Fra molekyle til helbred: Jagten på fedtets gåder

Lipider er fedtmolekyler, og i vores krop findes tusindvis af forskellige lipider. Nogle er nødvendige for at kroppen kan fungere, andre er skadelige. Nils J. Færgeman forsøger at forstå, hvordan lipiderne fungerer på et molekylært og cellulært niveau, så vi kan blive bedre til at behandle sygdomme som diabetes og hjerte/kar-sygdomme.

Uglegylp og bidemærker i nødder: Gå en tur i skoven og hjælp forskerne med at kigge efter hasselmus

Hasselmusen er sjælden. Den findes forskellige steder på Fyn og Sjælland, og for nylig er den blevet spottet i Jylland. Nu beder biolog fra SDU og Naturama danskerne om hjælp til at finde ud af, hvor den lever ved at kigge efter bl.a. uglegylp og bidemærker i nødder.

Det er altid okay at spørge om hjælp

At deltage i alt det sociale på uni er en god investering, lyder det fra Cathrine Simone Kahya, der har taget en kandidat i Farmaci: Det gør det nemmere og sjovere at studere. I dag arbejder hun som faglig leder på et apotek.

Hun vil udforske potentialet i at bruge hyppigt forekommende metal

Med en bevilling på 16,5 mio. kr. skal kemiker Christina Wegeberg udforske det hyppigt forekommende metal mangans potentiale til at høste solens lys. Lykkes det hende at tæmme mangan, kan det måske afløse nogle af de sjældne og dyre ædelmetaller, som bruges i dag.

På jagt efter højværdistoffer i bioaffald

Hvert år smider EU-landene 118-138 mio. tons bioaffald ud – det er fx haveaffald, madaffald og affald fra fødevareproduktion. Ud med affaldet smider vi værdifulde stoffer, som kan udvindes og genbruges af bl.a. medicinalfirmaer og fødevareproducenter til nye produkter.

73 mio. kr. til bedre forståelse af kvælstofkredsløbet og dets betydning for klimaet

Professor Bo Thamdrup fra BIOLOGI er med i nyt, internationalt forsker-samarbejde, der har modtaget ca. 73 mio. kr. fra EU til at undersøge, hvordan store mængder kvælstof forsvinder fra særlige iltfattige dele af havene.

Jeg ville bare ikke være gymnasielærer

Hvad gør man, når man gerne vil læse matematik, men virkelig ikke har lyst til at blive gymnasielærer bagefter? Ninas gymnasielærer pegede hende i retning af Anvendt Matematik, og i dag arbejder Nina som data engineer på TV 2.

Der er flere muligheder, end man lige tror

Hans Letort har næsten ikke været i lab siden studietiden. Nu arbejder han med kvalitetssikring i medicinalvirksomheden Orifarm.  Det foregår ved en computer, og det passer ham fortrinligt.

DFF-bevillinger booster 11 forskningsprojekter på Det Naturvidenskabelige Fakultet

Ti forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet modtager støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til 11 projekter.

Mikrober spiser jernrør: Nu afslører forskere hvordan

Olie- og gasindustrien frygter den lille mikrobe Methanococcus maripaludis, fordi den kan nedbryde underjordiske rørledninger og andre skjulte jern-konstruktioner til pulver. SDU-forskere giver os nu et hint om, hvordan vi kan stoppe mikroberne.

Jeg kan godt lide at gøre data spiselige

Med en kandidat i data science har David fået job i et stort firma, hvor han bl.a. skal sørge for at få forskellige typer data til at spille sammen. ”En fed opgave” siger han.

Hvad er det, der foregår, når vi får type 2-diabetes?

I sit ph.d.-projekt har Isabell Victoria Strandby Ernst zoomet ind på beta-cellerne, som er ansvarlige for at producere insulin

Planter kan fjerne mikro- og nanoplastik fra miljøet

Det har længe vakt bekymring, at planter kan optage mikro- og nanoplastik fra naturen. Men hvorfor ikke betragte det som en fordel, spørger forskere nu og foreslår at dyrke planter, der kun har til formål at fjerne plastikpartikler fra miljøet.

Jeg havde aldrig prøvet at kode før jeg startede på Datalogi

Kærligheden til matematik og lysten til at bruge den til noget kreativt trak Anne ind på Datalogi-studiet. I dag arbejder hun som softwareudvikler for Danmarks største streamingtjeneste, TV 2 Play.

Hvis du klør på, kan du mere end du tror

Isa drømte om at blive biolog, men havde kun matematik på B-niveau og var i øvrigt fuldstændigt flad efter gymnasiet. I dag har hun sit drømmejob som biologisk formidler på Kattegatcentret.

Bølledelfiner angriber marsvin i danske farvande

Brækkede knogler og punkterede organer: Det går hidsigt for sig, når delfiner angriber og dræber marsvin i Danmark. SDU’s biologer holder øje med, om marsvinene risikerer at blive fortrængt af aggressive delfiner.

Danmarks nye kvantesikre netværk er startet i en skov

Forskere og teknikere er ved at lægge en hjørnesten, der skal sikre Danmarks førerposition inden for kvantekommunikation og samtidig udgøre et værn mod den trussel, kvantecomputere kan udgøre i de forkerte hænder.

