Ny robot firdobler næsten antallet af afsprittede hænder

”Har du husket at spritte dine hænder i dag?”

Ordene kommer fra en hvid robot på størrelse med en lille hund. Den stirrer på dig nede fra gulvet med sine store, tegneserieagtige øjne og vugger begejstret frem og tilbage på et par snurrende hjul. På ryggen af den står en automatisk håndspritdispenser, som også er udstyret med et sæt øjne.

Mød HanDiRob.

Robotten er et resultatet af et EU-støttet Interreg-forskningsprojekt mellem SDU, Lübeck Universitet og Fachhochschule Kiel. Målet har været at lave en modulær og mobil robot, som kan bruges til hånddesinfektion på sygehuse, hvor det er afgørende at mindske spredningen af infektionssygdomme.

Robotten får 50 procent flere til at spritte

Det er nemlig et problem, at mange tilsyneladende er ret dårlige til at få sprittet deres hænder, nu hvor vi har fået coronapandemien på afstand. Og det kan robotten gøre noget ved.

- Når vi har været ude for at observere både på OUH i Odense og på hospitaler i Tyskland, er det omkring 12 procent af de folk, der kommer ind ad hovedindgangen, der benytter sig af de almindelige håndspritsdispensere, siger Oskar Palinko, der er lektor i robotteknologi på SDU og har været med til at udvikle robotten.

- Men hvis man sætter dispenseren på vores robot, og hvis man programmerer den til at tale og bevæge sig stille og roligt frem og tilbage på stedet, stiger antallet af folk, der spritter deres hænder, til omkring 50 procent. Altså mere end en firdobling.

På trods af de gode resultater er der ikke nogen kommercialisering af HanDiRob-robotten på vej.

I første omgang har projektet handlet om at blive klogere på interaktionen mellem menneske og robot. Men det er slet ikke utænkeligt, at en bredere implementering af robotten på sygehuse kommer, mener Oskar Palinko.

- Vi har bevist, at brugen af håndspritten stiger, og det burde føre til en reduktion af infektioner. I sidste ende kan man altså godt forestille sig, at robotten kan redde liv.

Men HanDiRob kan også bruges til mange andre ting end håndspritning. Det har netop været ideen med at bygge den modulært.

Den mobile robot er udformet som en slags holder, en base, der kan bære på og køre rundt med eksempelvis en spritdispenser, men også andre typer af enheder. Det kunne være alt fra et rengøringsmodul til en informationstavle, der fortæller, hvad der er på menuen i kantinen i dag.

Alsidig arbejdshest

Netop muligheden for at få en robot, der kan varetage mange opgaver på sygehuse, er noget, der begejstrer Søren Udby. Han er daglig leder af Center for Klinisk Robotik (CCR) på OUH og arbejder med at udvikle robotter til sygehusvæsenet, og han har også været en del af projektet.

- Vi har ikke prøvet at lave en modulær robot før, så det er helt nyt. Men det er noget, vi ser et stort potentiale i, siger Søren Udby.

Dels kan det være meget bekosteligt at producere en ny robot for hver opgave, man gerne vil have automatiseret. Dels står alle robotter på sygehuset lige nu stille om natten, hvor de, hvis de var mere alsidige, lige så godt kunne lave grovrengøring eller klargøre laboratorier til næste dag.

- Med HanDiRob-robotten har vi fået en mulig arbejdshest, som ville kunne løse alle mulige forskellige opgaver, siger Søren Udby.

Det er også helt nyt for OUH og robotcenteret at have en opsøgende robot, der kan køre rundt blandt patienter og besøgende og selv tage kontakt til dem og spørge, om de har husket at spritte deres hænder.

Forskerne har eksperimenteret meget med, hvor pågående robotten skulle være. Og det er en balancegang, mener lektor på SDU, Oskar Palinko.

- Særligt på et hospital gælder det om at være varsom. Vi er jo ikke ude på at skræmme folk eller irritere dem, der har travlt. Men vi har haft gode erfaringer med at lade robotten opsøge folk, når de for eksempel alligevel står og venter i en kø foran kiosken, siger Oskar Palinko og uddyber:

- Vi har også kunnet se, at mange har haft det sjovt med at interagere med robotten, ikke mindst børn. Derfor har vi også oplevet en interesse fra børneafdelingen, som gerne vil bruge den som en velkomstrobot.

Muligheder i opsøgende robot

Den opsøgende funktion er noget, man med fordel kan forske videre i, mener Søren Udby, for der er masser af muligheder. For eksempel kunne man lære robotten at afkode menneskers kropssprog og kun opsøge dem, når de faktisk har brug for det.

- Hvis man nu brugte robotten som vejviser, kunne man lære den, at hvis folk kom ind ad døren og kiggede forvirret fra side til side, så kunne den køre hen til dem og tilbyde sin hjælp, siger den daglige leder af CCR.

Mest bemærkelsesværdigt, er det dog - mener forskerne - at blot det, at robotten vugger frem og tilbage, får folk til at lægge meget bedre mærke til den og derfor spritter deres hænder oftere. Der skal åbenbart ikke mere til.

Ny og brugbar viden

De medgiver, at robotten har haft en vis nyhedsværdi og derfor måske har fået ekstra opmærksomhed. Men resultaterne er alligevel så markante og konsistente, at selv om man tager forbehold for det, er effekten ikke til at komme udenom.

Og det er helt ny og brugbar viden, som de kan overføre direkte til andre robotter på sygehusene, siger Søren Udby.

- Vi har masser af robotter, som er programmerede til at stå stille i 8 minutter ad gangen. Hvis man nu ændrede det til eksempelvis 2-3 minutter, kunne man måske også opnå en positiv effekt.