Siden 1970’erne har Grønland haft en af de højeste selvmordsrater i verden, og det er især de unge der dør af selvmord. Verdens Sundhedsorganisation (WHO) har tydeliggjort vigtigheden af at identificere både risiko såvel som beskyttende faktorer i relation til selvmord og forebyggelse.
Meget af den Arktisk selvmordsforskning har rettet fokus fra risikofaktorer for selvmord, mod de beskyttende faktorer, der kan være med til at forebygge selvmord. Beskyttende faktorer kan bidrage til øget trivsel og mental sundhed.
I Arktis er beskyttende faktorer ofte linket til kulturel viden og praksis, relationer på tværs af generationer og et sundt nærsamfund og familie. Disse er også fundet relevante og vigtige i arbejdet med trivselsfremme i Grønland. Kendte risikofaktorer er især relateret til svære opvækstvilkår, konfliktfyldte relationer, livstraumer og social ulighed.