Kemiske analyser afslører stoffer fra Tycho Brahes mystiske laboratorium

Forskere forplumrer resistent bakteries strategi

Bakterier er eksperter i at udvikle antibiotika-resistens. En af deres strategier er at dække deres cellevæg med klæbrig og sej biofilm, som antibiotika ikke kan trænge igennem. En ny opdagelse kan nu sætte en stopper for denne strategi.

Sapere Aude bevilling til Konstantin Wernli

Konstantin Wernli fra Centre for Quantum Mathematics på IMADA har modtaget knap 6,2 mio. fra Danmarks Frie Forskningsfond kr. til at starte sin egen forskningsgruppe.

Urtidens have og atmosfære pulsede i takt i 200 mio. år

Forskere har kortlagt, hvornår Jordens have gik fra at være iltfri til at være iltholdige. Det skete over mange millioner år, hvor havenes iltindhold steg og faldt mange gange – altid synkront med atmosfærens indhold af ilt.

Forskere finder ilt i havområder, hvor ingen andre har fundet ilt før

Ilt er vitalt for langt de fleste livsformer. Derfor vækker det opsigt, at en ny teknik, udviklet på bl.a. SDU, har fundet småbitte koncentrationer af ilt i det sydøstlige Stillehav, hvor man aldrig tidligere har fundet ilt.

10 mio. kr. til forskning i zombie celler

Panos Galanos har fået støtte til at etablere sin egen forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Den skal forske i de bizarre zombie-celler, der på den ene side kan hæmme delingen af kræftceller og på den anden side fremme den.

Vi er på vej til at tabe kampen mod resistente bakterier

Verdenssundhedsorganisationen WHO har netop udsendt en opdateret liste over verdens farligste bakterier. Ikke overraskende toppes listen igen af antibiotika-resistente bakterier. Som mikrobiolog og leder af Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU er jeg bekymret for, om vi er på vej til at miste kontrollen over de resistente bakterier, så de nu udgør en potentiel trussel mod alle befolkningsgrupper.

Lancering af Translational Cancer Hub

Translational Cancer Hub (TCH) i Odense er et banebrydende initiativ, der vil skubbe til grænserne inden for både klinisk forskning og grundforskning i kræft.

Datamangel gør det svært at identificere hormonforstyrrende stoffer

Mangel på data fra kemikalieindustrien i EU gør det umuligt at afgøre, om stoffer, der bl.a. anvendes i forbrugerprodukter, er hormonforstyrrende. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og SDU anbefaler, at informationskravene i EU-lovgivningen opdateres og peger samtidig på metoder til at vurdere kemiske stoffer, så tilgængelig information udnyttes bedst muligt.

Kan det brune fedt hjælpe os i kampen mod fedme?

I modsætning til kroppens hvide fedt er det brune fedt sundt, for det hjælper os med at forbrænde kalorier. Forskningsinteressen i brunt fedt er derfor stor, og nu melder et dansk-tysk forskerhold om en ny opdagelse.

Sex er evolutionens største succes

Evnen til forplantning anses af forskere som evolutionens største succes. Men hvorfor skal det være så kompliceret, udmattende og nogle gange endda også livsfarligt at formere sig? Og findes jomfrufødsler i virkeligheden?

Global opvarmning: Dyr parrer sig oftere, når det er varmt

Gør klimaforandringer det lettere eller sværere for dyr og planter at formere sig? Det findes der ikke noget enkelt svar på. Flere studier peger dog på, at dyr parrer sig oftere, når vejret bliver varmere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de får flere unger, eller at ungernes chancer for at overleve er gode. Hvordan hænger det sammen?

Ny viden: Sådan holder proteinerne styr på gener, så vores celler ikke fejludvikler sig

Hvis vores celler formåede at kopiere sig 100 pct. korrekt, når de skal udskiftes, ville vi undgå en lang række sygdomme. Men det gør de ikke; tværtimod kan det gå galt under kopieringen, og så kan vi blive syge. Nyt studie tager os med helt ind i cellens maskinrum, hvor generne i vores DNA reguleres.

Ny indsigt i kræftcellers vækst og spredning

I de fleste kræftpatienter er der en overaktivitet af proteinet MYC i kræftcellerne. Nu har et dansk forskerhold opdaget en hidtil ubemærket funktion af MYC, som potentielt kan hæmmes, så kræftcellerne svækkes.

Mere havbund i Arktiske Hav kan nu få sollys

De fleste af solens stråler, der falder på Arktiske Hav, reflekteres af havisen, så økosystemerne under isen ikke får sollys. Men i takt med, at isen smelter, bliver større områder af hav og havbund udsat for sollys i længere perioder, og det kan sætte gang i fotosyntese og gøre Arktiske Hav mere produktivt. Det sker dog ikke alle steder, viser nyt studie.

Fedme – hvad er sandt og falskt?

Jan-Wilhelm Kornfeld er professor og forsker i fedmens molekylærbiologi. Her svarer han på fem påstande om fedme

Forskere flytter fedme op i hjernen

Mens verden bliver federe og federe, peger forskning i stigende grad på, at fedme kan skyldes aktivering af hjernens belønningscentre, så man får tilfredsstillelse ved at spise, selvom kroppen ikke mangler næring. Det er de samme belønningscentre som de, der aktiveres af f.eks. kokain- og amfetamin

EliteForsk-pris til SDU-forsker med hang til mikrober

Amelia-Elena Rotaru, professor ved Biologisk Institut på SDU, er en af fem yngre forskere i international særklasse, som i dag modtager den prestigefyldte EliteForsk-pris fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Nu ved vi, hvordan bardehvaler synger – og at menneskestøj forstyrrer deres kommunikation

Nyt studie viser, at de ikoniske bardehvaler, f.eks. blåhvalen og pukkelhvalen, har udviklet nogle særlige strukturer i deres strubehoved, som gør dem i stand til at producere deres omfattende repertoire af undervandssang.

