Viden om økonomi styrer væksten

Grafik: Mikkel Larris

Finanskrisen står stadig i rimelig klar erindring for de fleste danskere. Arbejdsløshed, lavkonjunktur og lav forbrugertillid fyldte spalterne i de fleste medier, både herhjemme og ude i den store verden.

-Som forbruger er man utrolig påvirket af, om man følger med i nyhedsstrømmen eller ej, når det kommer til oplevelsen af, hvordan det egentlig står til med økonomien, forklarer Arjen van Dalen, professor mso på SDU.

- Medierne har dermed et stort ansvar for at sikre et retvisende billede af landets økonomiske tilstand. For når forbrugertilliden falder, falder folks lyst til at bruge penge også. Det skaber i sidste ende en negativ spiral, tilføjer han.

Finanskrisen blev en case

Sammen med fire andre SDU-forskere har han udgivet bogen ”Economic News – Informing the Inattentive Audience”, hvor forskerne gennem en årrække har set på, hvordan mediedækning påvirker den viden, folk har om økonomien og forbrugertilliden.

– Vi havde en forestilling om, at der kunne være en sammenhæng mellem økonomisk stof og folks opfattelse af den økonomiske situation herhjemme. Der var meget lidt viden på området, så vi satte os for at undersøge det, fortæller Arjen van Dalen.

– Vi gik i gang i 2011, hvor finanskrisen stadig var aktuel, og især finanskrisen gjorde det klart, at økonomiske nyheder er en meget vigtig kilde til, hvordan folk opfatter økonomien, siger han.

Nyheder er vigtigste kilde

Ifølge forskerne er der tre hovedkilder, når man taler økonomi – de økonomiske nyheder, ens personlige økonomi og ens omgangskreds.

Forskningsprojektet viser klart, at de økonomiske nyheder spiller den vigtigste rolle.

– Der kan nemt være fejlkonklusioner, hvis man prøver at forstå, hvordan økonomien i hele landet har det ud fra ens egen og omgangskredsens økonomi. Det er ikke nødvendigvis repræsentativt, og der er de økonomiske nyheder en mere retvisende kilde, siger Arjen van Dalen.

Et nyt mediebillede

Forskerne har set på udviklingen fra 1996 og frem til 2013, og det bliver især tydeligt fra omkring 2007, hvor den økonomiske krise ulmer, at medierne ændrer måden, hvorpå det økonomiske stof dækkes.

Dels kommer det økonomiske stof til at fylde langt mere end tidligere, men vinklingen og prioriteringen får en anden karakter end tidligere.

Og den udvikling er stadig aktuel anno 2019.

– For nogle årtier siden befandt dækningen af økonomien sig på de lyserøde sider i erhvervssektionerne, men i dag dækker man de økonomiske nyheder ud fra samme nyhedskriterier som andet stof, fortæller Arjen van Dalen

– Det giver en anden opmærksomhed på økonomien, og de økonomiske nyheder bliver skrevet til et bredere publikum og med en anden tilgang, tilføjer han og uddyber:

– Man bruger identifikation og cases, og det betyder, at folk begynder at forstå, at det faktisk influerer på deres hverdag, hvordan økonomien har det. Man gør historierne relevante for almindelige mennesker, der tænker ”det kunne have været mig”.

Negativ vinkling giver kritik

Ud over den mere jordnære og konsekvensvinklede tilgang sker der også noget med journalisternes kritiske blik på stoffet, forklarer Arjen van Dalen.

- Økonomien er også dækket med en mere negativ vinkel, som faktisk har givet anledning til en kritik fra flere kanter mod medierne, siger han.

Ifølge ham er medierne blevet kritiseret for at være medvirkende til at fastholde den økonomiske krise.

Men netop det negative fokus og fokus på økonomien, når det ikke går så godt, hjælper forbrugerne med at forstå, hvordan det reelt står til.

Det viser resultaterne fra forskerne.

– Især folk, der ikke i forvejen er interesserede i økonomiske nyheder, kan bruge de konsekvensvinklede historier, og vi kan se, at de har langt nemmere ved at forholde sig til de negativt vinklede historier, pointerer Arjen van Dalen.

Det kunne have været mig

Tidligere har man set på, om folk kender specifikke nøgletal for f.eks. arbejdsløshed, når man ville have viden om, hvor meget danskerne vidste om økonomien.

Det har SDU-forskerne forholdt sig kritisk til.

– Vi mener, at folks opfattelse af, hvordan det går nu i forhold til sidste år, er en langt bedre målestok for fornemmelsen af, hvordan det står til med økonomien: Er vi i opgangstider, eller er vi på vej mod afgrunden, forklarer Arjen van Dalen.

Mere relevant for læseren

Han mener, at den nye mediedækning af det økonomiske er langt mere personligt relevant for modtageren, og dermed er man mere opmærksom, og man følger mere med.

– Vi kan se, at folk er lidt længere tid om at opfange, at krisen er i gang, og det samme gør sig gældende, da det går fremad igen.

Det tager lidt tid, inden folk opdager, vi er på vej fremad, men det sker, opfattelsen sammenholdt med virkeligheden er proportionel, siger Arjen van Dalen.