Sygdom / Illness

Vi samarbejder med Maja O´Connor fra Psykologisk Institut i Århus om at validere sorgskalaer for den nye WHO diagnose, forlænget sorgreaktion.

Publikationer:
O'Connor, M., Vang, M. L., Shevlin, M., Elklit, A., Komischke-Konnerup, K. B., Lundorff, M., & Bryant, R. (2023). Development and validation of the Aarhus PGD scale for operationalizing ICD-11 and DSM-5-TR TR Prolonged Grief Disorder. Journal of affective disorders, 342, 201–209. Doi: 10.1016/j.jad.2023.09.022

Komischke-Konnerup, K. B., Vang, M. L., Lundorff, M., Elklit, A., & O'Connor, M. (2023). Do early symptoms of prolonged grief disorder lead to symptoms of posttraumatic stress disorder and depression? A longitudinal register-based study of the two first years of bereavement. Journal of Psychopathology and Clinical Science. Advance online publication. DOI: 10.1037/abn0000859

Vang, M. L., Prigerson, H. G., Elklit, A., Komischke-Konnerup, K. B., & O'Connor, M. (2022). Do we all grieve the same? A multigroup test of the dimensional structure of prolonged grief disorder among Danish bereaved partners and children. Psychiatry research, 318, 114937. Doi:10.1016/j.psychres.2022.114937

Dette Ph.d.-forskningsprojekt har til overordnet formål at undersøge en række faktorer hos ambulante psykiatriske patienter. Disse faktorer har udgangspunkt i de nye diagnosekriterier for PTSD og kompleks PTSD (C-PTSD) i ICD-11. Faktorerne, der undersøges er: Traumatiske oplevelser, dissociation, personlighedstræk og funktionsniveau. Forskningsprojektet skal gøre os klogere på lidelsen, der kan følge komplekse posttraumatiske reaktioner på både svære, længerevarende og simple traumatiske oplevelser i voksenlivet. Denne viden kan fremme valg og tilpasning af behandlingsformer, hvilket kan føre til en bedre prognose af behandlingseffekten. Ph.d.-projektet ledes af Lise Møller og Region Sjælland. Dataindsamlingen foregår i psykiatrien i Region Sjælland. 

Publikationer relateret til Ph.D. projektet:
Møller, L., Meisner, M. W., Søgaarg, U., Elklit, A., & Simonsen, E. (2021). Assessment of Personality Functioning in ICD-11 PTSD and Complex PTSD. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment. Doi: 10.1037/per0000491

Møller, L., Søgaard, U., Elklit, A., & Simonsen, E. (2021). Differences between ICD-11 PTSD and Complex PTSD on DSM-5 section III personality traits. European Journal of Psychotraumatology. Doi. 10.1080/20008198.2021.1894806

Møller, L., Søgaard, U., Elklit, A., & Simonsen, E. (2021) Differences between ICD-11 PTSD and complex PTSD on DSM-5 section III personality traits, European Journal of Psychotraumatology, 12:1, DOI: 10.1080/20008198.2021.1894805

Møller, L., Augsburger, M., Elklit, A., Søgaard, U., & Simonsen, E. (2020). Traumatic experiences, ICD-11 PTSD & Complex PTSD and the overlap with ICD-10 diagnoses. Acta Psychiatrica Scandinavia, 1-11. Doi: 10.1111/acps.13161.

Yderligere relevante publikationer:
Hyland, P., Murphy, J., Shevlin, M., Vallieres, F., McElroy, E., Elklit, A., Christoffersen, M. & Cloitre, M. (2017): Variation in post-traumatic response: the role of trauma type in predicting ICD-11 PTSD and CPTSD symptoms. Social Psychiatry Psychiatric Epidemioligy. Doi: 10.1007/s00127-017-1350-8

Murphy, S., Elklit, A., Dokkedahl, S. & Shevlin, M. (2016). Testing the validity of the proposed ICD-11 PTSD and complex PTSD criteria using a sample from Nothern Uganda. European Journal of Psychotraumatology. Doi: 10.3402/ejpt.v7.32678

Andersen, T. E., Hansen, M., Ravn, S. L., Seehus, R., Nielsen, M., & Vægter, H. B.(2017). Validation of the PTSD-8 scale in chronic pain patients. Pain Medicine, 19(7), 65-72. Doi: 10.1093/pm/pnx166

5-15% af mennesker med hjernerystelse oplever post-concussion symptomer (PCS) >3 måneder efter ulykken. Ætiologien bag PCS er kompleks med faktorer der afhænger af interaktionen mellem biologiske-, psykologiske-, og miljømæssige faktorer. Tilknytningsstile, som er grundlagt i barndommen, aktiveres når en person udsættes for stressfulde situationer med det formål at føle tryghed. Tilknytning er muligvis af betydning i forståelsen af hvorfor interpersonelle processer påvirker udviklingen ad PCS og related sygdom. Formålet med dette projekt er at undersøge sammenhængen mellem tilknytning, sygdomsperception, sygdomsadfærd og symptomrapportering i unge personer der fornyeligt har haft hjernerystelse. 

Relevante publikationer:
Tuborgh, A., Svendsen, S. W., Schröder, A., Elklit, A., Hunter, J. & Rask, C. U., jun. (2019). Attachment style and symptom reporting in young persons with concussion. Journal of Psychosomatic Research. 121, 123. Doi: 10.1016/j.jpsychores.2019.03.072

Tuborgh, A., Svendsen, S. W., Elklit, A., Hunter, J., Jensen, J. S., Schröder, A., Nielsen, J. F., Thastum, M. M., Næss-Schmidt, E. T., & Rask, C. U. (2021). Attachment and symptom reporting in adolescents and young adults after a concussion. Journal of Psychosomatic Research, 150. Doi: 10.1016/j.jpsychores.2021.110603.

