Indhold
- Forelæsning om pattedyrs dykkerrefleks
- Undersøgelse af menneskets dykkerrefleks med pulsmåler
Oplægget med øvelse varer ca. 90 minutter (120 minutter, hvis der skal være tid til databehandling).
Teori
Dykkerrefleksen er en række fysiologiske ændringer, der gør det muligt at foretage langvarige dyk under tryk. Tilstanden udarter sig bl.a. i lav puls. Helt frem til 1950’erne troede ingen, at mennesket havde denne refleks, men i dag ved vi, at havpattedyrenes dykkerrefleks også findes hos mennesker.
Dykkerrefleksen er kraftig hos havpattedyr og svagere hos mennesker. Menneskets puls sænkes 10-25 %, mens en sæl til sammenligning kan sænke sin puls fra 125 til 10 slag i minuttet under et langt dyk.
Refleksen udløses af koldt vand (under 21° C) i kontakt med ansigtet. I næsehulen og andre områder af ansigtet findes kuldefølsomme receptorer, der via det autonome nervesystem sænker hjertefrekvensen.
Ved dybe dyk under højt tryk, sker desuden en sammentrækning af kar og ændret blodtilførsel. Blodcirkulationen i lemmer og visse organer stoppes, hvilket giver mere blod til brug i hjerte og hjerne.
Havpattedyr opbevarer 25-30 % af deres ilt i musklerne, mens den menneskelige muskulatur opbevarer ca. 12 %. Derved kan havpattedyrene arbejde længere, efter blodforsyningen til musklerne er stoppet.
Mennesket har en grænse for, hvor dybt vi kan dykke, bl.a. fordi vi har luft i lungerne. Vi kan til en vis grænse modstå vandets tryk under dykning. Under dybe dyk opsluger hver eneste lille luftsæk i lungerne blodplasma fra det omgivende væv for at modstå trykket. Brystkassen skrumper ind, men der er en nedre grænse, inden det får ubehagelige konsekvenser.
Til sammenligning kan nogle havpattedyr dykke 1 km ned uden problemer. De er i stand til at lade deres lunger kollapse totalt, og opbevarer den resterende ilt i musklerne. På den måde bliver det også lettere for havpattedyrene at synke, og de kan gemme ilten til den opadgående tur i stedet. Desuden er skeletmuskulaturen hos hvaler og sæler særligt rig på myoglobin og fungerer derved som iltreserve under dyk.