Kan filosofiske dialoger modvirke klimaangst?

- Vi skal stoppe med at snakke nu og gøre noget ved klimaforandringerne. Folk tror, det kun er op til regeringerne, men man kan sagtens selv gøre noget.

Budskabet er klart og handlekraften vakt hos 9-årige Audrey Tan, da vi besøger CoC Playful Minds’ kontor i Billund.

Audrey og fem andre børn sidder i rundkreds og er lige begyndt på denne uges filosofiske dialog om et af FN’s verdensmål.

Foran dem ligger syv kort, hvor der står skrevet henholdsvis: farmland, cows, gold, water, knowledge, trees og crops (dialogen foregår på engelsk, da flere af børnene kommer fra Billunds internationale skole, red.).

Nu spørger dagens filosofiske facilitator Anni Nielsen: Hvordan vil I prioritere disse ressourcer? Tal først med personen ved siden af.

I dybden med verdensmålene

Hvordan gruppen af børn prioriterer nogle af verdens vigtige ressourcer, vender vi tilbage til om et øjeblik. For først forklarer SDU-filosof Caroline Schaffalitzky, hvorfor det er så vigtigt, at børnene arbejder filosofisk med verdensmålene:

- Verdensmålene kommer nemt til at virke meget overvældende på børnene, så de sidder tilbage med opfattelsen af, at verden er ved at falde fra hinanden på 17 forskellige måder.

- Man risikerer at indprente børn en masse skrækscenarier, hvis ikke man får pakket de værdier ud, der er indbygget i verdensmålene, og giver børnene mulighed for at diskutere og reflektere over dem, forklarer Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU.

Hun understreger samtidig, at verdensmålene har indbygget mange tunge filosofiske begreber, som det er vigtigt at undersøge nærmere.

- Værdierne er vigtige for børnene at vende inde i deres eget hoved, fordi verdensmålene ikke er en facitliste.

- Der er mange vage begreber og modsatrettede betydninger i verdensmålene, så det er vigtigt at undersøge, hvad vi egentlig mener, når vi siger, at vi vil: bekæmpe fattigdom, skabe anstændige jobs og behandle alle lige.

Modvirker klimaangst

Hos CoC Playful Minds er der stor tilfredshed med de filosofiske dialoger og den betydning, som de har haft for forskellige børnegrupper i Billund Kommune. Programleder hos CoC Playful Minds, Cecilie Tang-Brock, siger:

- Med dialogerne kan vi gøre klart for børnene, at verdensmålene peger på muligheder i forhold til klimaforandringer, så de kan føle sig trygge og bliver inspireret til selv at handle. Det modvirker forhåbentlig handlingslammelse og klimaangst, forklarer hun og uddyber:

- I vores evalueringer kan vi se, at dialogerne giver god mening for børnene, de udtrykker tydeligt, at det er vigtigt at komme et sted, hvor de kan sige, hvad de mener. Det smukke ved dialogerne er, at vi skaber åbne rum, hvor børnene sammen får lov at skabe, hvad der sker.

Samarbejdet mellem SDU-filosofferne og CoC Playful Minds har været i gang i hele 2019, hvor de filosofiske dialoger har indgået som et vigtigt element i CoC Playful Minds udvikling af filosofiske eksperimentarier som et fritidstilbud til børn i Billund Kommune.

Vand er vigtigt

Og så tilbage til de seks engagerede børn i en rundkreds i Billund, der i gang med at reflektere over, om det er vand, viden eller træer, som er menneskehedens vigtigste ressource her på jorden.

Audrey Tan lægger ud med - i tre korte sætninger - at redegøre for evolutionens udvikling, og hun konkluderer derefter, at vand er helt afgørende for menneskeheden.

Det bakkes op af Sebastian Ibsen, som siger: Vand er udgangspunktet for, at der kan være liv, så det må være den vigtigste ressource.

Viden er vigtigere

Isabelle Trangeled derimod har et andet af kortene på gulvet som første prioritet:

- Du har brug for viden, så du ved, at du skal drikke vand og hvordan du skaffer guld, bygger en gård, passer køer og planter afgrøder. Man har brug for viden for at opnå alle de andre kort, siger hun.

