Skip to main content
Overspisning

Når negative følelser spises væk

For ca. 40.000 mennesker i Danmark er tvangsoverspisning den måde, hvorpå de kortvarigt løser deres følelsesmæssige problemer. Tvangsoverspisning først som diagnose i 2020, men allerede nu står folk i kø for at komme i behandling.

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 15-11-2019

Grafik: Mikkel Larris

Tre store Big Macs, to plader Marabou chokolade, en æske flødeboller og så lige lidt ekstra kage til at slutte af med. Det kunne være dén portion mad, som patienterne i Telepsykiatrisk Center indtager på meget kort tid, når de tvangsoverspiser.

Tvangsoverspisning eller BED (Binge Eating Disorder) er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark og omfatter op mod 40.000 mennesker, som bruger et abnormt stort madindtag til at dulme deres følelser.

Rigtig mange af de mennesker, der lider af tvangsoverspisning, oplever nemlig, at hvis de spiser til det punkt, hvor de er ubehageligt mætte, så fjerner det opmærksomheden fra det ubehag, de oplever psykisk.

Maden dulmer

– De kan med andre ord bruge maden til at dulme eller helt slippe for at forholde sig til deres negative tanker og følelser – om ikke andet så i hvert fald for en stund. For på et eller andet tidspunkt vender den negative følelse tilbage – og ofte med fornyet styrke, fordi man nu også føler skyld eller skam over det, man har spist, og så starter det hele forfra, siger Mia Beck Lichtenstein.

Hun er lektor i psykologi på Syddansk Universitet samt psykolog og forskningsleder på Telepsykiatrisk Center, som er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark.

Kendetegnende for tvangsoverspiseren er, at overspisningen er ledsaget af en masse negative følelser i form af væmmelse, tristhed, skyld og skam over at spise så meget. Derfor foregår det store madindtag ofte, når personen er alene – man får et frirum, som er kortvarigt dulmende

Mia Beck Lichtenstein, lektor

Tvangsoverspisning er karakteriseret ved, at man inden for en relativt kort periode spiser en enorm mængde mad, selvom man ikke er sulten, og at man har følelsen af, at man mister kontrollen, mens det står på.

Negative følelser

– Det at spise for meget, kan vi alle komme til. Men kendetegnende for tvangsoverspiseren er, at overspisningen er ledsaget af en masse negative følelser i form af væmmelse, tristhed, skyld og skam over at spise så meget. Derfor foregår det store madindtag ofte, når personen er alene – man får et frirum, som er kortvarigt dulmende, siger Mia Beck Lichtenstein.

Fakta om BED

  • Tvangsoverspisningslidelse kaldes på engelsk Binge Eating Disorder (BED).
  • Spiseforstyrrelsen kendetegnes ved gentagne overspisninger, hvor der ikke kastes op eller overmotioneres som ved bulimi.
  • Diagnosen BED er anerkendt i USA, men ikke i de lande, der følger WHO’s diagnosesystem, herunder Danmark.
     
     

Selvom BED-patienterne for langt den største dels vedkommende er kvinder, viser undersøgelser, at lidelsen fordeler sig lige på mænd og kvinder. Kendetegnende for mange tvangsoverspisere er, at de ofte har haft en svær tilværelse. De har oplevet svigt i deres barndom og voksenliv med lavt selvværd og stor ensomhed til følge.

– De har ekstremt mange selvkritiske tanker, føler sig ofte som en fiasko og har en grundlæggende følelse af at være forkert. Det ligger dem fjernt at gøre noget godt for sig selv, uddyber hun.

Overspisning er ikke løsningen

– Det er netop det, vores psykologiske behandling handler om. Hvorfor overspiser de? De skal støttes i, at løsningen ikke er overspisning, hver gang livet gør ondt. De skal i stedet mærke efter – og hvis ensomhed er skylden, hvordan kan man så afhjælpe denne følelse på andre måder end ved at overspise, lyder det fra Mia Beck Lichtenstein.

