Forebyggelse indebærer etiske udfordringer

Forebyggelse har andre virkninger end de rent sundhedsmæssige. Når kommunale forebyggere forsøger at påvirke borgerne til at ændre handlemønstre og holdninger i relation til sundhed, oplever de ofte etiske dilemmaer og værdikonflikter. Dette skaber udfordringer for forebyggelsesarbejdet. Emnet behandles i en ny ph.d.-afhandling fra Statens Institut for Folkesundhed. I afhandlingen belyses disse etiske dimensioner konkret i forebyggelsestiltag over for unges brug af alkohol.

UNGES BRUG AF ALKOHOL - ET EKSEMPEL

I mange kommuner afholdes der i folkeskolens ældste klasser forældremøder, hvor alkohol er på dagsordenen. Her fortæller kommunale forebyggelsesfolk blandt andet om forskning, der viser, at børn der får tilbudt alkohol af deres forældre, og som får serveret alkohol i hjemmet, har større risiko for at drikke i en ung alder og i relativt store mængder. Forebyggerne opfordrer forældrene til at undlade at servere alkohol til deres børn og til at træffe fælles aftaler om, at der ikke må drikkes ved klassefester og lignende. Mange forældre er glade for at modtage information af denne type, men alligevel er det ofte vanskeligt for forældrene at blive enige om, og ikke mindst efterfølgende at overholde en fælles aftale om deres børns brug af alkohol.

Ved et forældremøde fortalte to fædre hver deres historie med modsatrettede konklusioner: Den ene far beskrev, hvordan hans datter havde drukket sig fuld og var blevet dårlig, men ikke turde ringe hjem, fordi hun godt vidste, at hun ikke måtte drikke for sine forældre. Det ville han nødigt se gentaget, og derfor fik datteren nu lov til at drikke en enkelt øl eller to. Den anden far fortalte en lignende historie, men var nået til den modsatte konklusion: Hans søn havde først fået lov til at drikke, men det var gået grueligt galt, så nu havde de indført et alkoholforbud. De to fædres historier viser, at det kan være vanskeligt at pege på enkle og entydige løsninger på komplekse og situationsbundne problemstillinger.

Ved forældremøderne bliver diskussioner om alkohol vævet sammen med forældrenes generelle bekymring for deres børns fremtid. I mødet mellem forebyggere og forældre opstår etiske dilemmaer, der blandt andet handler om tillid og ansvar i relationen mellem forældre og børn. Hvor forebyggerne betoner forældrenes moralske ansvar for at medvirke til at udskyde børnenes alkoholdebut, så lægger forældrene vægt på at udvise tillid i forhold til deres børn. På den måde opstår en spænding mellem forskellige værdisætninger.

Politikere, praktikere og forskere har tendens til at betragte forebyggelse som et rent teknisk forehavende, og konkrete forebyggelsestiltag vurderes derfor primært ud fra deres evne til at opnå nogle bestemte sundhedsmæssige effekter. Som eksemplet med forældremødet viser, kan der imidlertid også være brug for at overveje, hvilke værdisætninger og etiske dilemmaer der opstår i forebyggelsespraksis, og hvor grænserne går for den videnskabelige videns udsigelseskraft.

Ph.d.-afhandlingen er baseret på etnografisk feltarbejde blandt kommunale forebyggere og fokuserer på tiltag rettet mod unges brug af alkohol. Statens Institut for Folkesundhed har samarbejdet med Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, og Institut for Antropologi ved Københavns Universitet om projektet.