Fortællingen om ’at flytte sig’ er vigtig for unges tilknytning til deres hjemegn

Eva Mærsk er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet i Esbjerg, hvor hun forsker i unge og uddannelse. Som en del af sit forskningsprojekt har hun interviewet unge i blandt andet Esbjerg om, hvad der får dem til at flytte væk fra, blive i eller vende tilbage til deres hjemby, mens de tager en videregående uddannelse. 

Men selvom hendes forskning blandt andet viser, at der er fordele ved at blive boende i den by, man kommer fra, mens man tager en videregående uddannelse, er realiteten, at mange unge flytter til de større byer for at studere.  

At være et mobilt menneske, der flytter sig, er nemlig vigtigt for unge. Derfor konstruerer unge fortællinger om ’at flytte sig’, når de skal forklare – og forsvare - deres valg om at blive boende i, eller vende tilbage til, deres hjemegn.  

Det viser et nyt studie, som Eva Mærsk har lavet sammen med forskerne Annette Aagaard Thuesen og Tialda Haartsen. 

’At flytte sig’ giver status

Unges flyttemønstre har de senere år ændret sig i takt med ændringerne i uddannelsessystemet. Hvor det før var en lille del af befolkningen, der tog en højere, videregående uddannelse, gør det sig nu gældende for en tredjedel af de unge. 

En naturlig konsekvens er, at de videregående uddannelser i højere grad er med til at forme og influere de unges flyttemønstre og identitet. 

Forskning viser, at unge således ofte forbinder det landlige og perifere med manglende muligheder, mens det at være mobil og flytte til storbyen for at læse bliver en ressource i overgangen til voksenlivet. 

”Man kan sige, at flytteoplevelser er blevet en værdi for unge, når de skaber deres personlige fortælling. At flytte sig bliver ofte forbundet med personlig udvikling og en høj social kapital. At flytte sig geografisk bliver altså sidestillet med at flytte sig mentalt, mens det at blive boende i sin hjemby omvendt er forbundet med at stå stille,” forklarer Eva Mærsk.

Det er også noget, der gik igen hos de unge, som Eva Mærsk interviewede i forbindelse med sit forskningsprojekt. Selv hos de unge, der enten er blevet boende i deres hjemegn, eller som er flyttet tilbage, er det historier om ’at flytte sig’, der fylder, forklarer forskeren. 

”Når jeg interviewede de unge om, hvad der fik dem til at blive boende i, eller vende hjem til, det sted, de kommer fra, fortalte de historier om rejser, de har været på eller steder, de også har boet. Fokusset hos de unge lå ikke på, at de er blevet eller er vendt tilbage, men på, at de faktisk har været væk.”

Symbolsk mobilitetskapital

Én af de unge, som Eva Mærsk har interviewet, er en 30-årige mand fra Esbjerg, der i studiet er anonymiseret til Rune. Han forklarede sit valg om at blive boende i Esbjerg med, at han tidligere har rejst til flere storbyer.

”Rune er et godt eksempel på, hvordan de unge i studiet genopfinder relationen til deres hjemegn gennem fortællinger om at flytte og have boet andre steder. Rune rammesatte sine oplevelser i udlandet som noget transformerende, og det at flytte blev derfor en måde for Rune at revurdere sin hjemegn på. For ham var valget om at vende tilbage berettiget af hans oplevelse af at være væk,” siger Eva Mærsk.  

At de unge konstruerer og bruger fortællinger om ’at flytte’ til at forklare og forsvare deres valg om at blive boende i, eller vende tilbage til, deres hjemegn kalder forskerne for symbolic mobility capital, på dansk symbolsk mobilitetskapital. Denne kapital er noget, man opnår gennem fortællinger af at være et mobilt menneske, altså et menneske i geografisk bevægelse.  

”Symbolsk mobilitetskapital er uafhængig af, hvor man er flyttet hen, og hvor længe man har været væk. Det handler om, at de unge konstruerer en historie, hvor de har flyttet sig, om det så er en interrailtur i Europa eller et bachelorstudie i en anden by,” forklarer Eva Mærsk. 

Strategi for at flytte tilbage

Fortællingerne om at ’flyttet væk’ eller ’at flytte sig’ bliver ifølge studiet et vigtigt værktøj for de unge, der vælger at blive boende eller vende hjem til deres hjemegn, og som gerne vil undgå stigmatiseringen ved at bo det sted, de voksede op. At være mobil og have flyttet sig mindsker nemlig stigmaet ved at flytte tilbage. 

Eva Mærsk påpeger, at et andet vigtigt fund i studiet er, at de positive kvaliteter, som de unge opnår gennem mobilitet, faktisk var en mere eller mindre bevidst strategi for nogle af de unge i studiet, der gerne ville bo i deres hjemegn i fremtiden: 

”F.eks. fortalte en 25-årige mand fra Esbjerg, hvordan hans ophold i Odense altid var tænkt som en midlertidig ting. Det er et gennemgående træk i vores studie, at fortællingerne om at flytte væk ofte er sammenflettet med fortællinger om at vende hjem,” forklarer hun og påpeger, at det kalder på en mere dynamisk forståelse af unges flyttemønstre:

”Vi er nødt til at se på unges flyttemønstre som en dynamisk og kontinuerlig proces frem for en enkeltstående event. Ved at unge har flyttet sig tidligere i livet, f.eks. ved at studere i en anden by eller rejse, mindsker det stigmaet ved at flytte tilbage. Dermed kan unge flytte tilbage uden at være omfattet af de fordomme, der er i at være den, der blev boende. For man har jo været væk.”

Studiet er blevet til artiklen ”Symbolic mobility capital to fight the social stigma of staying”. Læs artiklen her