Skip to main content

Eliteprojekt

Hvordan fungerer bottom-up-kommunikation i en dansk, moderne organisation? Og fremmer eller hindrer den implementeringen af robuste organisationsforandringer? (2020) af Mia Kaveri Møllgaard

Undersøgelser viser, at 70 % af alle forsøg på at implementere organisationsforandringer mislykkes (Justyna Starotska, 2019). Samtidig vidner andre undersøgelser om, at bottom-up-kommunikation faktisk har potentiale til at øge chancen for at skabe robuste og succesfulde organisationsforandringer. Jeg har derfor undersøgt, om bottom-up-kommunikation enten fremmer eller hindrer skabelsen af organisationsforandringer i Storms Pakhus, som allerede gør brug af en vis grad af bottom-up-kommunikation. På baggrund af mit projekt har jeg været i stand til at udvikle fire kriterier, som en hvilken som helst organisations ledelse skal overholde, hvis denne vil skabe robuste organisationsforandringer gennem bottom-up-kommunikation; (1) ledelsen skal agere assistent for sine medarbejdere, (2) ledelsen skal argumentere på baggrund af medarbejdernes hensigter, mål og relationer, (3) ledelsen og medarbejderne skal have positive relationer med hinanden, og disse skal som det mindste inkludere specifikke konflikthåndteringsmekanismer, samt (4) ledelsen skal arbejde struktureret.

Sidst opdateret: 21.02.2024