Tuborgh, A., Svendsen, S. W., Elklit, A., Hunter, J., Ørnbøl, E., Jensen, J. S., Schröder, A., Nielsen, J. F., Næss-Schmidt, E. T., Thastum, M. M. & Rask, C. U. (2023). Does insecure attachment affect treatment outcome in young persons with post-concussion symptoms? A secondary analysis of the GAIN trial. Journal of Psycosomatic Research. Doi: 10.1016/j.jpsychores.2022.111100

Dette projekt søger at kortlægge forekomsten af belastningsfaktorer i familier med børn med epilepsi med henblik på at synliggøre faktorer, der kan have indflydelse på familiens ressourcer og barnets trivsel. På nuværende tidspunkt er der få studier, der belyser sammenhængen mellem de komplekse faktorer, et barn med epilepsi er i risiko for at blive påvirket af, og forældrenes potentielle udvikling af belastningsrelaterede reaktioner og symptomer. Med projekter håber vi, at kunne udbrede viden om relevante indsatsområder for de enkelte familier, så børnenes netværk kan tilbydes en bedre vejledning i håndteringen af familiens situation, end det i dag er muligt.

Relevante publikationer:
Jakobsen, A. V., & Elklit, A. (2021). Post-traumatic Stress Disorder (PTSD) symptoms in children with severe epilepsy. Epilepsy & behavior, 122. Doi:10.1016/j.yebeh.2021.108217

Jakobsen, A. V., & Elklit, A. (2021). Self-control and coping responses are mediating factors between child behavior difficulties and parental stress and family impact in caregivers of children with severe epilepsy. Epilepsy & behavior, 122. Doi: 10.1016/j.yebeh.2021.108224

Jakobsen, A. V., & Elklit, A. (2021). Self-control and coping responses are mediating factors between child behavior difficulties and parental stress and family impact in caregivers of children with severe epilepsy. Epilepsy & behavior : E&B, 122, 108224. Advance online publication. Doi:10.1016/j.yebeh.2021.108224

Jakobsen, A. V., Møller, R. S., Nikanorova, M., & Elklit, A. (2020). The impact of severe pediatric epilepsy on experienced stress and psychopathology in pa-rents. Epilepsy & behavior, 113, 107538. Doi: 10.1016/j.yebeh.2020.107538

Projektet undersøgte effektiviteten af et recovery-program efter intensivbehandling. Recovery-programmet var udviklet til at forbedre livskvaliteten og det psykiske helbred, men havde dog ingen effekt, ifølge undersøgelsen.

Relevante publikationer:
Jensen, J., Egerod, I., Overgaard, D., Bestle, M., Elklit, A., Jakobsen, L.S. & Laurid-sen, H. (2016). A recovery program to improve quality of life, sense of coherence and psychological health in ICU survivors: A multicenter randomized controlled trial, the RAPIT study. Intensive Care Medicine 42(11), 1733-1743. Doi: 10.1007/s00134-016-4522-1

Tidligere projekt i Region Syddanmark omkring betydning af komorbiditet af PTSD og kroniske smerter lavet i samarbejde med Smertecenter Syd. Studier finder høj prævalens af PTSD blandt kroniske smertepatienter og omvendt kroniske smerter blandt PTSD-patienter. Dette har behandlingsmæssig betydning, da de to tilstande vedligeholder hinanden og hindrer behandling. Projektet havde til formål at vurdere prævalensen af PTSD blandt kroniske smertepatienter, hvorvidt nogle smertediagnoser var stærkere forbundet med PTSD end andre, hvorvidt traumetyper havde en betydning for forekomsten af PTSD blandt kroniske smertepatienter, og om der var køns-og aldersforskelle. Projektet blev ledet af Tonny Elmose Andersen.

Relevante publikationer:
Andersen, T. E., Andersen, P. G., Vakkala, M. A. & Elklit, A. (2012). The traumatised chronic pain patient – Prevalence of posttraumatic stress disorder - PTSD and pain sensitisation in two Scandinavian samples referred for pain rehabilitation. Scandinavian Journal of Pain, 3, 39-43. Doi: 10.1016/j.sjpain.2011.10.001

Andersen, T. E., Elklit, A. & Vase, L.(2011) The Relationship between Chronic Whiplash-Associated Disorder and Posttraumatic Stress Attachment-Anxiety may be a Vulnerability Factor. European Journal of Psychotraumatology , 2. Doi: 10.3402/ejpt.v2i0.5633

Projektet undersøgte forholdet mellem forskellige erfaringer med børnemishandling (BM) og forstyrret spisning (FS) i en stor befolkningsprøve af unge danske voksne. Deltagerne gennemførte et struktureret interview omkring sociodemografiske, psykologiske og fysiske domæner. Deltagere der havde en historie med BM oplevede højere niveauer af FS end ikke-misbrugte personer. Forholdet mellem følelsesmæssigt og seksuelt misbrug med FS blev delvist forklaret via deltagernes niveau af PTSD symptomer og selvværd. Følelsesmæssigt misbrug havde en større indvirkning på selvværd, og seksuelt misbrug havde en større indvirkning på PTSD symptomer. Forholdet mellem polyviktimisering og FS var fuldt ud medieret af PTSD og selvværd. Projektet blev ledet af Nele Marie Wolf.

