Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Anerkendelse af PTSD som arbejdsskade afvises grundet forældet lovkrav

I Danmark baserer Arbejdsmarkedets Erhverssikring sine afgørelser om anerkendelse af PTSD som arbejdsskade på en forældet viden om diagnosen.

Af Karina Raeder, 28-04-2022

Når en håndværker falder ned fra stilladset på arbejdspladsen og bliver uarbejdsdygtig, bliver det anerkendt som arbejdsskade der udløser erstatning.
Når en soldat hjemvender fra krig med PTSD, vågner hver nat med mareridt og bliver ude af stand til at føre et liv med arbejde og familie, så bliver det afvist som arbejdsskade hvis ikke diagnosen er stillet inden for to år. Helt konkret betyder dette, at mange PTSD-ramte bliver ud af stand til at forsøge sig selv og deres familier.


I Danmark har vi lovmæssigt et tidskrav om, at PTSD senest må blive diagnosticeret to år efter en traumatisk hændelse, hvis en erstatningssag skal anerkendes som arbejdsskade. Dette tidskrav er baseret på et forældet diagnostisk krav, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) faktisk allerede har ændret tilbage i 2019. I de nye diagnosekriterier er der ikke længere en udløbsdato på PTSD, hvilket betyder at man til en hver tid kan anerkendes i diagnosen.

De danske sundhedsmyndigheder har endnu ikke implementeret disse ændrede kriterier, og forventer heller ikke at det sker før 2026. Konkret betyder dette, at du er bedret stillet hvis du får PTSD efter år 2026 i forhold til at få erstatning, end hvis den stilles nu.

D. 26. marts kunne vi i BT læse om PTSD-ramte Casper, der kæmper mod systemet for din arbejdsskadeerstatning.

I artiklen udtaler Ask Elklit, forsker for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet følgende om Caspers afgørelse, hvor han nægtes anerkendelse i arbejdsskadeerstatning:

»Jeg synes, det er helt uforståeligt, og det nærmer sig det skandaløse. Afgørelsen ignorerer den viden, der findes, og som myndighederne burde kende til,« siger Ask Elklit og fortsætter:
»Det er juristeriet, som vinder over videnskaben, og det er svært at finde ord for. Det ville klæde myndighederne at ændre praksis hurtigst muligt.«


På vores hjemmeside kan du læsere mere om PTSD, hvordan diagnosen stilles og hvordan PTSD-ramte ofte oplever deres hverdag


Redaktionen afsluttet: 28.04.2022