Traumatiserede børn skal hjælpes bedre

Kalle sidder uroligt på stolen i dansktimen. Han har svært ved at koncentrere sig, fordi der i hans hoved hele tiden kører en film af det, der skete med mor og far den anden dag.

Han skulle have ligget i sin seng og sovet, men hørte råb og høje bump fra den anden side af væggen.

Fra sit værelse så han ind i stuen, hvor mor og far skubbede til hinanden. Mor blev siddende på gulvet og græd. Kalle løb tilbage og gemte sig under dynen.

Hvad gik det ud på? Han forstår det ikke, men kan mærke, at det er forkert, og at det gør ham bange. Han glemmer at høre efter, hvad læreren siger. Og bliver forskrækket, da en af kammeraterne taber en bog på gulvet.

Så forskrækket, at han løber ud og gemmer sig i garderoben med hænderne for ørerne.

Da læreren kommer for at finde ham, kan han ikke fortælle, hvad der er galt. Der er alligevel ikke nogen, der kan hjælpe ham. Hvis han siger noget, vil der måske ske mor og far noget.

Hvad skal de voksne gøre?

Hvordan finder vi frem til børn, der er blevet traumatiseret, når deres sproglige evne, måder at forstå verden på og deres evne til at mærke og udtrykke følelser ikke er færdigudviklet?

Hvordan kan Kalle få hjælp, når de voksne omkring ham ikke ser hans opførsel som reaktioner på mulige traumer, fordi de ikke kender symptomerne?

Det er nogle af de spørgsmål, som Sille Schandorph Løkkegaard, post.doc på Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU har forsøgt at besvare i sin ph.d.-afhandling om udvikling af nye redskaber til opsporing og behandling af børn med traumer og mulig PTSD (posttraumatisk stress syndrom).

De professionelle hjælper barnet og familien

-Hos små børn skal vi anvende undersøgelsesmetoder, som er strukturerede, som virker, og som passer til barnets udviklingsniveau, og hvordan de udtrykker sig. Vi kan tale med og observere barnet gennem leg og bruge legetøj og tegninger og supplere det med de informationer, vi kan få fra voksne omkring barnet, forklarer hun.

-De ved nødvendigvis ikke, hvad PTSD er, så det er op til os at lære dem om det og ad den vej finde ud af, om det er noget, deres barn har symptomer på.

De tre nye redskaber, som Sille Schandorph Løkkegaard står bag, skal nu implementeres i hele Danmark. De er udviklet til førskolebørn, børnehavebørn og indskolingsbørn, og lader børnene udtrykke sig på deres egne præmisser.

Børn får også PTSD

Sille Schandorph Løkkegaards forskning har påvist, at nogle børn kan udvikle PTSD, angst, skam og skyld efter en voldsom oplevelse og have brug for hjælp til at bearbejde den oplevelse – ligesom nogle krigsveteraner eller voldtægtsofre kan.

Hvis traumatiserede børn får den rette hjælp med det samme, kan de ifølge hende undgå at leve med varige mén i deres barndom, ungdom og som voksne.

-Så kan vi hjælpe dem til at kunne koncentrere sig i skolen, og forhåbentlig også mindske risikoen for, at de børn, der har oplevet traumer som vold i hjemmet eller overgreb i barndommen, udvikler psykiske eller fysiske problemer, får et misbrug eller kommer ud i en kriminel løbebane senere i livet.

Leger svarene frem

Et af de tre nye redskaber, som kan bruges til at afgøre, om et barn er i fare for at udvikle PTSD, er en struktureret legetest, hvor fagfolkene omkring barnet kan få et indblik i, hvordan barnet oplever verden.

Børnene udtrykker gennem legen deres forventning til, om en voksen kan hjælpe, hvis et barn kommer til skade eller ikke har det godt, og om de forventer, at hjælpen medvirker til, at man får det bedre.

-Når man oplever et traume, risikerer man at lære, at den verden, man før syntes var sikker og tryg at være i, ikke længere er det.

