Mit freundlichen Grüßen aus Deutschland
Få år efter 2. Verdenskrig blev Vesttyskland det mest populære rejsemål hos danskerne. Idylliske postkort tegner et feriebillede i skarp kontrast til krigsødelæggelser og den kolde krig.
”Kære Mor og Far! Ja saa er vi naaet til Rhinen. Her er skønt. Vinen staar hernede paa Marken som Roen Hjemme”.
Da Aage og Agnete i juni 1956 var på ferie i Rüdesheim ved Rhinen, skrev de ligesom tusindvis af andre danske turister i efterkrigstidens Vesttyskland postkort til dem derhjemme.
For mange af dem var det deres livs første udlandstur og dermed deres første møde med et andet land og en anden kultur.
Masseturismens start
- De var allerførste generation af masseturismen, og de drog afsted i biler, tog og busser. Først op i 60’erne, hvor charterturismen tog fart, rejste danskerne længere sydpå med fly - til lande som Spanien og Italien, fortæller Julie Andersen.
Hun er ph.d.-studerende på Institut for Historie og forsker i forholdet mellem danskerne og tyskerne efter 2. Verdenskrig.
- For danskerne var forholdet til tyskerne kompliceret. Verdenskrigen – med fem års tysk besættelse af Danmark – lå kun få år tilbage, og holdningen til naboen i syd var overvejende negativ. For nogle havde oplevelser under 2. Verdenskrig formet dem for livet, men for andre var krigen ikke længere relevant, siger Julie Andersen.
Ferielandet Tyskland:
- Hamborg, Harzen og Rüdesheim var blandt danskerne mest populære rejsemål i 50’erne og 60’erne.
- I 1950 sendte danske turister 1,8 mio. postkort hjem fra Vesttyskland. I 1960 var antallet steget til 3,3 mio. kort.
Fredstid og genopbygning af et moderne Europa gav sammen med økonomisk fremgang og en ny ferielov danskerne råd og lyst til at tage ud og opleve verden.
Da Vesttyskland lå i bekvem køreafstand og var økonomisk overkommeligt, blev landet målet for mange danskere første udlandsferier.
- Der er en interessant diskrepans mellem danskernes generelt negative holdning til tyskerne og deres begejstring for at holde ferie i Tyskland, siger Julie Andersen
Eksotisk ferieland
Hun har i forbindelse med sit forskningsprojekt analyseret 110 postkort fra 50’erne og 60’erne for at finde ud af, hvilket billede de tegner af danskernes møde med Tyskland efter krigen.
- Danskerne blev fascineret af det milde vejr, bjergene og vinkulturen, som man jo ikke kendte herhjemme, så Tyskland blev opfattet som et eksotisk ferieland, siger Julie Andersen.
Motiverne på de postkort, turisterne sendte hjem, iscenesætter et idyllisk billede af et Tyskland med smuk natur og gamle slotte og middelalderruiner.
”De fleste danskere var mere optaget af vejret og den gode vin end af landets mørke fortid.
Langt hen ad vejen er det også det positive billede, turisterne selv beskriver i deres hilsner bag på postkortene.
- De fleste danskere var mere optaget af vejret og den gode vin end af landets mørke fortid.
- Men der dukker også hilsner op, der italesætter nogle af landets samtidsproblemer med sønderskudte bygninger, hullede veje og andre følger af krigen, siger Julie Andersen.
For eksempel sendte Eva i 1958 et postkort med et romantisk aftenpanorama fra Køln hjem til sin mor. Fotografen har med lys- og skyggevirkning fremhævet nogle bygninger frem for andre, men Evas tekst vidner om, at det Køln, hun møder, er knap så idyllisk:
”Kære Mor! Er nu i Køln har i dag set Domkirken … glæder mig til at se noget der er kønnere alt (?) meget udbombet her. Kærlig hilsen Eva.”
Det delte land
Enkelte turister beskriver også en følelse af og usikkerhed og utryghed over at være i et delt land, hvor den kolde krig og den spændte konflikt mellem øst og vest føltes meget present.
Andre tager det som en spændende ferieoplevelse at været tæt på grænsen mellem de to tysklande og få lov at kigge gennem pigtråd ind i Østtyskland.
- Men langt de fleste fokuserede på at nyde en ferie, hvor hverdagen var sat på pause. Holdningen var, at konflikten kunne de tage hjem til, når ferien var slut, siger Julie Andersen.
Stærk signalværdi
Hun peger på, at danskerne gennem deres postkort til venner og familier ikke blot var med til at iscenesætte Vesttyskland som et ferieland, men også med til at skabe ferielandet Vesttyskland.
- For mange var det en helt ny luksus at kunne tage på ferie i udlandet, og postkortene havde en stærk signalværdi for omverdenen.
- De udgjorde et symbol på afsenderens sociale status og var med til at forme ideer og skabe bestemte forventninger om det sted, de var sendt fra, siger Julie Andersen.
Et glansbillede
Guidebøger og FDM’s medlemsmagasin Motor understøttede forventningerne om et land med smuk natur og fortalte også om et moderne land med gode hoteller og den tyske Autobahn.
De tegnede, ligesom postkortmotiverne, et glansbillede, som stod i skarp kontrast til krig og ødelæggelse.
Det delte Tyskland:
- Tyskland kom til at spille en hovedrolle i den kolde krig mellem Øst- og Vestblokken, som varede fra 2. Verdenskrigs afslutning til 1989.
- Efter krigen opdelte sejrherrerne Tyskland i fire besættelseszoner, en amerikansk, en britisk, en fransk og en russisk.
- Der dannedes sig hurtigt en hovedskillelinje mellem de tre vestlige zoner og den russiske, så delingen i et Vesttyskland og et Østtyskland blev en realtiet i 1949.
Mød forskeren
Julie Andersen er ph.d.-studerende på SDU og forsker i danskernes forhold til Tyskland efter 2. Verdenskrig. Hun har en MA i historie - med speciale i det 19. og 20. århundrede - fra Freie Universität i Berlin.