Over halvdelen af alle voksne danskere bevæger sig for lidt
En stor del af befolkningen får ikke pulsen op i tilstrækkelig grad, viser nyt notat. De fleste vil dog gerne være mere fysisk aktiv.
Mere end halvdelen af alle voksne danskere lever ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet - det vil sige, at de ikke er moderat til hårdt fysisk aktiv i mindst 2,5 time om ugen.
Men hvad kendetegner de, der ikke lever op til anbefalingerne?
I et nyt notat har Statens Institut for Folkesundhed for første gang i en dansk sammenhæng beskrevet, hvad der karakteriserer voksne danskere, der ikke lever op til minimumsanbefalingerne, i forhold til blandt andet køn, alder, uddannelseslængde og samlivsstatus.
”Der er et stort potentiale i at få flere danskere til at bevæge sig, og derfor er der også behov for at blive klogere på, hvad der kendetegner dem, der ikke lever op til anbefalingerne. Det er en viden, som skal bruges til at målrette indsatser,” forklarer lektor og forskningsleder Christina Bjørk Petersen.
Notatet bygger på data fra over 10.000 danskere over 18 år, der har svaret på spørgsmål i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021, herunder hvor ofte de er fysisk aktiv.
Blandt dem, der ikke lever op til minimumsanbefalingerne, angiver 36 procent, at de er moderat til hårdt fysisk aktiv i mindre end ½ time om ugen.
I alt 47 procent svarer, at de er moderat til hårdt fysisk aktiv i ½ til 1 ½ time om ugen, mens 17 procent er moderat til hårdt fysisk aktiv i 1 ½ til 2 ½ time om ugen.
”Vi ved, at lidt motion er bedre end ingenting, men resultaterne viser, at en betydelig andel stadig ligger et godt stykke fra det anbefalede niveau på over 2,5 time om ugen. Så her ligger et stort sundhedsfremmende potentiale,” siger akademisk medarbejder Hannah Ahrensberg, der har været med til at udarbejde notatet.
Figuren viser fordelingen af ugentlig moderat til hård fysisk aktivitet blandt voksne danskere, der ikke efterlever WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. I procent.
Ulighed i uddannelseslængde
Der er ingen væsentlige køns- og aldersforskelle på de danskere, der ikke efterlever minimumsanbefalingerne, men der er en social ulighed i forhold til uddannelseslængde.
”Der er en social gradient i fysisk aktivitet blandt danskere, som ikke lever op til minimumsanbefalingerne. Personer med længere uddannelseslængde har et højere fysisk aktivitetsniveau, og de, der har den længste uddannelse, er tættere på at opfylde minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet end dem med kortest uddannelse,” siger Hannah Ahrensberg.
Vil gerne være mere aktiv
Samtidig fremgår det, at de fleste gerne vil være mere fysisk aktiv.
Størstedelen, nemlig 70 procent af de personer, som ikke efterlever WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet, svarer, at de ønsker at være mere fysisk aktiv. Det gælder særligt blandt dem, der er mindst fysisk aktiv.
”Det handler derfor ikke nødvendigvis om manglende motivation, men måske mere om, at der mangler indsatser, som kan fremme fysisk aktivitet blandt dem, som ikke allerede bevæger sig nok. Det kan for eksempel være initiativer, der har fokus på det sociale aspekt, fordi vi også finder, at hyppig deltagelse i fritidsaktiviteter eller foreningsliv sammen med andre hænger sammen med, at man er mere fysisk aktiv,” siger Hannah Ahrensberg.
Undersøgelsen er finansieret af Hjerteforeningen og tager afsæt i Hjerteforeningen og Trygfondens indsats GÅ MED, hvis formål er at få flere danskere til at gå i fællesskab med andre.
Kontakt: Lektor og Christina Bjørk Petersen, tlf.: 6550 7746, e-mail chrb@sdu.dk og akademisk medarbejder Hannah Ahrensberg, tlf.: 6550 7703, e-mail: hana@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.