Og Ridhima Rastogi er stort set enig:

- Du har ret, man har brug for viden for at vide, om det er sikkert at drikke vandet eller det skal renses, før man drikker det. Så taler vi om ressourcer generelt, så er viden vigtigst, og taler vi om naturlige ressourcer, så er vand vigtigst, fordi både træer, afgrøder og mennesker har brug for vand for at overleve.

Hvad med træerne?

Den udlægning vil Shubh Rastogi dog gerne stille spørgsmål til:

- Men vi har altså brug for træer for at trække vejret, mener du ikke også det?

Ridhima Rastogi svarer:

- Det var først da, der dukkede vand op på jorden, at de første organismer begyndte at udvikle sig. Desuden har træer brug for vand for at kunne vokse.

Koen er mindst vigtig

Og så er det tid til at kigge på ressourcerne med andre øjne. Filosofisk facilitator Anni Nielsen spørger nu, hvad der er den mindst vigtige ressource blandt de syv kort på gulvet?

Isabelle Trangeled er ikke i tvivl:

- Koen er den mindst vigtige. Uden den vil man stadig kunne dyrke afgrøder og få kød og mælkeprodukter fra andre dyr.

Ridhima Rastogi er enig:

- Køer er ikke topprioritet i forhold til at mennesker kan overleve, vi behøver ikke spise køer for at overleve. Der er en masse mennesker, som er veganere, og dem kan vi lære noget af.

Victor Jensen og Sebastian Ibsen opponerer:

- Guld/penge er det mindst vigtige, for vi kan bare bruge sedler i stedet. Og vi har brug for køer og dyr, fordi der er mange, som ikke bryder som kun at spise grøntsager.

Guldet skal væk

Audrey Tan er helt på linje med den holdning:

- Jeg synes guldet skal væk. Det eneste, som guldet reelt bruges til, er forskellige teknologier, men det kan skabes af andre atomare dele. Til dem, der vil have guld, vil jeg bare sige: Sig farvel til guld, du har ikke brug for det, griner hun.

Mai Thomsen er uenig:

- Hvis guld betyder penge, så har vi altså brug for det.

Og Ridhima Rastogi bakker op:

- Jeg synes stadig, at dyr er de mindst vigtige, for vi kan overleve uden husdyr. Og vi har brug for penge, fordi intet kan gøres uden penge i dag.

Vi er også dyr

Men Audrey Tan er ikke sådan at overbevise:

- Alle dyr er vigtige, for vi er også dyr. Så hvis man opgiver os, så er der slet ikke noget liv på jorden.

Og Shubh Rastogi slutter debatten med en påmindelse:

- Vi skal lige huske på, at hvis vi dropper dyrene, så havde vi ikke noget mælk, og derfor heller ikke lækre kager og chokolade.

Hvilket verdensmål?

Som afslutning på dagens filosofiske dialog, skal børnene gætte, hvilket verdensmål, de har drøftet i dag. Og de skyder på mange forskellige; verdensmål 8 - anstændige jobs og økonomisk vækst, verdensmål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion, verdensmål 13 – klimaindsats, verdensmål 15 – livet på land.

Så børnene er lidt overraskede, da filosofisk facilitator Anni Nielsen fortæller dem, at det var verdensmål 6 – rent vand og sanitet, som var udgangspunktet for dagens dialog.

Men det betyder jo egentlige bare, at de har drøftet mange forskellige verdensmål og sammenhængene mellem dem i løbet af dagens filosofiske dialog.

Dialoger flytter noget

Og det er tydeligt, at dialogerne flytter børnenes syn på verdensmål og klimakrisen, da vi taler med dem efter dagens dialog:

- Selvom jeg egentlig er en tech-person, så er jeg virkelig glad for de filosofiske dialoger, fordi der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert. Og jeg er begyndt at tale med min familie om, at vi er nødt til at cykle og gå noget mere, fortæller Audrey Tan.

Også Ridhima Rastogi har fået meget ud filosofi-forløbet:

- Jeg kendte godt til verdensmålene i forvejen, men havde ikke været i dybden med, hvad de virkelig betyder før nu. Det har åbnet mine øjne for, hvordan jeg kan hjælpe naturen, tænke i bæredygtighed og opfordre andre til det samme.