Livet under dronerne

"Maden er klar og jeg vækker børnene og får dem til bords. Vi sidder alle omkring de fem retter: hvid ost, hummus, appelsinmarmelade, gul ost og oliven. Mørket spiser med os. Frygt og angst spiser med os. Det ukendte spiser med os. F16-flyvene spiser med os. Dronen og dens operatør et eller andet sted i Israel spiser med os. Dronen holder os med selskab hele natten. Dens summen, summen, summen er uophørlig, som vil den minde os om, at den er der og ikke forsvinder. Den hænger bare dér - et lille stykke over vores hoveder"

Sådan beskrives hverdagen under dronerne i Atef Abu Saifs bog The Drones Eats With Me: A Gaza Diary fra 2016. I bogen giver den palæstinensiske forfatter og professor i statskundskab en af de ganske få litterære beskrivelser af, hvordan det er at leve under droner, og tilbyder et anderledes syn på droner end den mediehype, der ellers florerer.

Spot på vores droneforestillinger

Atef Abu Saifs beskrivelser er en vigtig del af Andreas Immanuel Graaes ph.d-afhandling ”The Cruel Drone”, som han for nylig forsvarede på SDU. I afhandlingen kortlægger han gennem analyser af film, litteratur og kunst vores fælles kulturelle forståelse af de militære droner og deres aktioner.

Og de forestillinger er der brug for at udfordre og forholde sig kritisk til, understreger både lektor Kathrin Maurer og ph.d. Andreas Immanuel Graae, der arbejdere videre med dronerne, og hvordan de påvirker mennesker og samfund i DFF-projektet Drone Imaginaries and Communities: Understanding Drones through Aesthetics

Droner i Hollywood

Dronerne er i høj grad blevet en del af populærkulturen, blandt andet har Hollywood de senere år vist stor interesse for dronefilm med både Homeland, Good Kill og Eye in the Sky på plakaten. Og filmhypen om droner når uden tvivl nye højder næste år, når Tom Cruise i en ny Top Gun-film skildrer livet i amerikansk militær i en tid, hvor dronerne vinder frem. 

- Populærkulturen er – uanset om det er fiktion eller dokumentarisk - præget af meget fastlåste forestillinger om militære droner. Man forholder sig stort set aldrig kritisk, men forstærker stereotyperne. Man svælger bl.a. meget i dronepilotens traumer over at slå ihjel på distancen, hvilket er et ret distanceret vestligt blik på dronekrig, forklarer postdoc Andreas Immanuel Graae fra Institut for Kulturvidenskaber.

Dronefantasier

På baggrund af hans afhandlings analyser kan der udpeges fire forestillinger om militære droner, som ofte reproduceres og i høj grad former vores fælles forståelse af droner og deres aktioner:

1. Traumatiserede dronepiloter - et meget distanceret og vestligt blik på, hvad der sker.
2. Kirurgisk præcision – klinisk krig, der løser alt det grimme og minimere antallet af dræbte civile.
3. Sværmen – tabet af menneskelige erfaringer, droner og krig styres af algoritmer.
4. Total overvågning – forstærkes af at droner ofte har rovfuglenavne og mytologiske navne.

Og postdoc Andreas Immanuel Graae uddyber:
- En hel del af vores forestillinger om droner er for gode til at være sande. Vi ved rent faktisk ikke meget om militære droner, fordi så meget fakta og data om disse spørgsmål er mørkelagt, så vi indhyller dronerne i fantasier i stedet.

Droner er også skrøbelige og desorienterede

Derfor er fokus i forskningsgruppens videre arbejde at bidrage til et mere realistisk og bredere indblik i droner – særligt de civile – og ikke mindst, hvordan de ændrer vores kultur og samfund, forklarer lektor Kathrin Maurer, der står i spidsen for projektet:

- Med projektet vil vi kaste lys på sprækkerne i vores forestillinger om droner og understrege nogle af de andre narrativer; eksempelvis at droner ofte er skrøbelige, sagtens kan tage fejl og ofte ikke ser så godt, men er ret desorienterede, siger hun og uddyber:

- Vi vil gerne skabe øget bevidsthed – i samarbejde med både ingeniører og politikere - om de etiske overvejelser i forbindelse med den teknologiske udvikling og ikke mindst den kulturelle kontekst, som den foregår i. Hvad betyder det for eksempel, at politi, grænsekontrol, transportsektoren m.fl. indsamler viden om os via droner, uden at vi nødvendigvis er klar over det? Og hvad sker der med alle dronebillederne, bliver de slettet igen og hvem sorterer dem egentlig? 

Sådan lyder en række af projektets centrale spørgsmål og en del af svarene på, hvordan dronernes blik fra oven påvirker os mennesker, vil forskningsgruppen undersøge gennem æstetik og historiske kilder. 

-Helt siden de første varmluftsballoner gik i luften i 1780’erne har vi mennesker vekslet mellem teknofobi og teknologibegejstring. Både set det som en befrielse, at mennesket nu kunne flyve, og samtidig oplevet det meget magtfuldt og hierarkisk med det skopiske blik fra oven, forklarer lektor Kathrin Maurer.

Skal vi vænne os til usynlig overvågning?

Og postdoc Andreas Immanuel Graae forklarer, hvorfor det kulturelle og historiske perspektiv er så vigtigt at sætte lys på i forhold til dronerne: 

- Kunst, kultur og historie har stor betydning for, hvordan vi taler og tænker om droner – vi forstår det som noget helt nyt og banebrydende, men i virkeligheden bygger dronerne ovenpå tidligere teknologier. Eksempelvis dukkede de første selvflyvende fly allerede op under 1. verdenskrig, siger han og uddyber:

- Der er bare den forskel, at vi nu er udsat for konstant usynlig overvågning og hele tiden bliver observeret, selvom vi grundlæggende ikke bryder os om det. Måske er det bare kommet for at blive, og vi må vænne os til det? Det er i hvert fald vigtigt at reflektere over, som vi gør med projektet.