Relevante publikationer:
Wolf, N. & Elklit, A. (2018). The impact of different types of child maltreatment on disordered eating in adulthood: A mediating role of PTSD and self-esteem? Journal of Child and Adolescent Trauma, 1-12. Doi: 10.1007/s40653-018-0224-x

Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. H., & Elklit, A. (2012). Post-traumatic stress symptoms and childhood abuse categories in a national representative sample for a specific age group: associations to body mass index. European journal of psychotraumatology, 3, Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.17188

Projektet undersøgte forekomsten af PTSD, samt prædiktorer for PTSD, blandt patienter med brystkræft. Undersøgelsen er et års opfølgning af 64 tidligere brystkræftpatienter. PTSD, subklinisk PTSD, forsinket PTSD og adskillige teori-drevne prædikative variabler blev undersøgt. 13% af patienterne viste symptomer på sygdomsrelateret PTSD sammenlignet med 7% ved den indledende undersøgelse (6 uger efter diagnosen). Der blev observeret betydelige ændringer i alle PTSD-klynger (indtrængen, undgåelse og vågenhed), som i de fleste tilfælde repræsenterer et fald i symptomniveauet. Primitiv forsvarsniveau, følelsesmæssig coping, undvigende adfærd og negativ affektivitet var prædikative variabler, og kunne forklare 65% af variabiliteten ved PTSD-sværhedsgrad et år efter diagnosen. Tidlig screening for de ovennævnte fire variabler kan muliggøre tidlig identifikation af de patienter, der er mest udsatte for at udvikle PTSD.

Relevante publikationer:
Elklit, A. & Blum, A. (2010): Psychological adjustment one year after the diagnosis of breast cancer: a prototype study of delayed PTSD. British Journal of Clinical Psychology, 50, 350-363. Doi: 10.1348/014466510X527676

Relevante publikationer:
O’Connor & Elklit, A. (2015). Treating PTSD symptoms in older adults. In U. Schnyder & M. Cloitre: Evidence Based Treatments for Trauma-Related Psychological Disorders - A Practical Guide for Clinicians (pp. 381-397). Berlin: Springer. Doi: 10.1007/978-3-319-07109-1_20.

Armour, C., O’Connor, M., Elklit, A. & Elhai, J (2013).: Assessing PTSD's Latent Structure in Elderly Bereaved European Trauma Victims: Evidence for a Five Factor Dysphoric and Anxious Arousal Model. Journal of Nervous and Mental Disease, 210(10), 901-906. Doi: 10.1097/NMD.0b013e3182a5befb

Elklit, A. & O’Connor, M. (2003). Ældre, der sørger – om posttraumatisk stress for-styrrelse hos ældre efterladte og betydningen af personlighed for sorgreaktionen. Psykolog Nyt, 57, (21), 3-11.

Elklit, A. & O’Connor, M. (2005). Post-traumatic stress disorder in a Danish population of elderly bereaved. Scandinavian Journal of Psychology, 46, 439-445.

To projekter har undersøgt forældrereaktioner efter spædbarnsdød. Den første undersøgelse omfattede 93 forældre som har mistet et spædbarn. Vi har systematisk gennemgået den internationale forskning vedrørende forældrereaktioner efter spædbarnsdød, samt været en del af den første undersøgelse i Danmark inden for området. Den anden undersøgelse var prospektiv og fulgte 602 forældre, samt 84 venner til forældreparrene (der fungerede som kontrolgruppe). Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med Landsforeningen Spædbarnsdød. Ifølge undersøgelsen opfyldte 17% af forældrene alle tre kriterier for posttraumatisk stress forstyrrelse. Det viste sig også, at kvinderne oplevede signifikant større sorg end mænd i forbindelse med tabet af et spædbarn. PTSD-prævalensen hos mødre varierede meget på tværs af undersøgelser, men blev estimeret til at ligge omkring 0,6-39%. PTSD hos fædre som følge af et mistet spædbarn er blevet undersøgt langt mindre. Fædrenes PTSD-niveauer var generelt meget lavere end hos mødre, med rapporterede prævalensfrekvenser på 0-15,6%. PTSD var ikke afhængig af dødstidspunktet, og svangerskabsalder var heller ikke forbundet med PTSD sværhedsgrad. I overensstemmelse med tidligere undersøgelser viste resultaterne, at forældre viste tegn på forhøjede niveauer af traume-specifikke og psykologiske reaktioner i op til 5 år, især forhøjede niveauer af interpersonel følsomhed og aggression. Undersøgelsen fremhæver den langsigtede effekt af spædbarnsdød, og peger på tilknytning, coping og social støtte som vigtige bidragsydere til udvikling og vedligeholdelse af posttraumatiske stress symptomer.

Relevante publikationer:
Christiansen, D. M. (2019). The trauma of infant loss. International Journal of Birth & Parent Education, 6(2), 15-19.

Christiansen, D. M. (2017). Posttraumatic stress disorder in parents following infant death: A systematic review. Clinical Psychology Review, 51, 60-74. Doi: 10.1016/j.cpr.2016.10.007

Christiansen, D. M. (2017). Posttraumatic stress disorder in parents following infant death: A systematic review. Clinical Psychology Review, 51, 60-74. Doi: 10.1016/j.cpr.2016.10.007

Shevlin, M., Boyda, D., Elklit, A. & Murphy. S. (2014). Adult attachment styles and the psychological response to infant bereavement. European Journal of Psychotraumatology. 5: 23295. Doi: 10.3402/ejpt.v5.23295

Murphy, S., Shevlin, M., & Elklit, A. (2014). Psychological Consequences of Pregnancy Loss and Infant Death in a Sample of Bereaved Parents. Journal of Loss and Trauma, 19(1) 56-69.