Overraskende adfærd hos et af de pattedyr i verden, vi ved mindst om

Næbhvaler er nogle af de mindst studerede pattedyr i verden. Nu afslører nyt studie overraskende nyt om arten Bairds næbhval.

Samarbejde om Odense Fjord og Fyn skal inspirere andre EU-lande

Flere forskere fra SDU er med i nyt EU-projekt, der skal finde gode løsninger på bedre vandmiljø og klimatilpasning til hele Europa.

Hun dykker ned i fedtvævets maskinrum

Med dygtighed og godt hjulpet af nysgerrighed, stædighed og arbejdsdisciplin har professor og centerleder Susanne Mandrup afdækket ny viden om regulering af fedtcellernes gener og funktioner. Viden, som kan få betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme. Derfor modtager hun Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2024 på 5 mio. kr.

Nyt billede af sort hul begejstrer astrofysikere

I 2019 så verden det første billede nogensinde af et sort hul. Nu kommer forskerne med et nyt billede af det samme sorte hul, og de er begejstrede for at se, at billederne ligner hinanden.

Trods intensive videnskabelige analyser er dette hoved stadig et mysterium

I næsten 200 år har arkæologer undret sig over en mystisk brunfarvning på det oldgræske Parthenon-tempel i Grækenland. Nu har SDU-forskere foretaget nye videnskabelige analyser, og deres dom er klar: Mysteriet består.

Jagten på et godt match

Nye lægemidler er ligesom gode partnerskaber: De bygger på et godt match. At finde et godt match mellem kemiske stoffer og deres såkaldte targets er derfor et typisk udgangspunkt i arbejdet med at udvikle nye lægemidler. Den udvikling vil Stefan Vogel sætte turbo på med en NERD-bevilling på 14 mio. fra Novo Nordisk Fonden.

Fastekure i sig selv får ikke de ekstra kilo til at forsvinde

Fastekure er populære, og der er mange helbredsfordele ved dem. Men at man kan spise, hvad man vil og stadig tabe sig, skal man ikke regne med, siger forsker, der har gransket den videnskabelige litteratur.

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi bliver re-certificeret af My Green Lab

To år efter den oprindelige My Green Lab-certificering kan BMB glæde sig over, at samtlige sektioner går flere niveauer op på den eftertragtede certificering-stige inden for bæredygtig laboratoriedrift.

41 mio. kr. til naturvidenskabelig forskning

Carlsbergfondet har uddelt bevillinger til otte forskere på Naturvidenskab

Daglig sangtræning er nødvendig, hvis sangfugle-hanner vil holde sig attraktive

Det har længe været en gåde, hvorfor sangfugle bruger så meget tid og energi på at synge. Nu viser ny forskning, at hannerne skal synge hver dag for at holde deres stemmemuskler i form. Hunner kan høre, om en han pjækker fra træningen, og de foretrækker sang fra hanner, der passer deres daglige stemme-gymnastik.

Sten og klipper fra landjorden kan få havet til at optage og lagre store mængder CO2

Atmosfærens indhold af CO2 stiger og stiger, mens vi kæmper for at nedbringe vores udslip. Nu foreslår et internationalt forskerhold en radikal løsning: Hæld knust sten i havet og få ad den vej vandet til at suge CO2 fra atmosfæren til sig.

Fabian Haiden, IMADA, er ny Sapere Aude forskningsleder

Med en bevilling på 6.192.000 kr. kan matematikeren Fabian Haiden nu starte sin egen forskningsgruppe.

SDU-studerende vinder guldmedalje og bedste integrerede menneskelige praksis ved iGEM 2023

En gruppe studerende fra Det Tekniske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU) sikrede sig både guldmedaljen og prisen for Bedste Integrerede Menneskelige Praksis ved iGEM 2023-konkurrencen.

Vi skal have mere tang på menuen i Nordeuropa

Tang og alger er et bæredygtigt og sundt alternativ til animalske fødevarer, og der er rigeligt af det i havene omkring os. Et nyt tysk/dansk projekt, ledet af SDU, har fået ca. 14 mio. kr. til at gøre forbrugerne mere interesserede i at spise tang alger og at gøre produkterne mere tilgængelig for forbrugerne.

Nyt EU-projekt vil revolutionere måden, vi programmerer forbundne computer-systemer

Med en EU-bevilling på ca. 14 mio. kr. kan datalogi-professor Fabrizio Montesi for alvor skrue op for sin drøm om at skabe et programmeringssystem, der kan forbedre udvekslingen af data mellem forbundne computere. Det vil betyde bedre drift og sikkerhed, når vi skal logge ind i apps og systemer.

Bevillinger på 43 mio. kr. til SDU Climate Cluster skal gøre os mere klimarobuste

EU's Interreg-program har bevilget støtte til to SDU Climate Cluster-ledede projekter, der skal styrke fælles klimaindsatser i regionen.

