen til Tyskland i januar 2016, og regeringen har forlænget den flere gange, senest for et par måneder siden.

For erhvervslivet og de grupper i samfundet, som profiterer af globaliseringen, betyder hegn og grænsekontrol imidlertid ventetid og forsinkelser, som kan skade deres interesser. Derfor er der også fokus på udvikling af grænse-teknologi, der kan forhåndssortere.

– På den ene sider sker der en militarisering af grænser, og på den anden side er der meget stor interesse for teknologier, som skal sikre hurtig grænsepassage for visse mennesker og gods. Globaliseringen har medført en forventning – ikke mindst hos erhvervslivet – om, at det skal være let at bevæge sig på tværs af grænser, siger Martin Klatt.

Biometrisk kontrol

Det betyder, at flere funktioner flyttes væk fra grænsen, f.eks. opkrævning af told. I USA og Canada har man eksempelvis indført et pre-clearance-system, hvor lastvogne plomberes, når de lastes, så de frit kan passere grænsen uden at blive stoppet.

De to lande arbejder også på at indføre biometrisk kontrol ved deres fællesgrænse.

Den form for kontrol kender vi allerede fra lufthavne, hvor aflæsninger af fingeraftryk, ansigtstræk eller andre biometriske kendetegn er med til at identificere den rejsende.

Foretrukne rejsende

– USA og Canada arbejder med en model, hvor folk med ren straffeattest kan registrere sig som ”foretrukne rejsende”. Når de så kører op mod selve grænsestationen, vil teknologi aflæse og kontrollere deres biometriske data, så de kan køre igennem kontrolanlæg uden at blive stoppet, siger Martin Klatt og tilføjer:

– Den, der har råd, vil således kunne betale sig ud af grænsekontrollen.

Han forudser, at EU i løbet af 5-10 år vil indføre lignende systemer ved Schengen-grænserne – altså unionens ydre grænser.

Læs mere

• Center for Grænseregionsforskning
• Borders in Globalization