Skip to main content

Ulykkelige forelskelser på tværs af tid og sted

”Jeg kan ikke tale, min tunge er gået i stykker, en ild brænder under min hud, jeg kan ikke se, det suser for mine ører, jeg sveder, jeg ryster, jeg er ligbleg og det føles, som om jeg skal dø” – er det en beskrivelse af et angstanfald? Af følelserne, som man er igennem inden en eksamen? Nej, det er en beskrivelse af, hvad der sker for et kvindeligt digterjeg, når hun ser på den pige, hun er forelsket i. Digtet kunne være skrevet i går, men er faktisk over 2500 år gammelt. Vi skal se nærmere på digteren bag, en af de få kendte kvindelige digtere fra antikken, Sappho, og på alle de myter, der findes om netop hende. Derudover skal vi se, hvordan digtet blev genbrugt af den romerske digter Catul, som også var ulykkeligt forelsket.

 

Det lærer dine elever

Vi brænder for at vise eleverne, hvad Humaniora er. Derfor ønsker vi med dette tilbud at lade gymnasielever opleve et summende SDU både fagligt og socialt på en helt almindelig dag.

Programmet tilrettelægger vi i samarbejde med jer, men vi anbefaler, at gymnasiebesøg indeholder 2 faglige oplæg, rundvisning på SDU og frokost sammen med vores studerende, hvor eleverne kan stille spørgsmål og høre mere om studielivet.
Ingen fastsatte datoer. Den eksakte dato aftales ud fra dine ønsker.

Henvend dig gerne i god tid (minimum 1-2 måneder før). Så vi kan finde en dato og sammensætte et program, der opfylder dine ønsker til besøget bedst muligt.

Der fremsendes evt. lidt undervisningsmateriale forud for besøg som forberedelse.

Hvert oplæg varer ca. 45 minutter, og vores undervisere bestræber sig på at gøre oplæg så aktiverende for gymnasieeleverne som muligt, så der indgår eventuelt små opgaver undervejs.

Forud for besøg aftales der nærmere om dagens forløb, så besøget bliver meningsfuldt for din klasse i forhold til f.eks.:

  • gymnasieelevernes aktuelle forløb på skolen og viden om området
  • hvordan eleverne bedst forbereder sig på at indgå i dialog med oplægsholder og studerende
  • den viden om emnet, som eleverne tager med tilbage til skolen efter besøg

  

Vi håber at du, som gymnasielærer, vil deltage aktivt på dagen og hjælpe oplægsholder med at facilitere øvelser og dialog med klassen.

Besøget er gratis, men skolen afholder selv eventuelle transportudgifter.

 

Book undervisningstilbud

Fakta

Underviser: 
Studieadjunkt Lærke Andersen, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber

Målgruppe:
Gymnasium

Fag:
Oldtidskundskab

Sted:
SDU Odense

Varighed:
Aftales

Pris:
Gratis

Har du spørgsmål?

Kontakt Bettina-Cecilie Henriksen

Mail

Sidst opdateret: 15.08.2024