Hormoner kan blive vejen til behandling af leverfibrose

Forskere har opdaget nogle hidtil ukendte ændringer i en bestemt type leverceller, og det kan bane vejen for ny behandling af leverfibrose; potentielt livstruende ardannelser i leveren. Der findes i dag ingen lægemidler, der kan behandle leverfibrose

Rige landes forskning har skævvredet vores viden om planter

Der findes mange databaser med informationer om klodens planter, og dem bruger forskerne til fx at beregne, hvordan planter vil reagere på klimaforandringerne. Men verdens plantedata er fortrinsvis indsamlet i og af rige lande, mens det er småt med data om planter i fattige og tropiske egne af verden. Det er et problem, advarer biologer i nyt studie.

Trykket i dybhavet konserverer føden til havbundens mikrober

Døde alger og andet organisk materiale i havets overflade går i opløsning, når det begynder at synke mod bunden. Men på et tidspunkt bliver vandtrykket så højt, at opløsningsprocesserne går i stå og næringsstoffer bevares. Det giver føde til bundens mylder af mikrober og smådyr.

Evolutionært tilfælde gjorde flagermus til specialist-jæger

Flagermus og de insekter, som de jager om natten, har i millioner af år tilpasset sig hinanden i et evolutionært våbenkapløb om at blive bedre til at finde eller undgå hinanden, mener mange forskere. Men nu viser et nyt studie, at det måske slet ikke foregår sådan.

Pukkelhvalen Frodo på eventyr

Nyt studie bekræfter, at pukkelhvaler oftest vender tilbage til de samme føde- og ynglepladser på deres årlige vandringer gennem verdenshavene. Men så er der Frodo; han svømmede ikke tilbage til det samme sted, men havnede 11.261 km derfra.

Havpattedyr i zoos og akvarier lever nu 2-3 gange længere end i naturen

Ligesom mennesker nu lever længere som følge af bedre medicin og pleje, lever også havpattedyr i moderne zoologiske haver og akvarier længere som følge af bedre forvaltningspraksisser.

Nyudnævnt doktor i farmaci vil gøre livet lettere for patienterne

Portræt i anledning af, at professor René Holm har forsvaret sin doktordisputats, der bygger på 25 videnskabelige udgivelser.

Nyt studie peger på nye muligheder for at behandle lungekræft-patienter

Et nyt muse-studie indikerer, at man kan sænke risikoen for dannelsen af metastaser fra lungekræft og forbedre effekten af medicinen Cisplatin, som ofte gives til lungekræft-patienter. Midlet er stoffet propionat, som i øjeblikket er ved at blive testet som behandling af overvægt og diabetes.

Fremtidens medicin kan være kunstige livsformer

Forestil dig en livsform, der ikke ligner nogen af de organismer, der findes på livets stamtræ. Som har sit helt eget styresystem. Og som en læge vil sende ind i din krop. Det lyder som en science-fiction film, men ifølge nanokemikere kan – og bør - det ske i fremtiden.

Muligt gennembrud i produktion af kunstigt edderkoppespind

Et hold forskere fra SDU NanoSYD har udviklet en metode, der virker lovende i forhold til produktion af kunstigt edderkoppespind. Bag gennembruddet står et flerårigt samarbejde mellem det Tekniske og det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU.

Forskere vil undersøge, hvordan chatbots kan gøre os mere sikre online

Cyberangreb på borgere er blevet mere almindelige i Danmark. I et nyt projekt har SDU med støtte fra TrygFonden som mål at forbedre danskernes digitale sikkerhed i hverdagen.

Kæmpe computersimulation vil vise os, hvordan elementarpartikler danser med hinanden

Elementarpartiklerne er de mindste byggesten, vi kender. Måden de interagerer med hinanden på, er afgørende for, hvordan du, din hund, Jorden og alt andet i universet er skabt. Nu vil en gigantisk computer-simulering tage et snapshot af deres dans med hinanden.

Nyt projekt vil studere molekyler, der kan forklare, hvorfor du er lige præcis dig

I løbet af dit liv kan der opstå alle mulige påvirkninger, som tænder og slukker for mange af dine gener og dermed skaber de variationer, der gør dig til lige præcis dig. Professor i kemi, Jasmin Mecinovic, vil helt ned i den molekylære verden for at forstå dem.

Forskere vil ruste mindre virksomheder mod cybertrusler

Det forandrede trusselsbillede øger behovet for at opruste på virksomhedernes cybersikkerhed, og et nyt forskningsprojekt på SDU skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med den opgave.

Ny ekspertgruppe vil adressere truslen fra invasive arter i marine økosystemer

Invasive arter – det kan være både planter og dyr – er en alvorlig trussel mod biodiversiteten, har FN slået fast. Det får nu en gruppe SDU-forskere til at danne en ekspertgruppe.

Ny forskning vil nedsætte risikoen for indsprøjtninger i øjet

Med alderen stiger risikoen for øjensygdomme – og dermed risikoen for behandlinger, der kræver indsprøjtninger i øjet. Den risiko vil professor i farmaci, René Holm, gerne være med til at nedsætte, og han har nu fået støtte til at udvikle øjendråber, som kan blive siddende på øjet i længere tid.

Delfinerne kommer

Øresvin og spækhuggere finder oftere og oftere vej til danske farvande. Samtidig ønsker vi at bygge gigantiske vindmølleparker til havs. Er der plads til både flere havpattedyr og flere vindmølleparker?

5 store videnskabelige opdagelser, der gør det muligt at sende danske Andreas Mogensen på rummission

Andreas Mogensen blev i 2015 den første danske astronaut i rummet, da han i 10 dage opholdt sig på den internationale rumstation. Nu skal han af sted igen – denne gang i seks måneder.

