Skip to main content

Datajournalistik – analyse, scraping og efterforskning

Faget er for dig, der gerne vil lære at finde solohistorier om dit stofområde ved at indsamle og analysere datamateriale. Du behøver ikke at være Excel-superbruger eller at elske tal og matematik, men du skal have lyst til at lære, hvordan man gennemskuer data og finder de historier, der gemmer sig i tallene.

Dit stofområde kan være kommunalpolitik, kultur eller klima – det er ikke væsentligt, for her har vi fokus på, hvordan man systematiserer data og får overblik. Hvordan du scraber din egen data – blandt andet skal du lave et mindre python-projekt (og nej, du behøver ikke at kunne kode i forvejen).

Vi arbejder desuden med Excel, og du vil lære at rense data, finde fejl, tjekke validitet – men også at bruge pivottabeller og power Queries - og det er okay, hvis du ikke ved, hvad det er, når du tilmelder dig faget. Det er vigtigt at alle kan være med.

Fokus vil, udover databehandling, være på research, det vil sige, at vi kommer til at fokusere på verifikation af kilder og at finde den data, der i forvejen er tilgængelig på nettet, her kommer vi til at tale en del om osint (open source intelligence).

Vi vil desuden komme til at arbejde med kunstig intelligens (AI) til dataanalyse, databehandling og datavisualisering.

Og sidst, men ikke mindst, vil vi fokusere på at formidle de datahistorier, som I finder, på skrift og (data)visuelt.

Kursets opbygning

Faget vil bestå af et miks af online nano-moduler, samarbejdsprojekter, pensum, mindre øvelser og vejledning (fysisk eller online).

 

Se fagbeskrivelse for kurset

Mød din underviser

didde