Ny lovgivning om voldtægt?

Regeringen og Straffelovsrådet ønsker at indføre krav om frivillighed ved samleje i voldtægtslovgivningen. Det Radikale Venstre og andre partier mener, at man skal gå lidt længere og kræve aktivt samtykke ved samleje. Ved samtykke tilkendegiver begge parter sit samtykke ved at gøre noget aktivt selv, mener retsordfører Kristian Hegaard (R) citeret i Politiken den 23.februar. Du kan læse mere om det ved at klikke på linket her.

Han baserer bl.a. sit synspunkt på at ”frysning” forekommer ved 70% af alle voldtægter og at denne ufrivillige lammelse af domstolene kan mistolkes som passivitet og indirekte samtykke. Tallet stammer fra lægen, Anna Möllers undersøgelse af svenske voldtægtsofre på Kvinnokliniken på Södersjukhuset i Stockholm. Anna Möller undersøgte forekomsten af tonisk immobilitet, som er den faglige betegnelse for ”frysning”, en lammelsesreaktion ved overhængende fare. Reaktionsmønsteret har vi fælles med byttedyr – både pattedyr og fugle. Tallet 70% er fremkommet ved at addere de to højeste grupper af frysningsreaktioner på en skala for tonisk immobilitet. Toniske immobilitet er almindelig forekommende hos ofre, der oplever stor fare, såsom ofre for incest, stalking og voldtægt.

Vi ved imidlertid ikke, hvor almindelig fænomenet er hos voldtægtsofre, fordi tallet er fremkommet hos en behandlingssøgende gruppe, som må antages at være mere belastede end de mange voldtægtsofre, der ikke søger hjælp – og svarprocenten var beskeden. Et andet forhold er, at den skala, Anna Møller har brugt, indeholder mange trin og de to grupper placerer sig omkring og lidt over midtpunktet (medianen) på skalaen. Det gør, at man kan diskutere om det hun finder, er tonisk immobilitet i alle tilfælde, fordi dette reaktionsmønster som udgangspunkt er en fysiologisk totalreaktion og ikke kan gradbøjes. Man kan ikke meningsfuldt sige: ”Jeg var noget tonisk immobil”. Tonisk immobilitet er en fysiologisk lammelsesreaktion, som er enten-eller. Et noget lavere tal finder vi i årsrapport for 2018 fra Center for Voldtægtsofre i Århus, hvor 28% af voldtægtsofrene beskriver deres reaktion som lammelse.

Mens interessen politisk naturligt nok er fokuseret på lovgivning og forsøg på at præcisere, hvad der udgør voldtægt, er interessen for at hjælpe voldtægtsofrene i de ni landsdækkende centre, der er organiseret under regionerne som en del af sygehusvæsenet ret beskeden. Centrene er meget pressede og underbemandede, fordi man i dag modtager alle voldtægtsofre og ikke kun de akutte, som for nogle år siden. Måske kunne de politiske partier, der gerne vil hjælpe voldtægtsofrene via lovgivning om straf til gerningsmanden, også sikre, at der er tilstrækkelige midler til at sikre en ordentlig kvalitetsbehandling til denne sårbare gruppe, som ikke bare bliver spist af de udsultede regioner ved førstkommende lejlighed.