Vi behøver ikke mere viden om vores CO₂-aftryk

At foretage præcise målinger er en vigtig del af videnskaben, så det er ikke overraskende, at videnskabelige institutioner er begyndt at dokumentere deres CO₂-udslip. Det er dog afgørende at komme videre end det – det er afgørende at begynde at handle. Selv uden et perfekt evidensgrundlag kan forskere og institutioner gøre noget, som kan føre til varige forandringer, argumenterer Astrid Eichhorn i denne kronik.

Forskere finder 20.000 år gammelt refugium for spækhuggere i nordlige Stillehav

Under sidste istid måtte spækhuggere forlade deres levesteder og søge mod isfrit vand. Nogle af dem fandt et refugium ved Japan, og deres efterkommere har levet der lige siden. Nyt studie af spækhuggernes kolonisering af nordlige Stillehav bidrager til forståelsen af deres komplekse sociale liv.

SDU indleder samarbejde om eksperimentel partikelfysik

Hvad er der ude i universet, og hvordan kan vi beskrive det? Det er ofte spørgsmål, som teoretisk fysik forsøger at besvare. Men nu slår SDUs fysikere kræfterne sammen med Europas næststørste partikelfysiklaboratorium og håber bl.a. på at kunne fange elementarpartikler.

Saltvand eller ferskvand? Stor betydning for klimaet, når lavbundsjorde skal oversvømmes til vådområder

”Lad for Guds skyld være med at oversvømme lavbundsjordene med ferskvand”, lyder det fra SDU-forskere. Deres studier viser, at ferskvandssøer udleder meget mere metangas end saltvandslaguner og fugtige moser.

Ny forskning afslører mikroskopiske detaljer om edderkoppens mytiske spind

Hjulspinderen spinder silketråde, der er stærkere end stål og kevlar, men hvordan gør den? Det er to SDU-forskere nu et skridt tættere på at forstå.

Fysikere vil lede efter spor af mørkt stof i nyt eksperiment

Ingen ved, hvad mørkt stof er lavet af, men det kan være en eller anden slags elementarpartikler. Det kunne fx være den superlette axion, som SDU-fysiker Manuel Meyer og hans kolleger nu håber at kunne fange i et underjordisk eksperiment.

Det myldrede med forskellige folkeslag på de tidligere Dansk Vestindiske Øer før Columbus

For første gang er det lykkedes at foretage kemiske analyser, som tillader datering af potteskår fra St. Croix, St. John og St. Thomas. De tegner – stik imod tidligere teorier - et billede af overraskende folkeslags-mylder på øerne i tiden før Colombus opdagede Amerika.

Nyt studie: Sådan agerer det hallucinerende stof i psilocybin-svampe på molekylært plan

Engang var det hot forskning. Så blev det forbudt. Nu er forskning i psykedeliske stoffer både hot og tilladt. Fx stoffet psilocybin udforskes som aldrig før i kemi-laboratorier og hospitalsklinkker verden over. Også på SDU.

Ny indsigt i Parkinson-sygdommens døende celler

Ny stamcelle-forskning giver bedre forståelse af, hvad der går galt i Parkinson-patienters hjerneceller – og dermed mulighed for at udvikle mere effektiv behandling.

Vandet bliver varmere i byområderne

"Varmere vandløb er aldrig godt", siger forskningsleder Sara Egemose, der står bag nyt studie af vandløb i byområder. De er generelt varmere end uden for byerne.

Miljøgiften PCB fundet i dybhavsgrav

Forskere på dybhavsekspedition har fundet PCB i sediment-prøver fra den mere end 8 km dybe Atacama-grav i Stillehavet. ”Tankevækkende at finde menneskeskabte giftstoffer i et af verdens mest øde og mest utilgængelige miljøer”, siger ekspeditionsleder Ronnie N. Glud.

SDU eScience Center bliver en del af HALRIC-konsortiet

EU Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS) har godkendt en 3-årig projektbevilling (2023-2026) til Hanseatic Life Science Research Infrastructure Consortium (HALRIC)

Hvorfor skal vi have dyr i fangenskab?

Når vi kan samarbejde med dyr i fangenskab, så får vi vigtig viden om adfærd, som kan bruges til at beskytte dyr i naturen, siger biolog Kirstin Anderson Hansen. For at sikre at dyr i fangenskab trives, er der flere ting, man bør have for øje, forklarer hun.

Som ny professor vil Mads Toudal Frandsen tydeliggøre fysikstudiet: »Vi skal vise, hvor vigtig fysik er«

Fysik er meget vigtig, når vi skal løse fremtidens udfordringer. Nu skal den stærke forskning og uddannelse, vi har på SDU, ud over rampen. Sådan lyder ønsket fra Mads Toudal Frandsen, der netop er blevet udnævnt til professor. Astro- og rumfysik, biofysik og samarbejder med Det Tekniske Fakultet, Institut for Matematik og Datalogi og SDU Climate Cluster vil åbne nye muligheder, mener han.

Ny national portal giver danske forskere lettere adgang til supercomputere

Portalen giver enklere muligheder for at bruge forskellige supercomputersystemer i Danmark og EU.

Har dyr en fornemmelse af tid?

Videnskabens erkendelse af, at dyr kan have kognitive evner og dermed ikke bare er biologiske maskiner, der drives af instinkter, er voksende. Nu er biologer fra SDU i gang med at undersøge delfiners og marsvins forståelse af tid.

Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?

FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.

Hvad er kunstig intelligens - og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?

Det spørgsmål har vi stillet vores ekspert i kunstig intelligens, forsker og lektor Luís Cruz-Filipe, der også er uddannelsesleder af bacheloruddannelsen Kunstig intelligens på Syddansk Universitet i Odense.

Tandhvaler knirker, når de jager

Når tandhvaler, for eksempel delfiner, spækhuggere og kaskelothvaler, skal kommunikere med hinanden og ekkolokalisere byttedyr, er lyde deres allervigtigste værktøj. Nu har forskere fundet ud af, hvordan de laver lyd.

Naturen kan hjælpe os, når vi rammes af ekstremt vejr

Oversvømmelser, hedebølger, storme og tørker bliver mere almindelige i takt med, at temperaturerne stiger, så vi er nødt til at finde nye måder at beskytte vores byer og samfund på. Naturen selv byder på mange løsninger, og det skal vi lære at udnytte bedre, mener forskerne bag nyt elitecenter for klimaforskning på SDU.

Nyopdaget virus i Odense Å kan dræbe resistente bakterier

Odense Å og Lindved Å har overrasket forskere og studerende på SDU ved at indeholde hidtil ukendte virus-arter.

Dyreriget bliver mere rodet

Globalisering er ikke kun for mennesker: Dyrearter, der hidtil har levet isoleret fra hinanden, begynder i stigende grad at parre sig med hinanden, og nye krydsninger opstår. Hvad betyder det for biodiversiteten?

Studerendes satellitter kan bidrage med vigtig viden i klimakampen

En gruppe studerende fra SDU er i samarbejde med studerende fra flere andre danske universiteter i gang med at udvikle to satellitter, som skal bidrage til vores forståelse af klimaforandringerne. Inden længe sender de den første satellit ud i rummet.

Millioner til ny behandling af kræft i hjernen

Der findes ingen effektiv behandling af den aggressive hjernekræft, glioblastom, men det vil forskere fra SDU og OUH nu forsøge at udvikle. Ideen er at pakke cancerdræbende stoffer ind i molekyler og sende dem afsted mod kræftcellerne. Den idé støtter Novo Nordisk Fonden med 15 mio. kr.

Det boblende univers

Hvad skete der, kort efter universet blev født i Big Bang og begyndte at udvide sig? Det begyndte pludselig at boble og undergå en hidtil ukendt faseovergang, mener partikelfysikere fra SDU og Nordita i Stockholm.

Astrofysik: Er det tid at skifte den gamle model ud?

Fysikkens bedste model for hvordan universet fungerer, er mere end 100 år gammel, og den trænger til en opdatering, for den kan ikke længere forklare alle astrofysikkens observationer. Astrofysiker Sofie Marie Koksbang får nu seks mio. kr. fra Villumfonden til at bidrage til en løsning.

Ny bacheloruddannelse i Kunstig intelligens

Vi bad kunstig intelligens skrive denne pressemeddelelse om vores nye bacheloruddannelse i Kunstig intelligens på Syddansk Universitet

Han følger havets og klippernes spor tilbage til urtiden

Donald Canfield bruger kemi til at studere Jordens fortid, og han har flere gange været årsag til, at lærebøgerne om havenes historie skulle skrives om – og dermed også historien om livets udvikling. Nu modtager han Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kr.

Kulstof, sod og partikler fra forbrænding ender i dybhavsgravene

Ny forskning viser, at der samler sig uforholdsmæssigt store mængder kulstof på bunden af dybhavsgravene. De spiller muligvis en vigtig rolle for lagring af organisk materiale i dybhavet – og dermed for Co2-balancen i atmosfæren.

Hvornår begyndte vi at spise hinanden?

Engang levede urhavets organismer fredeligt side om side, uden at nogen blev fortæret af de andre. I dag har vi rovdyr iblandt os – hvornår og hvordan skete dette skift? Ny forskning peger på, at vores encellede forfædre begyndte at æde hinanden næsten en milliard år tidligere end hidtil troet.

Nyt liv, når isen smelter i Det Arktiske Ocean

Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenterer SDU's havbiolog Karl Attard.

Flagermus growler som dødsmetal-sangere og mongolske strubesangere

Flagermus kan frembringe et ekstremt spænd af lydfrekvenser, der langt overstiger menneskets evner. Nu har forskere for første gang direkte filmet, hvad der foregår i strubehovedet, mens det sker.

Mindre mug, mere mad

Frugt, grønt og mælkeprodukter bliver ofte angrebet af mug eller svamp og derfor kasseret. Kan man forlænge holdbarheden bare et par dage, vil det være en kæmpe gevinst i forhold til madspild. Det forsøger SDU-forskere at bidrage til.

Her er nobelpris-kemien i mere bæredygtig udgave

Årets nobelpris i kemi gik til opdagerne af klikkemi – en opfindelse, der hver dag bruges af kemikere over hele verden. Nu kan teknikken udføres mere bæredygtigt, melder SDU-forsker.

Bliver denne gærsvamp verdens næste store sundhedsproblem?

I et kapløb med tiden forsøger SDU-forskere at forstå, hvordan man kan bekæmpe den frygtede gærsvamp Candida auris. Gærsvampen har voldt store problemer på alverdens sygehuse, siden den flød ud af et øre i Japan i 2009.

