Algoritme kan udforudsige udvikling af PTSD
Forskere har udviklet en algoritme, der ud fra informationer som type traume, tidlige symptomer osv. kan udregne sandsynligheden for udviklingen af PTSD.
Arieh Y. Shalev og hans kolleger fra New York University School of Medine og NYU Medical Center har analyseret tidlige symptomer og beskrivelser fra knap 1000 individer, der har været udsat for et traume. Deltagere er testet inden for 10 dage efter at de blev indlagt på skadestuen.
Via en algoritme (Target Information Equicalence Algoritm) har forskerne kunnet forudsige muligheden for at udvikle PTSD i de efterfølgende 15 måneder, hvor observationen stod på. Modellen kan bearbejde forskelligt data som f.eks. hvilken type traumatisk begivenhed der er tale om, tidlige symptomer og fund fra skadestuen. Denne individuelle model til at forudsige udviklingen af PTSD vil ifølge forskerne kunne være nyttig ift. at lave specialiserede forebyggelsesmetoder før patienten udvikler PTSD.
Ifølge forskerne vil man kunne identificere højrisiko individer, der har oplevet noget traumatisk, inden for de første 2 uger. Forskerne samarbejder med mere end 20 universiteter verden over for at få analyseret deres data og skabe en sammenhængende forudsigende model, der vil kunne gøre det muligt at skræddersy behandlinger baseret på mere personlig vurdering af den enkelte, der har været udsat for et traume.
Læs mere om deres arbejde her.