Fremme af evnen til at bruge hænderne hos spædbørn med/i risiko for cerebral parese
Hos børn med cerebral parese (CP) er nedsat håndfunktion en væsentlig årsag til begrænset deltagelse i daglige aktiviteter. Disse børn har især gavn af en træningsindsats i det første leveår grundet hjernens plasticitet. Det overordnede formål med studiet er således at fremme evnen til at bruge hænderne hos spædbørn med eller i risiko for CP gennem tidlig indsats. Studiet undersøger, hvordan en tidlig forældreleveret terapiintervention kan udvikles og tilrettelægges i en dansk kontekst.
For mere information kontakt ergoterapeut Helle Sneftrup Poulsen
Early therapy to promote hand use in infants at risk of developing cerebral palsy Mother’s milk and fortification for preterm infants
Mother's milk is crucial for preterm infants; however, preterm mothers often struggle to initiate lactation, and breastmilk alone may not sufficiently meet the high nutritional demands of rapidly growing infants. This PhD project aims to investigate the safety and potential benefits of antenatal breast milk expression before term, focusing on gestational age at birth, the impact on breastfeeding success and its potential application for women at risk of preterm birth. Additionally, the project seeks to evaluate the vitamin and mineral content in fortification products through a comprehensive study involving a database analysis of 232 infants and a review of existing evidence pertaining to the content of vitamins and minerals in fortificationproducts.
Læs mere om projektet her
For yderligere information, kontakt cand.med. Marie Bendix Simonsen
Functional Genetic Investigations in Unexplained Hypoglycemia in Children
For mere information, kontakt cand.scient. Annette Rønholt Larsen
Congenital adrenal hyperplasia in Denmark: A nation-wide study on neonatal screening, clinical presentation and general morbidity
For mere information, kontakt cand.med. Marie Lind-Holst
Get the children you want while you can - Women's Age-Related Fertility Challenges and reflections regarding timing of Motherhood
Formålet med ph.d.-projektet er at belyse danske kvinders overvejelser om timing af moderskabet, herunder at undersøge hvilke overvejelser, der ligger bag, når kvinder udskyder moderskabet.
Projektet er et kvalitativt studie baseret på participatory design, og sammen med kvinder i den reproduktive alder, sundhedsprofessionelle, teknologiudviklere og forskere vil projektet designe og udvikle en teknologisk løsning. Løsningen skal øge danske kvinders viden om fertilitet og reproduktion, støtte kvinderne i timing af moderskabet og give kvinderne mulighed for at forholde sig aktivt til og handle på egen fertilitet.
Målet med løsningen er at skabe et sundhedsforebyggende tiltag, der kan imødekomme danske kvinders aldersrelaterede fertilitetsudfordringer.
For mere information, kontak cand.san i Jordemodervidenskab Camilla Gry Temmesen
The Transition of adolescents and young adults with epilepsy from pediatric health-care services to adult health-care services, empowerment and patient involvement, supported by a telehealth solution
Overgangen(transition) fra ung til voksen i sundhedsvæsenet er en planlagt proces over tid, som burde adressere de psykosociale, medicinske, uddannelses- og erhvervsmæssige behov hos unge med epilepsi, men resulterer ofte i manglende opfølgning samt utilfredshed hos både patient og pårørende. Desuden hænger overgangen ofte sammen med forværring i tilstanden, hvilket understreger nødvendigheden af alternative behandlingsformer for denne gruppe af patienter og deres forældre.
Formålet med ph.d.-projektet er at udvikle et nyt patientforløb til at involvere unge med epilepsi i overgangen fra børne- til voksenafdelingen, som understøtter de unges behov og ønsker for egenomsorg, empowerment og livskvalitet. Projektet er et kvalitativt studie baseret på participatory design.
