Psykologiske reaktioner hos vidner til skoledrab
I december oplevede en skole i Newtown USA et af de mest voldsomme skoleskyderier i landets historie. Mediedækningen af skyderiet har været massiv og både vidner og pårørende har fortalt om deres oplevelser.
Til trods for den store dækning af offentlige massakre som det i Newtown er forskningen omkring de psykologiske reaktioner hos vidner stadig sparsom.
Videnscenter for Psykotraumatologi har tidligere undersøgt forekomsten af posttraumatisk stress lidelse hos vidner til skoledrab. Læs den netop publicerede artikel ’The psychological reactions after witnessing a killing in a public Danish high school’, hvori det blandt andet konkluderes at forekomsten af PTSD blandt vidner til et knivdrab på Hasseris Gymnasium i 2006 var op mod 10 % syv måneder efter hændelsen. Studiet peger også på faktorer, der kan indikere hvem der med størst sandsynlighed vil udvikle PTSD, en viden som kan bruges til tidlig intervention hos disse personer.
Læs den danske artikel 'De psykologiske følger af knivdrabet på Hasseris Gymnasium' her.