Shevlin, M., Boyda, D., Elklit, A. & Murphy. S. (2014). Adult attachment styles and the psychological response to infant bereavement. European Journal of Psychotraumatology. 5. Doi: 10.3402/ejpt.v5.23295

Christiansen, D., Olff, M. & Elklit, A. (2013). Parents bereaved by infant death: PTSD symptoms up to 18 years after the loss. General Hospital Psychiatry, 35(6), 605-611. Doi:10.1016/j.genhosppsych.2013.06.006

O’Connor, M. & Elklit, A. (2010). Forståelse og behandlingen af sorgforløb. Stjernen, 19 (3), 14-18.

Jind, L., Elklit, A. & Christiansen, D. (2010): Cognitive Schemata and Processing among Parents Bereaved by Infant Death. Journal of Clinical Psychology in Medical Settings, 17 (4), 366-377. Doi: 10.1007/s10880-010-9216-1

Elklit, A. & Guðmundsdóttir, D. B. (2006): Assessment of guidelines for good psychosocial practice for parents who have lost an infant through perinatal or postnatal death. Nordic Psychology, 58(4), 315-330.

O’Connor, M. & Elklit, A. (2004). Forståelse og behandlingen af sorgforløb. Psykolog Nyt, 58, (22), 3-9.

Elklit, A. & Jind, L. (1999). Forældrereaktioner på spædbarnsdød, København: Forlaget Skolepsykologi/Dansk Psykologisk Forlag, 1-152.

Elklit, A. (1999). Kønsforskelle, social støtte og trivsel i parforhold hos forældre, der har mistet et spædbarn. Stjernen, 8 (1), 33-37.

Jind, L & Elklit, A. (1998). Cognitive Processing of Emotional Loss. Paper presented at the 4th Congress of the International Society for Cultural Research and Activity Theory, Aarhus, June 7-11, 1998. In Hedegaard, M. & Chaiklin, S. (Eds.): Activity Theory and Cultural Historical Approaches to Social Practice. Aarhus, Denmark: Department of Psychology, University of Aarhus. 289-290.

Elklit, A. (1997). En profil af forældre, der har mistet et spædbarn: Hvad skete der ved dødsfaldet, og hvordan forholdt forældrene sig til det. Stjernen, 6 (4), 5-9.

Elklit, A. (1997). Hvor belastede er forældre, der har mistet et spædbarn? Stjernen, 6(5), 5-9.

Elklit, A. (1996). Fire forskellige sorgmønstre. Stjernen, 5 (5), 17-18.

Formålet med undersøgelsen var at sammenligne prævalensen af PTSD hos unge voksne som har overlevet kræft i barndommen, samt at identificere hvilke psykologiske faktorer der bedst forudsiger graden af traumatisering. PTSD prævalensen var 18%. Det kvindelige køn, lavt selvværd, umodne forsvarsmekanismer, manglende tæt tilknytning, emotionel coping og somatisering forklarede 70% af den samlede varians for traumatiseringen. 

Relevante publikationer:
Jeggesen, A., Gudmundsdóttir, D. B. & Elklit, A. (2012).Posttraumatic Stress Disorder in Adolescent and Young Adult Survivors of Childhood Cancer. Nordic Psychology, 64, 291-304.Doi: 10.1080/19012276.2012.768037

Projektet vurderede de psykologiske følgevirkninger blandt 66 forældre til spædbørn med ekstremt lav samt meget lav fødselsvægt (gennemsnitlig vægt på 842 g). Forældre der havde født inden for en 3-årig periode forud for undersøgelsen, blev valgt fra en neonatal afdelings journaler, og undersøgt i forhold til posttraumatisk stress, copingstrategier og social støtte. 35% af forældrene rapporterede, at deres barn havde et handicap. 20% af kvinderne opfyldte kriterierne for posttraumatisk stresslidelse (PTSD) på undersøgelsens tidspunkt, og yderligere 10% opfyldte kriterierne for en subklinisk PTSD diagnose. Kvindeligt køn, barnets handicap, generel belastning under indlæggelsen, oplevede vanskelligheder i kontakt med hospitalspersonale, oplevet belastning ved hjemkomst og følelsesmæssig coping, forklarede 72% af graden af traumatisering. Psykologisk støtte og intervention anbefales under hospitalsopholdet hos et for tidlig født spædbarn, der har et handicap, og efter hjemkomsten, for at forhindre udviklingen af kronisk PTSD.

Relevante publikationer:
Elklit, A., Hartvig, T., & Christiansen, M. (2007). Psychological Sequelae in Parents of Extreme Low and Very Low Birth Weight Infants. Clinical Psychology in Medical Settings, 14, 238-247.

