Skip to main content
DA / EN

Overvejer du hvilken kandidatuddannelse du skal vælge?

Med en 2-årig kandidatuddannelse får du mulighed for at dygtiggøre og specialisere dig inden for dine særlige interesseområder. Du opnår altså en endnu skarpere faglig profil, som kan være starten på din karriere efter endt uddannelse.

De fleste bacheloruddannelser kan kombineres med forskellige kandidatuddannelser, som du kan vælge imellem, inden  du træffer dit næste uddannelsesvalg.

Med det nye tilbud om at blive kandidatstuderende for en dag får du hjælp til at vælge den rette kandidatuddannelse for dig.

Få overblik over dine muligheder

Undersøg dine valgmuligheder med en bachelor fra SDU. Prøv DIVA her

Bliv kandidatstuderende for en dag

Hvad er Kandidatstuderende for en dag?

Som kandidatstuderende for en dag mødes du fysisk på universitetet med en studerende fra den kandidatuddannelse, du gerne vil vide mere om. Du vil i mødet med den studerende få mulighed for både at opleve og få viden om uddannelsen, så du får et klart billede af, hvordan hverdagen som kandidatstuderende ser ud.

Den kandidatstuderende vil forsøge at give dig svar på alt, hvad du gerne vil vide, inden du træffer dit uddannelsesvalg. Det kan være alt fra linjevalg, valgfag, det faglige niveau og forskellen fra bachelor til kandidat. Du kan også tage med den studerende til undervisning og evt. få en rundvisning på campus. Alt dette aftaler du med den studerende, som du mødes med. Du er med til at skræddersy besøget, så det passer til dine behov.

Du er meget velkommen til at tage en studiekammerat under armen, så I sammen kan blive klogere på jeres valg. 

Kandidatstuderende for en dag er for dig, der:

  • er bachelor eller professionsbachelor og overvejer en kandidatgrad
  • er i tvivl om hvilken kandidatuddannelse, der er den rette


Hvor kan du blive kandidatstuderende for en dag?

 

Hvornår kan du blive kandidatstuderende for en dag?

For at dit besøg bliver så godt som muligt, er det bedst at besøge SDU, når der er studieliv, undervisning og masser af aktivitet.

Besøg uddannelserne i perioderne:

  • midt september - start december

Du aftaler selv en dato med den studerende, som du skal mødes med.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på brobygning-samf@sam.sdu.dk.