Endnu er tvangsoverspisning ikke en diagnose i Danmark, som det er i USA, men psykologen vurderer, at dette ændres inden for de næste par år. Hun mærker i hvert fald allerede nu, hvor stor interesse der er for at komme i behandling.

Behandlingen

Online behandlingsprogrammet tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Der er øvelser på samme måde, som hvis man møder op hos en psykolog. Det er et tre-årigt projekt baseret på puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet. Det består af ti trin:

  • Introduktion og motivation.
  • Læring om BED og fastsættelse af behandlingsmål.
  • Registrering af spisemønstre i en uge.
  • Etablering af regelmæssig spisning.
  • Hvad udløser en overspisning?
  • Hvordan håndterer jeg følelser uden at spise?
  • Gå imod overspisningerne.
  • Selvværd og egenomsorg.
  • Forebyggelse af tilbagefald.
  • Evaluering og afslutning.

Kilde: Mia Beck Lichtenstein, Telepsykiatrisk Center.

– Det er en taknemmelig patientgruppe, fordi de så gerne vil hjælpes. BED-patienter bliver ofte meget overvægtige og lider derfor også ofte af fysiske skavanker i form af forhøjet blodtryk, diabetes, smerter i leddene og træthed.

-De lider virkelig meget, fysisk og psykisk, men heldigvis kan de hjælpes og er meget motiverede for at blive hjulpet. De er meget taknemmelige for, at der endelig er nogen, som viser forståelse for deres situation, siger Mia Beck Lichtenstein.

Hun står i spidsen for et særligt digitalt behandlingsprogram, som Telepsykiatrisk Center i Odense tilbyder BED-patienter. Det vil sige, at al behandling foregår via nettet, og at personlige møder mellem patient og behandler er erstattet af skriftlig kontakt.

– Vores program kan ikke hjælpe alle, men vi kan hjælpe rigtig mange. Ikke mindst fordi det foregår digitalt kan vi få flere til at begynde i behandling, fordi det foregår hjemmefra. Vores program handler ikke om vægttab, men fordi mange får reduceret deres overspisninger, taber de sig faktisk lidt, siger Mia Beck Lichtenstein.

Psykisk lidelse

Interessen for at blive behandlet digitalt har været stor. Det giver stor fleksibilitet, at man kan tilgå det lige præcis, når det passer ind i ens hverdag, så man ikke skal have fri fra arbejde. En anden fordel er ifølge Mia Beck Lichtenstein, at behandlingen foregår derhjemme, hvor patienterne har overspisnings-episoderne.

Det er vigtigt, at de her patienter bliver hjulpet. Det handler ikke om dårlige kostvaner eller for lidt motion, men om en psykisk lidelse, siger hun.

Sådan føles BED

Overspisningerne opleves som et tab af kontrol og er efterfulgt af en følelse af skam over sig selv. For at leve op til diagnosekriterierne for BED skal man overspise mindst en gang om ugen over en periode på minimum 3 måneder. Negative følelser og tanker er særligt med til at fremprovokere overspisningsepisoderne.

Under en overspisning indtages en meget stor mængde mad, også selvom personen ikke føler fysisk sult. Oftest bliver maden indtaget hurtigere end normalt, indtil personen føler sig ubehageligt mæt. Overspisningerne foregår ofte i hemmelighed, da personer med BED generelt er flove over overspisningerne og deres tab af kontrol over indtaget af mad.

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Mød forskeren

Mia Beck Lichtenstein er autoriseret psykolog og har en ph.d. i træningsafhængighed fra SDU. Hun er lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet samt psykolog og forskningsleder ved Telepsykiatrisk Center, som er den del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Mia Beck Lichtenstein forsker i træningsafhængighed, spiseforstyrrelser samt internetbaseret behandling af psykiske lidelser.

Kontakt

Vidste du at...

Det anslås, at cirka 40.000 mennesker i Danmark lider af tvangsoverspisning.

Redaktionen afsluttet: 15.11.2019