To forskere får bevillinger på 1,7 millioner hver
Niels Skovmand Rasmussen og Nina Boberg-Fazlic modtager bevillinger fra Det Frie Forskningsråd.
To forskere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har hver fået en postdoc-bevilling, som lyder på cirka 1,7 millioner kroner. Bevillingerne giver yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau, og de er uddelt af Det Frie Forskningsråd.
Adjunkt Niels Skovmand Rasmussen ved Juridisk Institut modtager 1.756.800 kroner. Hans projekt skal bidrage til en bedre regulering af det finansielle marked blandt institutioner i EU. Læs mere om projektet nedenfor.
Nina Boberg-Fazlic får 1.700.878 kroner til at undersøge, hvilken rolle migration spiller for et lands økonomiske udvikling. Hun tilknyttes fra september som postdoc ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Læs mere om projektet nedenfor.
Projektbeskrivelse: The European Banking Union through a Constitutional Prism
Som følge af bankkrisen i 2008 og euro-krisen i 2010 har den Europæiske Union (EU) gennemført en række vidtgående lovreformer for at værne om den finansielle stabilitet i Europa. Denne udvikling har imidlertid rykket den institutionelle balance mellem EU og medlemsstaterne og, som konsekvens heraf, givet anledning til en række principielle retssager ved EU-domstolen.
Genstandsfeltet for forskningsprojektet "The European Banking Union through a constitutional Prism" er den forfatningsmæssige ramme i EU bestående af tre centrale retsprincipper om henholdsvis tildelte kompetence, subsidiaritet og proportionalitet, der tilsammen regulerer tildelingen og udøvelsen af beføjelser mellem EU og medlemsstaterne. Disse principper analyseres både på et teoretisk og et praktisk niveau, hvor Den Europæiske Bankunion anvendes som et gennemgående casestudie.
Et afgørende spørgsmål er i den forbindelse, om de nævnte retsprincipper har en tilstrækkelig klar rækkevidde, og om Bankunionen holder sig inden for rammerne heraf? Undersøgelsens resultater vil kvalificere den løbende debat om bedre regulering i EU blandt EU-institutioner, tilsynsmyndigheder og øvrige interessenter. I et større samfundsperspektiv bidrager projektet dermed til at sikre en effektiv regulering af det finansielle marked, der er en afgørende forudsætning for at sikre vækst og beskæftigelse i årene efter den økonomiske krise.
Projektbeskrivelse: Effects of migration – Evidence from historical Denmark
Hvilken rolle spiller migration i den økonomiske udvikling af et land? Dette projekt bruger historisk migration til og fra Danmark til at belyse dette spørgsmål og for at vise, hvordan migration kan fremme økonomisk vækst og bringe udvikling på vej.
Selvom Danmark er et relativt lille land, er det særdeles interessant at se på den danske migration. I det 19. århundrede var Danmark en frontløber i landbrugssektoren, især indenfor mejeri. Det betød for det første, at Danmark faktisk var et indvandringsland i en periode af massiv udvandring fra Europa til USA. Projektet analyserer, hvordan Danmark kunne drage fordel af sin evne at tiltrække immigration for at udfylde efterspørgslen af arbejdskraft i landbrugssektoren ved at se på virkningerne på regionale lønninger og levestandarder.
For det andet betød den meget innovative og produktive danske landbrugssektor, at emigranter fra Danmark tog teknisk viden med sig. Projektet bruger data på danske immigranter i USA for at undersøge hypotesen om, at migration spreder viden og teknologi og er på den måde med til at fremme økonomisk vækst i det modtagende land.
Det Frie Forskningsråd har uddelt 12 postdoc-bevillinger til forskertalenter i Danmark inden for Samfund og Erhverv.