Ny, blå fisk fundet i dybhavet

Ringbugen er en af de fiskearter, som lever på havets største dybder. Nu har en ekspedition fundet en ny art af den; den er lille, blå og ligner alt andet end et dybhavsmonster.

Den nationale rumkonference kommer til SDU

SDU bliver vært for den nationale rumkonference i 2023. For Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder de næste tre år sin årlige rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Konferencen på SDU vil få fokus på bl.a. tværfaglighed i rumforskningen og vækstlaget i dansk rumrelateret industri.

Derfor mangler Danmark en uddannelse i kunstig intelligens

Udviklingen inden for kunstig intelligens går stærkt. Nye anvendelsesmuligheder opstår konstant, og teknologien efterspørges i stigende grad i industrien, der mangler den nødvendige specialiserede arbejdskraft

Kvantecomputere kan give hackere adgang til alle dine følsomme oplysninger

Kvantecomputerne kommer, og de vil gavne samfundet. Men der er også en ulempe: Deres overlegne computerkraft kan bryde nutidens beskyttelse af følsomme elektroniske oplysninger på konventionelle computere. Hjælpen er dog heldigvis på vej.

Ny opdagelse: Mikrober har en overraskende appetit

Kiselalger i vores vandmiljøer optager overraskende meget nitrat, som bl.a. er et næringsstof i gødning

Hvilke dyr kan bedst tåle klimaændringerne?

Nyt studie har undersøgt, hvordan forskellige pattedyr reagerer på klimaforandringerne. Dyr, der lever længe og får få unger - fx bjørn og bison - er mere modstandsdygtige end små dyr, der har et kort liv – fx mus og lemminger.

Nu kommer der detaljer fra det sorte huls baghave

Detaljer begynder at dukke op i takt med, at forskere arbejder sig gennem billeddata fra det sorte hul M87, som skrev verdenshistorie i 2019: Nu kan man se en skarp ring af lys, skabt af lyspartikler, der pisker rundt på bagsiden af det supermassive sorte hul.

Her er hemmeligheden bag menneskets evne til at tale klart

Ingen andre dyr kan tale og synge som mennesket, og det er der særligt én grund til, kan forskere nu konstatere: Evolutionen har forenklet vores strubehoved.

Matematik skal afsløre, hvad der foregår i overvægtiges tarmsystem

Fedme er blevet en global epidemi, og der findes endnu ikke nogen effektiv kur. Noget tyder på, at tarmsystemets bakterie-sammensætning spiller en rolle. Den rolle vil et nyt forskningsprojekt nu forsøge at afdække, og det kræver matematisk indsigt på højt niveau.

Mennesker kan ikke, men skildpadder kan…

Mindske svækkelse med alderen. Evolutionsteorier om aldring forudsiger ellers, at alle levende organismer svækkes og forringes med alderen for til sidst at dø. Nu viser nyt studie, at skildpadder udviser langsommere aldring, når deres levevilkår forbedres – nogle gange udviser de endda slet ingen alderdomstegn.

Kan vi redde flere liv ved at lade resistente bakterier leve?

Hver dag dør mennesker af simple betændelser, fordi bakterier ikke længere kan slås ihjel med antibiotika. Så hvad gør vi? Måske vi skulle bruge mindre energi på at slå dem ihjel og mere på ”kun” at gøre dem harmløse, mens de er i kroppen, mener forskere.

Bakterier får beskyttelsesdragt på

Bakterier kan bidrage til mere bæredygtighed i den kemiske industri, så det gælder om at give dem så gode arbejdsforhold som muligt. Nu har forskere fra SDU udviklet en beskyttelsesdragt, som hver enkelt bakteriecelle kan få på for at overleve de barske betingelser, de arbejder under i industrien.

Lattergas-udledende bakterier kan hjælpe os med at forudsige klimapåvirkninger

Lattergas er en stærk drivhusgas, men vi ved meget lidt om, hvor meget vi egentlig udleder. Det vil et nyt forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond nu lave om på ved at måle lattergasudledningen i kystnære områder og studere de bakterier, der producerer gassen.

Hvem hører bedst under vand - mennesket eller sælen?

Det er ikke helt enkelt at svare på, for frekvensen af en lyd har stor indflydelse på, om mennesket eller sælen hører den bedst. Men nu viser et nyt studie, at vi mennesker faktisk har bedre undervandshørelse end hidtil troet – ved visse frekvenser hører vi lige så godt som sælen.

Nye, sunde søer i Danmarks natur

Der etableres mange nye søer i Danmark i disse år, og med det følger selvfølgelig et ønske om, at de skal være sunde og have en god vandkvalitet. SDU-biologer har fundet opskriften.

Her er første billede nogensinde af det sorte hul i hjertet af vores galakse

Astronomer her netop præsenteret det første billede af det supertunge sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Resultatet er et markant bevis på, at objektet rent faktisk er et sort hul, og giver værdifulde ledetråde om, hvordan disse giganter, som menes at befinde sig i centrum af de fleste galakser, fungerer.

Hvordan laver man stamceller?

Mange har nok hørt om stamceller og deres enorme potentiale, fordi de både kan forny sig selv igen og igen - og erstatte lige nøjagtig den type celler, man måtte have brug for. Men hvor kommer stamceller egentlig fra? Og hvordan kan forskere lave nye stamceller? Vi har spurgt stamcelle-ekspert Helle Bogetofte Barnkob.