Projektet undersøgte sammenhængen mellem forældrenes erfaring med pleje og traumatisering. For at identificere potentielle kønsforskelle, samt de mulige forhold mellem sværhedsgraden af barnets sygdom, forældrenes frygt for at miste deres barn og forældrenes erfaring med støtte og udvikling af akutte stressforstyrrelse (ASD) symptomer. Tværsnitsundersøgelsen involverede 90 forældre til børn indlagt på Børneintensiv på Aarhus Universitetshospital fra august 2011 til august 2012. Forældrene udfyldte en spørgeskemapakke på tidspunktet for deres barns udskrivelse fra hospitalet. Ca. en tredjedel af forældrene havde ASD eller subklinisk ASD. Der var ingen signifikante kønsforskelle, når symptomer blev målt dimensionelt. Når man målte dem kategorisk, havde 17% af moderen og 7% af fædrene ASD. Mødre med meget små børn havde højere niveauer af akut stress; fædre, hvis børn var meget syge, udviste mere akut stress. Fædrene og mødrene var meget tilfredse med den tilbudte pleje på enheden. Oplevelsen af støtte fra sygeplejerskerne var høj hos begge forældre og den oplevede kvalitet af pleje var positivt forbundet med akut stress, men ikke med sygdommens sværhedsgrad eller frygt for at miste barnet. Projektet blev ledet af Jesper Mortensen.

Relevante publikationer:
Mortensen, J., Simonsen, B. O., Eriksen, S. B., Skovby, P., Dall, R. & Elklit, A. (2014). Family-centred care and traumatic symptoms in parents of children admitted to PICU. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 29(3), 495-500. Doi: 10.111/scs.12179

Projektet undersøgte Wallander og Varni's (1998) handicap-stress copingmodel samt psykisk lidelse og forekomsten af PTSD blandt 150 islandske forældre til kronisk syge børn. Ydermere undersøgte studiet de potentielle virkninger af social støtte i krisetider på to punkter i tiden. På trods af prøvens heterogenitet i form af sygdomstype, var PTSD til stede hos 13,2% af forældrene, og yderligere 28,6% mødte kriterierne for subklinisk PTSD. Emotionel coping, omfanget af daglig pleje, tid siden diagnose og ændringer i beskæftigelsen på grund af sygdommen forklarede 71% af variansen i HTQ (Harvard Trauma Questionnaire) total score. Tid siden diagnosen, længden af indlæggelser og sygdomsrelateret daglig pleje forudsagde 40% af HTQ total score.

Relevante publikationer:
Guðmundsdóttir, H., Guðmundsdóttir, D., & Elklit, A.(2006) Risk and resistance factors for psychological distress in Icelandic parents of chronically ill children: An application of the the Wallander and Varni’s disability-stress coping model. Clinical Psychology in Medical Settings, 13, 299-306.

Hovedformålet med projektet var at undersøge ændringer i tilknytningsdimensioner, PTSD og depression fra baseline før behandling, til fem måneder efter behandling. Derudover undersøgte vi sammenhængen mellem undvigelse og PTSD samt depression blandt kvinder nyligt diagnosticeret med æggestok-, endometrial- eller livmoderhalskræft. Patienterne blev bedt om at udfylde den reviderede Adult Attachment Scale, Harvard Trauma Questionnaire og Major Depression Inventory ved baseline og igen ved 5 måneders opfølgning. Undersøgelsen fandt signifikante positive ændringer inden for angst tilknytningsdimensionen blandt kvinder med ovariecancer, en signifikant reduktion af PTSD blandt endometrie kræftpatienter og små ændringer i depression blandt alle kræftformer. Angst tilknytningsdimensionen øgede signifikant risikoen for PTSD og depression. Justeringen af rehabilitering i henhold til patientens angst tilknytning indeholder muligheder for indirekte påvirkning af PTSD og depression symptomer. Projektet blev ledet af Kamila Adellund Holt.

Relevante publikationer:
Adellund Holt, K., Jensen, P. T., Gilså Hansen, D.4, Elklit, A., Mogensen, O. (2016). Rehabilitation of Women with Gynaecological Cancer – the association between Adult Attachment, Post-Traumatic Stress Disorder, and Depression. Psych-Oncology, 25(6), 691-698. Doi: 10.1002/pon.3996

Dette projekt er konstitueret af en række undersøgelser om HIV-positive. Af disse er der bl.a. blevet foretaget en kortlægning af nogle psykologiske forhold hos HIV-smittede,  et interventionsprojekt ligesom at ensomhed blandt ældre er blevet undersøgt i relation til forekomsten og sammenhænge. Sidstenævnte baseres på en litteraturoversigt der bygger på 23 undersøgelser om de problemer som ældre med HIV har.

Relevante publikationer:
Sørensen, H. & Elklit, A.(2005) Tidlig intervention over for HIV-positive: En psykosocial model for kriseintervention efter overbringelse af fatale diagnoser. Månedsskrift for praktisk lægegerning, 83 (3), 365-379.

Elklit, A.(1998) Traumatisering, forsvar og belastning hos HIV-positive. Forskningsnyt fra psykologien, 7 (5), 4-6.

Elklit, A.(1998) Psykisk sundhed, symptomatologi, social støtte og mestring hos HIV-positive: En litteraturoversigt. Nordisk Psykologi, 50 (2), 120-134.

Pedersen, S.S. & Elklit, A.(1998) Traumatisation, Psychological Defense Style, Coping, Symptomatology, and Social Support in HIV-positive: A Pilot Study. Scandinavian Journal of Psychology, 39 (2), 55-60.

