Skip to main content
DA / EN

Navnenyt

Doktordisputats viser vej til mere valid medicinsk forskning

Professor og overlæge Janus Christian Jakobsen har forsvaret sin doktordisputats, som indeholder en praktisk vejledning i, hvordan kvaliteten af klinisk forskning kan øges gennem systematisk brug af bestemte metoder.

Hans disputats tager udgangspunkt i, at randomiserede kliniske forsøg er afgørende for evidensbaseret medicin, og at systematiske litteraturoversigter bør betragtes som den mest pålidelige kilde i evidenshierarkiet. 

Når man analyserer resultater fra sådanne forsøg og oversigter, findes der utallige tilgængelige metoder, ifølge Janus Christian Jakobsen. Nye metoder udvikles løbende, og eksisterende metoder anvendes på nye måder. Nogle metoder synes vigtigere end andre, og det kan ofte være uklart for forskere, hvilke metoder de skal vælge, hvordan de skal anvende dem, og hvordan de skal kombineres.
 
Mød forskeren

Janus Christian Jakobsen er ansat ved Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical Intervention Research og professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.

KONTAKT

Om afhandlingen

Afhandlingen præsenterer en specifik kombination af metoder og inkluderer en praktisk vejledning i, hvordan denne tilgang kan anvendes systematisk. Hvis den systematiske tilgang, som beskrives i afhandlingen anvendes, vil det øge validiteten af resultaterne fra randomiserede kliniske forsøg og systematiske litteraturoversigter.
I første del af Janus Christian Jakobsen afhandling beskrives en systematisk tilgang til analysen af randomiserede kliniske forsøg og systematiske litteraturoversigter i otte teoretiske artikler. Disse emner er udvalgt baseret på Copenhagen Trial Units erfaring med klinisk forskning gennem årtier.

Anden del af afhandlingen omfatter tre systematiske litteraturgennemgange, hvor den foreslåede systematiske metode anvendes i praksis. Derudover indeholder den to artikler, der forsøger at formidle og tolke forskningsresultaterne for klinikere og patienter.
 
Redaktionen afsluttet: 07.11.2023