Vil det Arktiske Ocean blomstre med nyt liv, når isen smelter?

Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenterer biolog Karl Attard.

Antibiotika svækker immunforsvar i generationer

Nyt studie viser, at zebrafisk kan få svækket deres immunforsvar, hvis en af deres forældre har været eksponeret for antibiotika. Et eksempel på, at antibiotika kan have uønskede effekter i flere generationer.

Danmarks søer trues af stigende temperaturer

Danmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser et nyt studie. Så vi skal finde andre steder i den danske natur at binde kulstof, påpeger forsker.

Revolutionerende værktøj kan give hurtigere vacciner mod fremtidens pandemier

Ny metode kan gøre udviklingen af vacciner og andre medicinske produkter mere end en million gange hurtigere. Og billigere. Og mere energibesparende.

Mindeord for professor James W. Vaupel

Søndag den 27. marts 2022 døde Jim Vaupel efter et uventet og kort sygdomsforløb. Dermed mistede vores universitet og Danmark, ja hele verden, en førende demograf og aldringsforsker.

Sæt drømmen om biodiversitet på pause i 10-20 år

Hvis vi tager landmandens lavtliggende marker ud af drift og lader naturen tage over, får vi mere biodiversitet, lyder det ofte. Korrekt, siger forsker; men vi hjælper biodiversiteten bedst ved at høste alt, der vokser op disse steder, de første 10-20 år.

Giver Danmarks hav plus eller minus på klimakontoen?

Danmark er omgivet af hav, som kan optage CO2 og dermed nedbringe udslippet til atmosfæren - men havvand kan altså også frigive CO2. Iflg. biologerne Jakob Bang Rønning og Christian Furbo Reeder aner vi ikke, om danske farvande har plus eller minus på CO2 -kontoen. Derfor skal CO2 -udledningen fra danske farvande nu kortlægges.

Endelig breder ålegræsset sig

Et videnskabeligt forsøg på at bringe ålegræsset tilbage til danske farvande har stor succes: Efter 2 år er der 70 gange flere ålegræsskud i Horsens Fjord.

Får klimaændringerne mikrober til at producere mere metan?

Klimaændringer og menneskets aktiviteter er årsag til, at flere og flere mineralske partikler finder vej til naturen. Det sker fx som følge af erosion, tørkedannelse eller industriel afbrænding. Der findes mikrober, der trives med disse partikler og producerer metan i processen. Et nyt projekt har til formål at forstå, hvordan mikroberne interagerer via partiklerne, og hvordan det kan påvirke metankredsløbet.

Hvad foregik der i den glemte hule i det hellige land?

På grund af både tilfældigheder og højpolitiske omstændigheder endte en kasse med fund fra en hule på vestbredden af Det Døde Hav i en museumskælder, hvor den blev glemt i 40 år. Nu giver nye videnskabelige analyser indblik i de 5.000 år, hulen har været brugt af mennesker.

Hvordan gør gener os syge med diabetes og overvægt?

Når vi får en livsstilssygdom, skyldes det ofte en ændring i den måde, vores celler bruger vores gener på. Det forskes der massivt i, men iflg. molekylærbiolog Jesper Grud Skat Madsen peger resultaterne i forskellige retninger. Vi har spurgt ham, hvad det er, han ikke forstår.

Cyber-ekspert: Hackere kan øge russernes opmærksomhed om krigen i Ukraine

Den russiske hær i Ukraine er et vanskeligt mål for hackere, vurderer Jacopo Mauro, der er ekspert i cyber-sikkerhed efter Ukraines opfordring til hjælp fra hackere i hele verden. Hacking af systemer, der påvirker almindelige russere, kan have større effekt.

”Ingen har rigtigt interesseret sig for alle de døde”

Overalt i oceanerne flyder små døde dyr og vandmænd rundt. Men bliv ikke bekymret, uden alle disse flydende kadavere ville planeten ikke være et særlig rart sted at leve, er forskere begyndt at opdage. For de ser ud til at spille en vigtig rolle for transport og genanvendelse af kulstof og kvælstof på vores planet.

Immunforsvaret hjælper også den raske krop

Har du også altid troet, at immunforsvaret først kommer på barrikaderne, når du bliver syg? Faktisk har immunforsvaret også travlt, når du er sund og rask, viser ny forskning; det hjælper dig f.eks. til at omdanne fedt til energi, når du faster.

Gekko-inspireret robot gør forelæsningen mere levende

Firben som gekkoer og agamer har inspireret forskere til at udvikle et nyt robotstyret kamera, der kan gøre streamede forelæsninger mere levende.

Studerende udfordrer 40 år gammel teori om galaksers dynamik og det mørke univers

Fysikere kan ikke forklare stjerners bevægelser i galakserne med de kendte fysiske love. Nu har fysikstuderende fra SDU vist, at en stædig, 40 år gammel teori må udelukkes.

Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben

SDU-forskere har skabt et kunstigt molekyle med superkræfter. Det har potentialet til at revolutionere nanoteknologien - og det kan forklare en af naturens fascinerende gåder; hvorfor har vi en højre hånd og en venstre hånd?

Mikrober producerer ilt i mørket

Der ville ikke være ilt på Jorden, hvis solen ikke skinnede; sollys er et afgørende element i fotosyntesen. Men nu har forskere gjort den overraskende opdagelse, at ilt også bliver produceret uden sollys, og at det foregår i dybhavet. Og måske også i Mariager Fjord.