Hvordan får vi reduceret tuberkulosedødeligheden?

Tuberkulose er en livstruende infektionssygdom, som hvert år koster langt over en million mennesker livet på verdensplan. Et af delmålene under FN’s verdensmål ’Sundhed og trivsel’ er at sætte en stopper for epidemier som tuberkulose, malaria og AIDS inden år 2030.

I et igangværende forskningsprojekt er professor Peter Sandholt Jensen ved at undersøge, om forskellige offentlige sundhedstiltag imod tuberkulose har været med til at reducere dødeligheden i perioden, før der blev opfundet en medicinsk behandling.

Den viden kan være meget væsentlig i dag, hvor der er opstået multiresistente udgaver af tuberkulose, som er svære at behandle.

Storstilet indsats virkede ikke

Den amerikanske by Framingham i Massachusetts dannede i 1917-1923 rammen for verdens første forsøg på at lave en samlet indsats mod tuberkulose i en enkelt by.

Her satsede man især på at diagnosticere og behandle tuberkulose. Sygeplejersker blev blandt andet hentet ind fra New York til at behandle de syge, og der blev holdt sommerlejre, hvor små grupper af børn fra hjem med tuberkulose, lærte om sygdommen.

Siden er den såkaldte Framingham-demonstration blevet fremhævet som et eksempel på, at man kunne behandle tuberkulose. Men det var faktisk ikke tilfældet, forklarer Peter Sandholt Jensen:

- Når vi sammenligner data fra Framingham med flere lignende byer, viser det sig, at der godt nok bliver fundet flere tilfælde af tuberkulose i Framingham, men problemet er, at de ikke i større grad end i de andre byer formår at reducere dødeligheden.

- Det skyldes måske, at man satsede på den forkerte behandling, fordi man på det tidspunkt troede, at man kunne kurere tuberkulose med frisk luft enten i hjemmet eller på sanatorier.

-Derfor var frisk luft også budskabet, da man informerede udvalgte grupper af befolkningen om sygdommen, uddyber han.

Tuberkulosestationer vandt ind

Et andet offentligt sundhedstiltag, forskerne har undersøgt, er betydningen af de såkaldte tuberkulosestationer, der både blev opført i Danmark og flere andre lande.

- Stationerne havde fokus på at hindre smitte gennem personlig information. Der var tilknyttet en læge med speciale i tuberkulose til stationerne.

- Lægen instruerede blandt andet patienterne i, hvordan de forebyggede smittespredninger. For eksempel at de skulle passe på, når de skulle spytte og hoste, og folk fik udleveret spyttekrus og blev informeret om god hygiejne.

- Vi har fundet frem til, at indførslen af tuberkulosestationer i Danmark fik kurven til at vende. I perioden fra 1890-1940 lykkedes det at reducere dødeligheden, og tuberkulosestationerne kan forklare 20 procent af det samlede fald.

- I begyndelsen var der stationer i fem store danske byer, og som årene gik kom der stadig flere til. Forklaringen på stationernes succes er, at de i modsætning til Framingham-demonstrationen nåede større dele af befolkningen og satte fokus på relevant, korrekt information, siger forskeren.

Han fortæller, at han og kollegerne som led i projektet derfor planlægger at undersøge tuberkulosestationernes effekt i flere lande.

Det interessante er, at antallet af dødsfald blev reduceret, længe før det i midten af 1900-tallet blev muligt at behandle tuberkulose med medicin.

- Framingham-demonstrationen fremhæves ofte i medicinsk litteratur som en indsats, der gjorde en forskel, men vores forskning vidner om, at andre tiltag var mere virkningsfulde.

-Det gælder for eksempel god information om, hvordan man håndterer sygdommen. Og så er der spørgsmålet om økonomisk vækst, fortæller Peter Sandholt Jensen.

Bedre ernæring og udvikling

Meget tyder nemlig på, at økonomisk udvikling har bidraget til at bringe dødeligheden ned i vestlige lande.

- Takket være økonomisk vækst blev de vestlige befolkninger bedre ernæret, og derfor døde færre af tuberkulose. Folk fik måske tuberkulose (den latente udgave), men sygdommen udviklede sig ikke, siger Peter Sandholt Jensen.

At kost og ernæring kan have en gavnlig effekt på immunforsvaret, indikerer en undersøgelse fra amerikanske fængsler, der blev gennemført af en af SDU-professorens ph.d.-studerende

Mere mad – lavere dødelighed

I perioden op til 1940’erne afsatte de amerikanske fængsler flere penge til mad, og hver enkelt fange fik derfor serveret mere mad, og herefter faldt dødeligheden også.

I lyset af forskningen foreslår Peter Sandholt Jensen og kollegerne, at der bør sættes større fokus på andre tiltag end Framingham.

- Tuberkulose er desværre stadig meget udbredt i udviklingslande. I forhold til at nå verdensmålet om at udrydde tuberkulose er min vurdering, at tuberkulosestationerne også kan spille en rolle i dag, ligesom det tidligere var tilfældet.

-Det samme gælder økonomisk vækst, og endelig er der også mulighed for, at der bliver udviklet ny medicin som i 1940’erne, slutter SDU-professoren.