Larsen, S. B (2020). Ensomhed blandt ældre med HIV - et narrativt review af forekomst og sammenhænge. Syddansk Universitet

Formålet med undersøgelsen var at skabe en psykologisk profil for danske kvinder med spiseforstyrrelser, der ikke var indlagt på hospitalet. 75 kvinder i alderen 19 til 46 år deltog. 22 deltagere led af en klinisk spiseforstyrrelse (ED). 20 kvinder havde tidligere lidt af en klinisk ED, og 33 kvinder havde aldrig lidt af ED. Undersøgelsen omfattede sociodemografiske data, problemer i forbindelse med kost og vægt, eksponering for stressfulde livshændelser og følgende spørgeskemaer: Eating Disorder Inventory, Rosenberg Self-Esteem Scale, Questionnaire Coping Styles, Percieved Stress Scale, Defence Style Questionnaire og Trauma Symptom Checklist. Psykologisk adskillte kvinder med ED signifikant fra kvinder uden ED ved at bruge en mere primitiv forsvarsstil, de opfattede sig som mere udsatte for stress, anvendte mindre effektive metoder til at klarer svære situationer og havde lavere selvværd. Uventet viste undersøgelsen også, at genopretning fra en ED resulterede i normalisering af både adfærdsmæssige og psykologiske egenskaber. Projektet blev ledet af Helle Blaase.

Projektet havde også til formål at undersøge forholdet mellem emotionelt betinget spiseadfærd og traumatiske oplevelser, samt en række andre faktorer som mentalisering, copingstil og selvværd. 286 danskere, der selv har rapporteret problemer i forhold til kontrol af spisevaner, indgik i undersøgelsen, og resultaterne viste bl.a. at antallet af forskellige traumetyper og oplevelsen af barndomstraumer har en betydning for senere emotionelt betinget spiseadfærd. Projektet har resulteret i et speciale skrevet af Ina Thøstesen og Maria Toulopova ved Københavns Universitet.

Relevante publikationer:
Blaase, H. & Elklit, A. (2001): Psychological characteristics of women with eating disorders – permanent or transient features. Scandinavian Journal of Psychology, 42, 467- 478.

Projektet omhandlede patienter på intensivafdelingen på Aarhus Sygehus. Projektet havde til formål at estimere forekomsten af alvorlige symptomer på PTSD, samt at identificere faktorer forbundet med PTSD, hos overlevende i intensivbehandling efter en traumatisk skade. 52 patienter, der blev indlagt på intensivafdeling efter traumatisk skade, blev fulgt. Oplysninger om skadens sværhedsgrad og ICU-behandling (intensiv behandling) blev opnået gennem medicinske journaler.
Demografiske oplysninger og tilstedeværelse af akutte stress symptomer, social support, copingstil, følelse af sammenhæng (SOC) og kontrolstedet blev vurderet inden for en måned efter ulykken (T1, tidspunkt 1). Ved seks måneders opfølgning (T2) blev PTSD vurderet med Harvard Trauma Questionnaire (HTQ). Høje niveauer af PTSD-symptomer forekom hos 19,2% af de deltagende ved seks måneders opfølgning efter traumatisk skade. Screening for variablerne køn, længden af bevidstløshed, dissociation, hyperarousal (hypervigilance) og kontrolsted efter intensivbehandling efter traumatiske skader kan bidrage til at forudsige, hvem der vil udvikle PTSD. Projektet blev ledet af Mette Ratzer og blev udarbejdet i samarbejde med Århus Universitetshospital.

Relevante publikationer:
Ratzer, M., Romano, E. & Elklit, A. (2014). Posttraumatic Stress Disorder in Patients Following Intensive Care Unit Treatment: A Review of Studies Regarding Prevalence and Risk Factors. Journal of Treatment and Trauma, 3(2), 1-15. Doi: 10.4172/2167-1222.1000190

Ratzer, M., Brink, O., Knudsen, L. & Elklit, A. (2014). Posttraumatic stress in intensive care unit survivors – a prospective study. Health Psychology and Behavioral Medicine, 2(1), 882-898. Doi: 10.1080/02646838.2014.945516

Projektet undersøgte sammenhængen mellem piskesmæld og PTSD. I et halvt år fulgte vi de patienter med piskesmæld, som havde været i kontakt med skadestuen på Århus Sygehus. Projektet fandt en række risikofaktorer, som kan behandles allerede inden for de første tre måneder efter ulykken. Heriblandt en høj forekomst af PTSD symptomer, katastrofetænkning, bevægelsesrelateret angst og depression. Ved at identificere patienter med en særlig psykosocial risikoprofil og intervenere mod disse faktorer kan udvikling af kroniske smerter forebygges og udstødelse fra arbejdsmarkedet forhindres. Der eksisterer aktuelt ikke sådan et tilbud i det offentlige behandlingssystem, hvorfor der vil være tale om et nyt behandlingstilbud, der har vist sig virksomt og økonomisk bæredygtig i Canada.

Relevante publikationer:
Andersen, T. E., Karstoft, K-I., Brink, O. & Elklit, A. (2016). Pain-catastrophizing and fear-avoidance beliefs as mediators between post-traumatic stress symptoms and pain following whiplash injury – A prospective cohort study. European Journal of  ;20(8):1241-52. Doi: 10.1002/ejp.848

Andersen, T. E., Elklit, A., & Brink O. (2013). PTSD symptoms mediate the effect of attachment on pain and somatisation after whiplash injury. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 1-8.

Andersen, T. E. (2012). The development of chronic pain. A diathesis-stress perspective on whiplash associated disorders and other pain conditions. Ph.D. Syddansk Universitet.

Andersen, T. E., Elklit, A. & Vase, L.: (2011) The Relationship between Chronic Whiplash-Associated Disorder and Posttraumatic Stress - Attachment-Anxiety may be a Vulnerability Factor. European Journal of Psychotraumatology, 2. Doi: 10.3402/ejpt.v2i0.5633

Jones, A. & Elklit, A.(2007)The Association between Gender, Coping, and Whiplash Related Symptoms in Sufferers of Whiplash Associated Disorder. Scandinavian Journal of Psychology,48 (1), 75-80.

