Fysisk aktivitet er godt for børn – men kan ikke udligne sociale forskelle i børns helbred
Fysisk aktivitet og selvvurderet helbred hos børn
Socialt udsatte børn vurderer oftere end andre børn, at deres helbred er dårligt - det gælder også for de børn, der er fysisk aktive i deres fritid. Det viser et forskningsprojekt om udsatte børns fritidsliv*).
Som en del af en samlet undersøgelse af udsatte børns fritidsliv har en gruppe 11-årige børn besvaret et spørgeskema om deres ønsker om idrætsaktiviteter og deres aktuelle deltagelse i sådanne aktiviteter. De har også udfyldt en dagbog om deres daglige fysiske aktiviteter i skole, fritidsordninger og fritid - og de er blevet spurgt om, hvordan de selv vurderer deres helbred, og om de har psykiske trivselsproblemer.
Undersøgelsen viser, at der er markante forskelle i selvvurderet helbred blandt socialt udsatte børn sammenlignet med øvrige børn. Kun 47 % af socialt udsatte drenge mod 59 % af øvrige drenge vurderer, at deres helbred er meget godt - og for piger er de tilsvarende procentandele henholdsvis 42 % og 52 %.
For 11-årige børn gælder det, at deres fysiske aktivitet i fritiden i høj grad er afhængig af voksnes indsats. Socialt udsatte børn deltager i færre idrætsaktiviteter i deres fritid, og de bevæger sig mindre i dagligdagen end øvrige børn. Men nogle socialt udsatte børn er lige så fysisk aktive i hverdagen som øvrige børn.
Der er ikke nogen forskel i selvvurderet helbred blandt fysisk aktive og ikke fysisk aktive socialt udsatte børn. Det er der derimod blandt de øvrige børn, hvor fysisk aktive omtrent tre gange oftere synes, at deres helbred er meget godt eller godt (jf. figur).
Det selvvurderede helbred blandt fysisk aktive socialt udsatte børn er også sammenlignet med fysisk aktive øvrige børns selvvurderede helbred. Fysisk aktivitet udligner ikke de sociale forskelle i forekomsten af symptomer som hovedpine, mavepine, ondt i ryggen og svimmelhed. Blandt børn, der er fysisk inaktive i hverdagen, er der ligeledes en tendens til, at de fysisk inaktive og socialt udsatte børn vurderer deres helbred dårligere end de fysisk inaktive øvrige børn.
Fysisk aktivitet kan modvirke overvægt og forebygge hjerte- og karsygdomme. Fysisk aktivitet synes også at have en positiv betydning for psykisk trivsel og social integration. Der er blandt andet derfor grund til at fremme børns deltagelse i idræt og anden fysisk aktivitet.
*) Forskningsprojektet gennemføres af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og COWI.
At være socialt udsat som barn er defineret ud fra, at barnets mor højst har fuldført 10. klasse, at forældre er marginaliseret fra arbejdsmarked, og at forældre ikke lever sammen.