-Et lille barn vil normalt forvente, at voksne passer på det og trøster, men har man været udsat for fx et seksuelt overgreb, vil man måske ikke længere forvente, at andre vil mig det godt, og at voksne passer på mig.

-Det er nogle af de bevidste eller ubevidste forventninger, vi kan få et indblik i, under legen, siger Sille Schandorph Løkkegaard.

- Når vi ved mere om, hvordan det enkelte barn oplever verden, ved vi også, hvordan en psykolog, forældre eller andre omsorgspersoner, pædagoger og lærere kan hjælpe barnet til igen at komme til at stole på, at verden er tryg at være i, og voksne passer på mig, siger hun.

Seks procent oplever traumer

Omkring 80 procent af danske børn vil på et eller andet tidspunkt i løbet af deres barndom og/eller ungdom opleve en eller flere potentielt traumatiske begivenheder eller voldsomme livsomstændigheder. Det vil altså sige, at det er ret almindeligt at opleve det.

Det er dog ikke alle, der bliver traumatiseret af det og for eksempel udvikler PTSD. Derfor er det ifølge Sille Schandorph Løkkegaard vigtigt, at vi kan finde dem, der udvikler PTSD og har brug for hjælp.

-Nogle af dem, der har en højere risiko, er fx dem, der udsættes for mange traumer i løbet af deres opvækst, eller børn der oplever, at der ikke er støtte og beskyttelse at hente hos voksne efter traumet.

Den gruppe udgør, ifølge et estimat baseret på danske data, omkring seks procent.

En af udfordringerne ved at finde de traumatiserede børn er, at kun omkring en tredjedel viser symptomer udadtil.

-De vrede og urolige børn plejer vi at lægge mærke til i skolesammenhænge, men en stor del af traumatiserede børn vender det indad.

Der skal altså mere fokus på de stille børn, der vender smerten indad, og hvor ændret adfærd efter et traume ikke er så tydelig, for de børn har også brug for hjælp fortæller Sille Schandorph Løkkegaard.

Radar-børn

-Traumer hos små børn skyldes desværre i mange sammenhænge noget, som voksne gør, da børn jo er blandt voksne en stor del af deres vågne timer; Nogle kan opleve vold, seksuelt misbrug eller omsorgssvigt.

-Børn reagerer forskelligt, men ofte vil børn, der oplever overgreb, få mareridt, søvnbesvær, blive meget bange for pludselige lyde, løbe væk og undgå forskellige situationer, som minder dem om overgrebet.

Børn med den adfærd kalder forskerne ”radar-børn”.

-De har hele tiden antennerne ude, holder øje med omgivelserne – om der kan være fare på færde. Og de bliver let distraheret af fx høje lyde. Et eksempel kunne være en dreng, der altid placerer sig ved væggen i et lokale, når han kommer ind, så han kan overskue rummet og potentielle faresignaler.

Bevilling fører til handling

Sille Schandorph Løkkegaard mener, at der nu er ved at være tilstrækkelig med viden på området til, at myndighederne kan handle og opdatere retningslinjerne for opsporing og behandling af børn med PTSD.

Og det ser ud til, at hendes bøn er blevet hørt. Videnscenter for Psykotraumatologi, som Sille Schandorph Løkkegaard er tilknyttet, har fået bevilliget midler fra Ole Kirk’s Fond til at implementere testredskaberne til børn i hele Danmark.

Samtidig har Socialstyrelsen i Grønland bevilget penge til at få redskaberne oversat til grønlandsk, og de er nu ved at blive implementeret der også.

Tidligere i behandling

-Med bevillingen har vi nu mulighed for at udbrede redskaberne til hele landet og uddanne flere hundrede psykologer i at anvende dem.

-Målet er, at børn, uanset alder og hvor de bor i landet, kan få samme udredning, og at vi kan igangsætte den rette behandling til dem, der har brug for det, meget tidligere. Det vil gavne både barnet og dets familie.