Elklit, A. & Jones, A.(2006)The Association between Anxiety and Chronic Pain After Whiplash Injury: Gender-specific Effects. Clinical Journal of Pain, 22 (5), 487-490.

Elklit, A.(2000) Følger af whiplash. København: PTU.

Denne undersøgelse undersøgte symptomer på spiseforstyrrelse, depression og angst blandt Roux-en-Y gastrisk bypass patienter to år efter operationen, samt forholdet mellem disse egenskaber og vægttab. Deltagerne udfyldte en række spørgeskemaer, herunder Eating Disorder Inventory-2 (EDI-2), Harvard Angst og Depression Scale (HADS), og spørgsmål relateret specifikt til binge-spisning.
45 patienter (8 mænd, 37 kvinder) ud af 65 (67%) deltog. Scorer var signifikant højere på impulsregulering, interceptiv bevidsthed, ineffektivitet (vurderer følelser af utilstrækkelighed, usikkerhed, værdiløshed og mangel på kontrol), modenhedsfrygt og interpersonel mistillid sammenlignet med en dansk normgruppe (p ≤ 0,05). De vægttab, der blev opnået efter operationen varierede fra 12 til 60% af startvægten. Binge-spisning og ineffektivitet korrelerede væsentligt med variation af vægttab efter operationen (p ≤ 0,05). Resultaterne af denne undersøgelse indikerer, at viden om den potentielle indflydelse af spiseforstyrrelsessymptomer på resultater efter bariatrisk kirurgi er nødvendig for at optimere vægtudfald efter kirurgi.

Relevante publikationer:
Beck, N.N., Mehlsen, M. & Støving, R.K. (2012). Psychological Characteristics and Associations with Weight Outcomes two Years after Gastric Bypass Surgery: Postoperative Eating Disorder Symptoms are associated with Weight Loss Outcomes. Eating Behaviors, 13(4), 394-397.

Projektet undersøgte prævalens og prædiktorer for udvikling af PTSD hos en gruppe mennesker, der for nylig havde mistet en nærtstående til kræft. 132 personer blev vurderet med Harvard Trauma Questionnaire, Trauma Symptom Checklist og Crisis Support Scale. En måned efter tabet opfyldte 29,5% af patienterne kriterierne for klinisk PTSD, og yderligere 26,2% opfyldte kriterierne for subklinisk PTSD. Negativ affektivitet, social støtte og locus of control i forhold til tabet, forudsagde 57% af variansen i PTSD sværhedsgrad.
Et fokus på disse risikofaktorer umiddelbart efter dødsfaldet kunne hjælpe med at identificere personer, der er i fare for at udvikle PTSD som følge af dødsfaldet. Seks måneder efter tabet havde 21,6% af patienterne PTSD, et fald på 8,6% fra PTSD målt en måned efter tabet. Indtagelse af medicin efter tabet, dødssted, ikke at have en nærtstående fortrolig, negativ affektivitet og A2-kriteriet forudsagde 65% af PTSD-sværhedsgraden. Et betydeligt antal af de pårørende var stadig i stor risiko for at udvikle PTSD seks måneder efter tabet. Projektet blev ledet af Tina Edstoft Kristensen.

Relevante publikationer:
Kristensen, T. E., Elklit, A. & Karstoft, K.-I. (2012): Post-traumatic stress disorder after bereavement: Early psychological sequelae of losing a close relative due to terminal cancer. Journal of Trauma and Loss, 17, 1-14. Doi: 10.1080/15325024.2012.665304

Kristensen, T. E., Elklit, A., Karstoft, K.-I., & Palic, S. (2013). Predicting Chronic Post-traumatic stress disorder in Bereaved Relatives: A 6-Month Follow-Up Study. American Journal of Hospice and Palliative Medicine, 31(4), 396-405. Doi: 10.1177/1049909113490066

I dette projekt undersøgte vi forholdet mellem PTSD-symptomer, erfaringer med barndomstraumer og vægt. En stratificeret, tilfældig sandsynlighedsundersøgelse blev udført i Danmark af Danmarks Center for Social Forskning i 2008 og 2009. 2.981 deltagere født i 1984 deltog, og undersøgelsen opnåede en responsrate på 67%. Deltagerne blev interviewet med et struktureret interview og spørgsmålene omhandlede PTSD-symptomatologi, udsættelse for misbrug i barndommen, udsættelse for potentielt traumatiserende hændelser, højde og vægt. Undervægt blev defineret af et BMI (BMI) <18,5, overvægt blev defineret af et BMI mellem 25 og 30, mens fedme blev defineret af et BMI +30. PTSD-symptomatologi og børnemisbrug var signifikant forbundet med både undervægt og overvægt/fedme. Emotionelt misbrug i barndommen var især forbundet med undervægt, mens seksuelt misbrug og overordnet misbrug især var forbundet med overvægt/fedme. Projektet blev ledet af Stine Roenholt og blev udført i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Relevante publikationer:
Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. H & Elklit, A.(2012) Post-Traumatic Stress Symptoms and Childhood Abuse Categories in a National Representative Sample for a Specific Age Group: Associations to Body Mass Index. European Journal of Psychotraumatology, 3. Doi:10.3402/ejpt.v3i0.17188

