SDU Esbjerg
En by i udvikling fyldt med muligheder og unge
Emilie Zielke, 26, sociologi og kulturanalyse
Som jeg ser det, er Esbjerg en by i udvikling, den byder på mange kulturelle muligheder – og så er der gode jobmuligheder i området på den anden side af uddannelsen.
Esbjerg var faktisk min tredjeprioritet, da jeg for over tre år søgte uddannelse. Men jeg er blevet virkelig positivt overrasket over byen, og jeg er meget glad for universitetet, så jeg er endt med at blive hængende her og har boet her lige siden.
Gode rammer for det gode studieliv
Syddansk Universitet er gode til at arrangere en række events, så man kan møde nye mennesker og andre studerende generelt. Jeg plejer altid at sige, at man skal sige ja til så meget som muligt ved studiestart, også ting man måske ikke ville overveje at deltage i. Der er så mange muligheder i byen, at du nærmest skal gøre dig umage for at undgå andre studerende.
Udover universitetet byder Esbjerg på mange gode steder at sætte sig ned og læse selv eller sammen med venner.
Det maritime center og Esbjerg brygger er et skønt sted når vejret er godt, hvor man kan have badetøj med og bruge saunaen. Man kan også gå lidt længere til stranden.
Og hvis vejret er dårligt, er hovedbiblioteket et godt sted med en masse hyggekroge.
Mange gode tilbud
Der er et bredt udbud af kulturelle ting at tage sig til ved at kigge på museer, gå til koncerter og festivaler i byen.
Vognsbølparken er hyggelig at gå i med søer og naturer. Mødes med venner og spiller noget udendørs.
Game streetmekka – meget urbant miljø med yoga, fællesspisning, skate eller spille fodbold/basket og lign.
Huset i Esbjerg er et kulturelt samlingssted for unge i byen. Man kan selv låne lokalerne, men ellers er der kreative cafeer, koncerter, film- og spilaftener.