For mere information, kontakt cand.cur. Ole Abildgaard Hansen
Genetic alterations in insulinomas with and without multiple endocrine neoplasia type 1; Understanding tumourigenesis in beta-cells
For mere information, kontak cand.scient. Kirstine Øster Andersen
Improving patient pathways in paediatric oncology: a participatory design study
For mere information, kontakt, cand.scient.san. Camilla Littau Nielsen
Breastfeeding, human milk content and growth in Odense Child Cohort
Børns appetitregulering og risiko for at udvikle overvægt senere i livet påvirkes allerede i fosterstadiet og gennem den tidlige ernæring. Reguleringen foregår ved hjælp af et komplekst sammenspil mellem arv- og miljø, som vi endnu ikke har den fulde forståelse af.
Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge nogle af de sammenhænge, som på nuværende tidspunkt er dårligt belyst. Projektet består af 3 observationsstudier, hvor vi anvender data og materiale indsamlet i Odense Børnekohorte til at undersøge sammenhængen mellem mødrenes insulinniveau under graviditeten, modermælkens indhold af appetitregulerende hormon, makronæringsstoffer og ammevarighed og deres børns vækst og kropssammensætning frem til skolealderen.
For mere information, kontatk cand.med. Karina Dyrvig Honoré
Invasive Aspergillus infection in children undergoing chemotherapy and the role of fibrinogen C domain-containing protein 1 (FIBCD1)
Børn som behandles for leukæmi, er yderst sårbare overfor infektioner, da deres immunforsvar i en periode er sat ud af funktion. I løbet af behandlingen, må stort set alle behandlede børn derfor forvente at pådragesig mere eller mindre alvorlige infektioner. Heldigvis er de fleste infektioner milde virusinfektioner ellerbakterielle infektioner som kan behandles med antibiotika. Desværre findes der fortsat børn, som blivermeget syge eller dør af sygdoms- og behandlingsrelaterede infektioner. I denne gruppe udgørskimmelsvampen Aspergillus et væsentligt problem. Infektionen kan være vanskelig at påvise, ligesom den ikroppen kan spredes meget hurtigt som invasiv aspergillose (IA). Selvom der findes medicin mod IA, kan detvære vanskeligt at behandle infektionen og dødeligheden er høj, formentlig omkring 30%. IA Infektion erogså et problem hos andre patienter med et nedsat immunforsvar, herunder patienter med andre typer afkræft, som behandles med kemoterapi.
For mere information, kontakt cand.med. Rasmus Møller Duus
PFAS og autoimmun sygdom hos børn
Hver dag udsættes vi for forurening, som kan påvirke vores helbred, bl.a. fra perfluorerede miljøgifte (PFAS). PFAS er en gruppe kemikalier, der bruges til fremstilling af bl.a. vandafvisende stof og slip-let-overflader. Kemikalierne nedbrydes langsomt og ophober sig derfor i menneskekroppen. Høje niveauer af PFAS i kroppen er blevet koblet med forskellige helbredsproblemer, bl.a. stofskiftesygdom hos voksne og nedsat effekt af vacciner. Et område der endnu ikke er velbelyst, er en eventuel sammenhæng mellem PFAS-niveau og udvikling af cøliaki og stofskiftesygdom hos børn og unge.
I projektet undersøger vi sammenhængen mellem det niveau af PFAS man er udsat for som foster og risikoen for at udvikle autoimmun sygdom i løbet af barndommen. Det gør vi ved at analysere blodprøver fra to store projekter, hvor der samlet er indhentet data og blodprøver fra over 3700 gravide kvinder og fra deres børn igennem opvæksten. De blodprøver vi skal bruge, er derfor allerede taget og opbevares nedfrosset i en biobank.
Vi forventer, at vores resultater kan bidrage med ny viden om, hvorfor nogle børn udvikler autoimmun sygdom, så vi kan forbedre vores forebyggende indsats mod disse kroniske sygdomme. Derudover kan projektets resultater få betydning for reguleringen af PFAS-udledning nationalt og internationalt.