Projektet undersøgte, om det at leve sammen med en person der led af epilepsi, var en potentielt traumatiserende begivenhed. Projektet undersøgte også prædikative risikofaktorer ved udvikling af posttraumatisk stresslidelse (PTSD). 614 respondenter gennemførte Harvard Trauma Questionnaire, Crisis Support Scale, Hopkins Symptom Checklist-25 og Dyadic Adjustment Scale. Derudover blev demografiske variabler inkluderet for at identificere faktorer, der kunne forudsige PTSD. Partnere til epileptikere havde en øget risiko for at udvikle PTSD, når de boede sammen med en patient med epilepsi. Identificerede variabler, der kunne forklare PTSD var: Hyppighed af epileptiske anfald, medicintyper, bivirkninger, samt objektiv og subjektiv epilepsi sværhedsgrad, angst og depression. Højt niveau af social støtte reducerede niveauet af traumatisk stress. Projektet blev ledet af Ditte Aagaard Norup, og blev udarbejdet i samarbejde med Dansk Epilepsiforening.

Relevante publikationer:
Norup, D. A. & Elklit, A. (2013). Post-traumatic stress disorder in Partners of People with Epilepsy. Epilepsy & Behavior, 27(1), 225-232. Doi: 10.1016/j.yebeh.2012.11.039

Jakobsen, A. V., & Elklit, A. (2021). Self-control and coping responses are mediating factors between child behavior difficulties and parental stress and family impact in caregivers of children with severe epilepsy. Epilepsy & behavior, 122. Doi:10.1016/j.yebeh.2021.108224

Antallet af anmodninger om kæbekirurgi er stigende og specialister indenfor feltet er optaget af om man kan identificere en gruppe, som vil have bedre af en psykologisk udredning og et behandlingsforløb end en primær kosmetisk operation. Projektet undersøgte dels personlighedsmønstre, motiver og tilfredshed med behandlingen i et prospektivt design.

Relevante publikationer:
Øland, J., Jensen, J., Melsen, B. & Elklit, A. (2010). Are personality patterns and clinical syndromes associated with patients’ motives and perceived outcome of orthognathic surgery? Journal of Oral and Maxillofacial Surgery, 68, 3007-3014. Doi: 10.1016/j.joms2010.07.077

Øland, J., Jensen, J., Elklit, A. & Melsen, B. (2011). Motives for Surgical-Orthodontic Treatment and Impact of Treatment on Psychological well-being and Satisfaction: A Prospective Study of 118 patients. Journal of Oral and Maxillofacial Surgery, 69, 104-113. Doi: 10.1016/j.jams.2010.06.203

Studiet var en pilot undersøgelse, med formål at undersøge kønsforskelle i ekspressiv skrivning som intervention hos forældre til børn med leukæmi. Undersøgelsen at ekspressiv skrivning har en signifikant effekt som intervention, samt at der er signifikante kønsforskelle for interventionen. 

Relevante publikationer:
Christiansen, D. M., Martino, M. L., Elklit, A. & Freda, M. F. (2022). Sex differences in the outcome of expressive writing in parents of children with leukaemia. Clinical Psychology in Europe, 4(1), e5533. Doi: 10.23668/psycharchives.5191

Ph.d. studerende Annette Kjær Fuglsang undersøgte akut stressforstyrrelse i ulykkesskader. Projektet resulterede i de to nedenstående artikler.

Relevante publikationer:
Fuglsang, A.K., Moergeli, H., Schnyder, U. (2004). Does acute stress disorder predict post-traumatic stress disorder in traffic accident victims? Analysis of a self-report inventory. Nordic Journal of Psychiatry, 58, 223-229.

Fuglsang, A.K., Moergeli, H., Hepp-Beg, S. & Schnyder, U. (2002). Who develops acute stress disorder after accidental injuries. Psychotherapy and Psychosomatics, 71(4), 214-222. Doi: 10.1159/000063647

Projektet undersøgte betydningen af medfølelsen med andre og i forhold til sig selv som vigtige faktorer under pandemien i forhold til sociale relationer, isolation og ensomhed. Projektet udgår fra Coimbra universitetet i Portugal og er verdensomspændende, idet 21 lande deltager.

Publikationer:
Matos, M., McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2022). Compassion Protects Mental Health and Social Safeness During the COVID-19 Pandemic Across 21 Countries. Mindfulness. Doi: 10.1007/s12671-021-01822-2

Matos, M., McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2021). Fears of compassion magnify the harmful effects of threat of COVID‐19 on mental health and social safeness across 21 countries. Clinical Psychology & Psychotherapy. Doi: 10.1002/cpp.2601

Matos, M. McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2021). The role of social connection on the experience of COVID-19 related post-traumatic growth and stress. PloS one, 16(12), e0261384. Doi: 10.1371/journal.pone.0261384

Matos, M., McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2023). Improvements in compassion and fears of compassion throughout the COVID-19 pandemic: A multinational study. International Journal of Environmental Research and Public Health,20(3), 1845. Doi: 10.3390/ijerph20031845

Videnscenteret deltog i et større internationalt projekt om at undersøge sammenhængene mellem forskellige former for smerter og tidlige barndomsovergreb. Projektet udgår af McGill universitetet i Canada og har deltagelse fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

Publikationer:

Bussières, A. E., Hartvigsen, J., Ferreira, M. I., Ferreira, P. H., Hancock, M. J., Stone, L. S., Wideman, T. H., Boruff, J. & Elklit, A. (2020). Adverse childhood experience and adult persistent pain and disability: protocol for a systematic review and meta-analysis. Systematic Reviews, 9:215. Doi: 10.1186/s13643-020-01474-8