Hvem skal udgøre USA?

”De bringer narko. De bringer kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere. Og nogle – går jeg ud fra – er gode folk”.

Sådan lød meldingen fra Donald Trump, da han den 16. juni 2015 gjorde sin entré i den amerikanske præsidentvalgkamp for 2016. Og samtidig annoncerede han, at han som præsident agtede at bygge en mur langs grænsen til Mexico.

Lige siden har Donald Trump opretholdt sin hårde tone over for især mexicanske illegale migranter. Men ifølge Jørn Brøndal, som er leder af Center for Amerikanske Studier på SDU, undlod præsidenten dengang at forholde sig til de seneste 20 års statistikker.

– Antallet af illegale latino-indvandrere har siden årtusindskiftet og frem til og med 2017 været faldende. Og grænsebevogtningen i sydvest blev endda øget i perioden, så man kunne forvente, at vagterne ville pågribe flere, fortæller Jørn Brøndal.

Men i 2000 blev 1,6 millioner indvandrere fanget ved den mexicanske grænse, og i 2016 var tallet styrtdykket til 304.000. Det tal er ifølge Jørgen Brøndal det laveste siden 1972.

Han understreger dog, at den udvikling efterfølgende ændrede sig. I 2017 var der 397.000 pågribelser, hvorpå der skete en dramatisk forøgelse til 760.000 i løbet af de første 10 måneder af finansåret 2019.

Nye nationaliteter på flugt

– De voldsomste tal forekom i foråret, men så satte en afmatning tilsyneladende ind. Og nu var der ikke et egentligt mexicansk pres på grænsen, men derimod var hele familier fra lande som Guatemala, Honduras og El Salvador på flugt fra bandevold og anden elendighed, siger Jørn Brøndal.

Han tilføjer:

- Familierne følte måske endda et ekstra pres til at tage af sted netop på grund af Trumps retorik om at bygge en mur.

Trump udfordrer sit eget parti

Jørn Brøndal oplyser, at Donald Trumps linje ikke kun er et brud med de nærmeste forgængere i Det Hvide Hus. Den er også en holdning, som udfordrer linjen i præsidentens eget parti.

– Republikanerne har i mange år haft en ambivalent holdning til illegale indvandrere. Udadtil har de kritiseret tilstrømningen, men inden Trump kom til, har de ikke peget på effektive stramninger.

– De vidste godt, at mange store arbejdsgivere inden for landbruget samt bygge- og servicesektoren har tradition for at ansætte migranter som billig arbejdskraft, forklarer Jørn Brøndal.

Opgør med multietnisk tradition

Men forskeren peger på, at det ikke kun er i forhold til de illegale indvandrere, at den amerikanske præsident går nye veje.

Han ønsker også at begrænse den lovlige indvandring.

Faktisk er hans tilgang så radikal, at man ifølge Jørn Brøndal kan konkludere, at han er i gang med et opgør om hele USA’s multietniske tradition.

Selv om Donald Trump kan virke voldsom i sine udmeldinger, er det dog ikke første gang, at den slags holdninger bliver luftet i den amerikanske offentlighed.

Noget tilsvarende skete i 1920’erne.

– Dengang holdt præsidenterne sig ganske vist i baggrunden, men der var mange andre, som åbenlyst problematiserede indvandringen. Så man må ikke tro, at USA altid og uden undtagelse har budt nye gæster velkommen. Af samme årsag blev 1920’erne kaldt stammetænkningens årti, fortæller Jørn Brøndal.

Kritik af katolikker og jøder

Mens det siden 1830 fortrinsvis havde været nord- og vesteuropæere, der drog mod USA, var der fra 1890 sket et mærkbart skift. Nu kom indvandringen fra Syd- og Østeuropa, og efter 1. Verdenskrig opstod en debat om det farlige ved at tage imod flere fra den ”alpine” og ”mediterrane” race.

Mange af de nye indvandrere havde katolsk eller jødisk baggrund, og det blev anset som et problem. I 1920 udkom eksempelvis et nummer af bilfabrikanten Henry Fords tidsskrift ”The Dearborn Independent” med overskriften ”Den internationale Jøde: Verdens problem”.

