Teenageres krisereaktioner ligner voksnes. Teenagere er dog midt i en svær udviklingsfase, hvor de er følelsesmæssigt ustabile, og det gør håndteringen af de svære følelser til et centralt tema for denne gruppe. Fordi teenagere er i færd med at løsrive sig fra deres forældre, kan det vanskeliggøre forældrenes muligheder for at støtte deres barn.
Nedenfor kan du læse om normale krisereaktioner hos teenagere. Der er lagt væk på reaktioner, som kan observeres af forældre. Klik her, hvis du vil vide mere om, hvordan efterreaktionerne opleves af den kriseramte.
Almindelige reaktioner
Humørsvingninger
Forældre til teenagere kender til humørsvingninger. Disse kan dog blive intensiverede, når den unge er i krise. Den unge er meget sårbar i den første tid efter hændelsen - voldsomme vredesudbrud, aggressiv adfærd eller grådanfald er derfor ikke ualmindelige.
Problemer i skolen
Forstyrrende tanker og billeder kan gøre det svært for den unge at koncentrere sig i skolen. Hukommelsesproblemer, træthed og distræt opførsel er også almindelige reaktioner.
Afvisning og tilbagetrækning
Mens nogle unge bliver meget udadreagerende, trækker andre sig tilbage, bliver fjerne og fåmælte. De isolerer sig måske på værelset og afviser at tale med sine forældre om hændelsen. Forældrenes omsorg og tilbud om støtte opfattes omklamrende.
Undgåelse af følelser
Mange teenagere har svært ved at håndtere de voldsomme følelser en traumatisk begivenhed udløser. Det kan betyde, at den unge forsøger helt at undgå at føle noget – de bliver ’ligelade’ med det hele og benægter måske, at hændelsen har haft nogen særlig betydning for dem. Det er ikke ualmindeligt, at de svære følelser dulmes med stoffer, alkohol eller tankeløse handlinger, der giver adrenalinkicks.
Opfører sig uselvstændigt
En traumatisk hændelse kan gøre krav og ansvar uoverskuelige for den unge. Umoden opførsel kan forekomme, ligesom den unge formentlig vil sende modstridende signaler – kalde på sine forældres omsorg det ene øjeblik og afvise den det næste.
Selvmordstanker
Vær opmærksom på symptomer på depression - tristhed, krævende opførsel, tab af initiativ og mistet interesse for f.eks. at passe hesten, spille guitar, gå til fester eller lignende aktiviteter - da de ofte går ofte hånd i hånd med selvmordstanker og håbløshed.
Pessimistiske livsfilosofier
Den unges grundlæggende antagelser om andre mennesker og verden, forandrer sig ofte efter en voldsom hændelse; katastrofer kan ske, andre mennesker er onde, mennesker man elsker kan dø hvert øjeblik, verden er ikke et trygt sted. Vær opmærksom på om den unge kommer med pessimistiske udsagn som indikerer, at han eller hun har dannet sådanne negative livsfilosofier. Man ser også, at den unges tankegang bliver meget kategorisk og mister nuancerne efter en traumatisk hændelse.
Bekymringer
Den unge kan begynde at udtrykke bekymring om ting, som han eller hun ikke skænkede mange tanker før hændelsen. De bliver især bekymrede for egen og andres sikkerhed.
Fysiske symptomer og vagtsomhed
Angst ved påmindelser om hændelsen er almindelige. Den unge bliver let forskrækket og reagerer - afhængigt af hændelsen – f.eks. på høje lyde. Unge, som har været udsat for et voldeligt eller seksuelt overgreb kan også føle ubehag ved bestemte bevægelser, berøringer eller et knus. Hyppige klager over ondt i maven eller hovedpine kan være et tegn på, at den unge er angst og bekymret.
Søvnproblemer
Søvnproblemer er meget almindelige i tiden efter en traumatisk hændelse. Tanker og scener fra hændelsen begynder måske at dukke op, når den unge ligger i halvmørket. Urolig søvn og mareridt er også almindelige.
OBS: Vær særligt opmærksom, hvis du har en datter, da piger ofte har flere posttraumatiske stress-symptomer end drenge. Piger som bliver indesluttede, triste og fåmælte, er ikke lige så synlige som de drenge, der bliver udadreagerende og aggressive – men de har det lige så svært.
At tale med en teenager
Det kan være svært at få sin teenager til at åbne sig.
- Skab nogle stille stunder, hvor der er god tid og hvor du er nærværende. Den unge har brug for forståelse, indlevelse og trøst.
- Det er afgørende, at du først og fremmest lytter og forsøger at leve dig ind i dit barns oplevelse - lad være med at give udtryk for dine holdninger eller bebrejdelser uanset hvor meget de presser sig på. Hjælp i stedet den unge med at sætte ord på sine følelser.
- Hjælp også den unge med at få styr på hvad det egentlig var der skete. Bidrag med de informationer du har, men hold det på et faktuelt niveau uden blodige detaljer.
- Pas på med overbeskyttende adfærd eller overdreven omsorg - det kan få den unge til at trække sig væk.
- Vær ærlig og sig det, hvis du ikke ved hvad du skal gøre eller sige for at hjælpe.
- Husk på, at det er naturligt, at unge søger støtte hos deres venner. Spørg om der er en ven/veninde, som han eller hun taler med, så du ved om dit barn har nogen at dele sine følelser og tanker med.
Hvordan kan jeg hjælpe min teenager?
- Vær en rollemodel for dit barn. Vis at du ikke er bange for at sætte ord på det der er sket og at du tager hændelsen alvorligt.
- Forsøg ikke straks at tysse alle følelsesudbrud ned, men tag dem med ro og accept.
- Slæk på kravene i den første tid og vær tålmodig over for umoden opførsel.
- Imødekom den unges bekymringer om jeres sikkerhed ved at være punktlig, overholde aftaler og give besked, hvis du er forsinket.
- Hjælp den unge med at få styr på praktiske ting, huske datoer, aftaler og lignende.
- Hjælp ham eller hende med gennemføre det, som er betydningsfuldt, men svært; f.eks. at se ulykkesstedet, besøge ulykkesramte på sygehuset og lignende konfrontationer.
- Grib til handling, hvis din teenager giver udtryk for at han eller hun godt kunne tænke sig at snakke med nogen/en psykolog – unge i krise kan ikke overskue at tage initiativet selv.
- Tal med lærerne om, hvordan din teenager trives i skolen og samarbejd med skolen om at løse eventuelle problemer.
- Søg råd hos kommunens Psykologiske Pædagogiske Rådgivning (PPR).
Søg hjælp hvis din teenager:
- Skærer i sig selv eller forsøger at begå selvmord
- Begynder at drikke meget og/eller tage stoffer
- Er vedvarende trist, fjern, mut og uinteresseret i aktiviteter han/hun før dyrkede.
- Har svært ved at følge med i skolen og/eller konstant kommer i konflikt med lærere og/eller kammerater
- Opfører sig aggressivt og har voldsomme vredesudbrud.
- Begår kriminalitet eller tankeløse, farlige handlinger
- Er ængstelig og hæmmet gennem længere tid
- Er alvorlig og bekymret gennem længere tid
- Har mareridt og søvnproblemer gennem længere tid.
Det er vigtigt at lytte til sin mavefornemmelse, hvis man føler at den unge mistrives.
Udarbejdet med inspiration fra:
- British Red Cross
- American Psychological Association
- Better Health Channel
- National Organisation for Victim Assistance - Reactions of Children and Adolescents to Trauma