For mere information, kontakt cand.med. Christina Elise Holm-Larsen
The patient pathway after neonatal gastrointestinal surgery – how to support the family
Et spædbarn med sygdom eller medfødte misdannelser i mave/tarmkanalen kan efter udskrivelse have et komplekst plejebehov udover almindelig spædbarnspleje som stomipleje, sondeernæring, observation af sårheling efter operation og symptomer på genopstået sygdom.
Der påhviler forældrene et stort ansvar efter udskrivelse, og for mange familier kræver spædbarnsplejen, at de stadig er i tæt kontakt med sundhedsprofessionelle efter udskrivelsen. Yderligere, skal familielivet rumme gentagne akutte genindlæggelser.
Barnets komplekse plejebehov og sygdom kan med tiden slide på en families livskvalitet, og resultere i blandt andet posttraumatisk stress, følelser af meningsløshed og skilsmisse.
Projektet har til hensigt at undersøge forældrenes oplevelse af patientforløbet, samt hvordan sundhedsprofessionelle i det tværsektorielle samarbejde kan støtte forældre i at varetage og vedligeholde deres sundhed og trivsel.
For mere information, kontakt cand.scient Karina Hesselvig Vaupell
Gastroesophageal Reflux Disease of Infancy –Diagnosis and treatment
Refluks hos spædbørn er en hyppig problemstilling, der giver anledning til stor bekymring hos forældrene og hyppige lægekontakter. I de fleste tilfælde er der tale om fysiologisk betinget gylpetendens, men en mindre del har gastroesophageal reklukssygdom (GERD), hvor trivslen eller almentilstanden er påvirket. Årsagen til GERD er uafklaret, og der findes ingen faste diagnostiske kriterier. Effekten af eksisterende behandlingstilbud er sparsomt dokumenteret. Traditionelt har syrepumpehæmmende medicin (PPI) været førstevalgsbehandling, men det mistænkes at tilstanden i højere grad skyldes allergi for komælksprotein. I studiet undersøges bl.a. forekomsten af sygdommen, indikationen for kikkertundersøgelse af spiserøret hos spædbørn, samt effekten af nuværende behandlingstilbud. I et randomiseret, placebo-kontrolleret studie vil effekten af komælksproteinfri diæt blive sammenlignet med PPI og en kontrolgruppe, og ved hjælp af en blodprøve og provokationstest undersøges om tilstanden skyldes allergi for komælksprotein.
For mere information, kontakt cand. med. Natalia Krantz Barkholt: Natalia Krantz Barkholt
Cøliaki og IgA mangel: Et spejl af tarmens immunforsvar
Projektet tager udgangspunkt i cases med to børn fra H. C. Andersen Børne- og Ungehospital, som omkring 2 årsalderen blev diagnosticeret med cøliaki. Efter opstart af glutenfri diæt faldt immunglobolin A (IgA) i blodet.
Cøliaki er en autoimmun sygdom som retter sig mod tyndtarmen. Årsagen til cøliaki er et sammenspil mellem arveanlæg og miljø, og forekomsten af cøliaki er steget markant i de seneste årtier uden at vi med sikkerhed ved hvorfor.
Tarmens miljø udgøres for en stor del af de bakterier, det såkaldte mikrobiom, der findes i tarmen. Indtil nu tyder undersøgelser på en ændret mikrobiom hos børn og voksne med cøliaki. I samarbejde med DTU undersøger vi tarmens mikrobiom hos en stor gruppe unge med cøliaki. Det særlige ved vores projekt er, at vi undersøger hvilke bakterier der bindes til hhv. IgA, IgG og IgM i slimhindeoverfladen. Årsagen til IgA mangel er formentlig en defekt i reguleringen af tarmens immunforsvar, og miljøet påvirker udviklingen af IgA mangel.
Alt i alt håber vi med vores projekt på at bidrage med ny viden, der kan bringe os tættere på årsagen til cøliaki og resultere i nye behandlingsprincipper, der kan forbedre børnenes livskvalitet.
For mere information, kontakt cand. med. Kristine Borg: Kristine Borg