Bedre tests skal identificere hormonforstyrrende stoffer
Alt for ofte optræder hormonforstyrrende stoffer i dagligdagen; f.eks. i legetøj eller i emballagen omkring madvarer. Otte europæiske projekter får 375 mio. EU-kroner til at forske i, hvordan vi kan beskytte forbrugere og miljø mod hormonforstyrrende stoffer.
Den lille gummiand i badekarret. Spegepølsens indpakning. Hormonforstyrrende stoffer kan dukke op i alt fra legetøj og fødevareemballage til kemikalier, som bliver brugt i industrien. Hver dag bliver nye kemikalier taget i brug, og der findes nu mere end 20.000 registrerede stoffer i EU's databaser.
Hos mennesker kan hormonforstyrrende stoffer blandt andet påvirke hjernens udvikling og evnen til at forplante sig. De tests, der i dag skal vise, om der er skadelige stoffer i et produkt, er mangelfulde og beskytter ikke forbrugerne tilstrækkeligt.
Derfor har EU bevilget 375 millioner kroner til forskning i bedre testmetoder til at identificere hormonforstyrrende stoffer.
Fisk og padder kan få en vigtig rolle
Den store sum penge bliver fordelt mellem otte europæiske projekter, og det er den hidtil største indsats, der er sat i værk for at beskytte forbrugere og miljøet. Henrik Holbech fra Biologisk Institut på SDU bidrager til forskningen i et af projekterne.
I de kommende fem år skal han forske i at forbedre de tests, som kan vise, om kemikalier skader menneskers og dyrs hormonsystemer. Han tager udgangspunkt i skjoldbruskkirtlens hormonsystem, som er stort set ens i pattedyr, fisk og padder.
Normalt tester forskere på mus og rotter for at beskytte mennesker mod potentielt farlige stoffer. Når de tester for at beskytte miljøet, bruger de i stedet fisk og padder.
Tidligere varsel mod skadelige stoffer
Fordelene ved at bruge fisk og padder er, at testene ofte er hurtige og billige. Holbech vil vise, at resultater fra forsøg med fisk og padder kan forudsige skadelige effekter i pattedyr og omvendt.
Det betyder, at efter få dage eller uger er det muligt at se, om et kemikalie har en negativ påvirkning. På den måde kan man skabe et system, som kan give en tidlig advarsel for kemikalier, der skal undersøges nærmere for, om de skader mennesker eller miljø.
Det vil gøre det muligt at forbyde eller udfase problematiske stoffer hurtigere.
Forskning i hormonforstyrrende stoffer
- EU’s Horizon 2020-program har bevilget ca. 375 millioner kroner til otte søsterprojekter, heraf et som ledes af lektor Henrik Holbech fra Økotoksikologisk gruppe, Biologisk Institut på SDU.
- Det danskledede projekt hedder ERGO (EndocRine Guideline Optimisation) og samler 16 partnere fra universiteter, nationale styrelser og store industrikoncerner omkring forbedret testning af kemikalier.
- Bevillingen til projektet på SDU består af 45 millioner kroner fra EU og 7,5 millioner kroner fra industrielle partnere.
- Projektet løber fra 1. januar 2019 til 31. december 2023.
- Blandt de øvrige samarbejdspartnere er universiteter i Heidelberg, Antwerpen og Århus, den tyske miljøstyrelse, L'Oréal og BASF.
Mød forskeren
Henrik Holbech er lektor på Biologisk Institut. Han arbejder med udvikling af testmetoder til påvisning af kemikaliers hormonforstyrrende effekter i fisk og padder. Han har netop modtaget en bevilling fra EU på 45 millioner kroner til at starte projektet ERGO sammen med flere internationale samarbejdspartnere.
