Studiet viser også, at afhængighed af sociale medier øger risikoen for at miste sine nærmeste sociale relationer.
Studiet er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og netop publiceret i tidsskriftet International Journal of Mental Health and Addiction.
Det bygger på data fra næsten 2.000 danskere i alderen 16-64 år, der to år i træk har svaret på spørgsmål om deres brug af sociale medier, deres mentale helbred og sociale relationer.
Det viser, at personer, der er afhængige af at være på sociale medier, har betydeligt højere risiko for over tid at udvikle depression, føle sig ensomme og miste tætte sociale relationer sammenlignet med personer, der ikke er afhængige.