Maria Louison Vang deltager i Ph.d. stafet i Magasinet P
Psykologernes Fagmagasin P stiller skarpt på, hvad danske psykologer forsker i igennem deres ph.d.-stafet. Maria Louison Vang har skrevet om sin Ph.d.-afhandling om sekundær traumatisering og udbrændthed blandt børneværnsansatte i Danmark. Sekundær traumatisering udvikles som følge af indirekte traumeeksponering i arbejdet, f.eks. gennem arbejdet som børneværnsansatte, psykolog, politi, etc. På tidspunktet for Maria Louison Vangs ph.d. fandtes ingen studier af sekundær traumatisering i Danmark, og de Danske Børnehuse var dermed medvirkende til den første danske undersøgelse som en del af CONTEXT-programmet. Du kan læse mere om Maria Louison Vangs Ph.d. om sekundær traumatisering og udbrændthed, samt resultaterne her. Find to rapporter udgivet i forbindelse med Maria Louison Vangs Ph.d. her og her. Vil du læse mere om forskningen indenfor sekundær traumatisering og udbrændthed, kan du finde projekterne under forskningsområdet arbejde her.