Er vi tættere end nogensinde på dommedag?

Mener I, at vi er tættere på apokalypsen end nogensinde før?   

 
Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen:  
Nej! Når vi taler om en egentlig atomkrig, var vi tættere på i perioder under Den Kolde Krig. Dengang var USA og Sovjetunionen bange for, at en atomkrig kunne bryde ud med kort varsel, og begge parter havde derfor atomstyrker på kort beredskab.
  
Koldkrigshistoriker Casper Sylvest:  
Nej. Der var en række ”close calls” under Den Kolde Krig, og selvom der givetvis er mange detaljer, vi ikke kender fra det seneste år, er der blandt atomvåbenstater en bevidsthed om, at brug af atomvåben vil bringe os ind i en ny sikkerhedspolitisk æra.  

Og så er det værd at påpege, at dommedagsuret jo er stillet frem med henvisning til flere globale risici og den mulige cocktaileffekt af de forskellige kriser. 

Hvordan adskiller nutidens trussel om atomkrig sig fra truslen før 1989?   

Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen: 
Ingen af stormagterne anser atomkrig for umiddelbart forestående, og deres atomstyrker er på meget længere beredskab. Der er heller ingen umiddelbar risiko for anvendelse af atomvåben i Ukraine.

  
Koldkrigshistoriker Casper Sylvest:
Den nuværende verdensorden er mere uforudsigelig, og de politiske konflikter mangeartede. Flere stater har kernevåben og opgiver internationale aftaler.

Fra et dansk perspektiv har truslen ændret sig, fordi vi ikke er frontlinjestat på samme måde. Men det er svært at sammenligne - også fordi vi ikke kan forstå perioden før 1989 under ét.   
   

 

Kan vi bruge den viden, vi har om den første kolde krig, til bedre at forstå og håndtere den frygt og usikkerhed, som synes at have bredt sig til dele af befolkningen?  
 

Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen:  
Ja i høj grad! Under den første kolde krig brugte verdens skarpeste tænkere årtier på at tænke tingene igennem og finde på udveje for at undgå atomkrig, og den viden kan vi drage nytte af i dag. 
 
Koldkrigshistoriker Casper Sylvest: 
Historien gentager sig ikke, men der er paralleller, vi kan blive klogere af at forstå. Det aktuelle fokus på at opbygge resiliens og beredskabskulturer kan drage nytte af historisk forskning, selvom den ikke tilbyder en opskrift.

Og så har erfaringer med våbenkontrolinitiativer vist, at de er vigtige for tillid, åbenhed og sikkerhed - men der er ofte tale om langsommelige og skrøbelige processer. 
 

Hvordan håndterer man som menig borger denne frygt? Hvordan undgår vi, at man lammes af frygt, og at store dele af samfundet går i stå?   

 
Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen:  
Ved at lytte til myndighedernes anbefalinger og trusselsvurderinger og følge den offentlige diskussion om emnet.  
 
Koldkrigshistoriker Casper Sylvest: 
Det er enormt individuelt, hvordan frygt håndteres (og håndteres bedst). Der er mange strategier – fra fornægtelse til aktivisme.

Som demokratisk samfund er vi dog tjent med, at vi kender til de risici, der findes, og at vi taler med hinanden om, hvordan vi ønsker at håndtere dem på kort og på lang sigt.

Lige nu konkurrerer flere globale risici om vores opmærksomhed. Og de kræver alle, at vi reflekterer over vores værdier og prioriteringer – også denne.