I 1921 underskrev den republikanske præsident Warren G. Harding en lov, der for første gang indførte nationale kvoter for europæiske indvandrere.

USA udelukkede bestemte nationaliteter

På det tidspunkt var der allerede lukket ned for tilgangen af kinesere og japanere.

I disse år voksede Ku Klux Klan betydeligt, og klanen rettede ikke længere kun sin vrede mod afroamerikanere. Nu blev også syd- og østeuropæiske indvandrere med katolsk og jødisk baggrund lagt for had.

– Dengang blev racebegrebet diskuteret eksplicit. I dag sker det for det meste implicit ved at dæmonisere latino-indvandrere som kriminelle og muslimske indvandrere som potentielle terrorister, siger Jørn Brøndal.

Ny lovpakke ændrede migration

Først i 1965 blev restriktionerne for alvor ophævet, da præsident Lyndon Johnson underskrev en omfattende lovpakke om migration, der blandt andet tillod familiesammenføring.

I dag er det først og fremmest familiesammenføringen, der dominerer den legale indvandring. I 2016 blev 68 procent af alle immigranterne til USA således tildelt permanent opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring.

Jørn Brøndal fortæller, at Donald Trump flere gange har forsøgt at lægge pres på Kongressen for at stramme lovgivningen om de legale indvandrere – men at præsidentens udspil har været så vidtrækkende, at han ikke har kunnet samle politisk flertal.

Og et muligt politisk kompromis endte sidste år i det rene ingenting, da præsidenten affærdigede Haiti og en række afrikanske nationer som ”shithole countries”.

Deres flygtninge burde ifølge Donald Trump ikke længere nyde særlig status som midlertidigt beskyttede i USA.

– Præsidenten pegede på, at det ville være bedre at tiltrække immigranter fra lande som Norge, og siden er forsøgene på at nå frem til et kompromis gledet ud i sandet, siger Jørn Brøndal.

Hvide er under pres

Når Donald Trump nærmest åbenlyst appellerer til hvide befolkningsgrupper, er det også fordi USA’s demografiske udvikling er under voldsom forandring.

I 1960’erne blev nationens befolkning typisk italesat som en, der enten bestod af hvide eller sorte amerikanere.

I 1970’erne var den sorte befolkning med sine 22,6 millioner mere end dobbelt så stor som latino-gruppen på 8,9 millioner. Ved årtusindskiftet var latinoerne vokset til 35,3 millioner og har siden udgjort den største minoritetsgruppe i USA.

Indvandrerpolitik vil stadig fylde

Fra 2044 forventes det at, hvide (fraregnet latinoer) vil udgøre et mindretal af den samlede befolkning.

– Trump ønsker en ny nationalistisk dagsorden, og alt tyder på, at indvandrerpolitikken også kommer til at fylde meget i hans kommende valgkamp, siger Jørn Brøndal og tilføjer:

– Hans agenda bygger bro til 1920’ernes USA, og dengang resulterede den ophedede og racebetonede debat i, at porten til USA i en længere periode blev smækket i. Spørgsmålet er, om Trump har den politiske ballast til at gennemføre noget lignende i dag.

Rigtigt eller forkert?

1. A. Med en befolkning på mere end 325 millioner er USA den 5. folkerigeste nation i verden. 
   B. Med en befolkning på mere end 325 millioner er USA den 3. folkerigeste nation i verden. 
   
   
2. A. Den største lovlige indvandring i USA’s historie har fundet sted efter år 2000. 
   B. Den største lovlige indvandring i USA’s historie fandt sted fra 1890-1900. 
   
   
3. A. I dette årti har USA modtaget 10,6 millioner legale indvandrere. 
   B. I dette årti har USA modtaget 5,3 millioner legale indvandrere. 
   
   
4. A.80 procent af de legale indvandrere kommer enten fra Latinamerika eller Asien. 
   B. 60 procent af de legale indvandrere kommer enten fra Latinamerika eller Asien.

Rigtige svar: 1 B. 2 A. 3 A. 4 A.