Scandinavian Star tragedien: Fokus på de overlevende og pårørende
I 2021 fik Scandinavian Star Task Force mandat til at undersøge branden, der fandt sted d. 7. april 1990, og som kostede 159 mennesker livet. Nu viser deres rapport, at dødstallet kunne have været mindsket ved gennemførelsen af en sikkerhedskontrol, der ikke fandt sted.
Søfartsstyrelsen har mødt kritik af deres håndtering af branden. Politiken har søndag d. 15. september 2024 skrevet en artikel om sagen. Artiklen fortæller, at de berørte i sagen, bør gives en undskyldning og tildeles økonomisk erstatning, som en konsekvens af det myndighedssvigt, de har været udsat for.
Videnscenter for Psykotraumatologi har publiceret en række undersøgelser, der centrerer sig om de overlevende og pårørende ved Scandinavian Star tragedien. Videnscenteret har i et samarbejde med Tine Arctander, undersøgt ofrenes reaktioner og symptomer i tiden efter tragedien – heriblandt en publikation, der undersøgte reaktioner og symptomer 3 ½ år efter. Publikationen var den første danske opfølgende langtidsundersøgelse af en svært traumatiseret gruppe.
Ønsker du at finde frem til den oprindelige artikel fra Politiken d. 15. september, kan den findes her.
Er du interesseret i at læse Videnscenterets publikationer om Scandinavian Star tragedien, kan du ved Afsluttede projekter under Katastrofer finde frem til ovennævnte projekter.