Innovationsprisen 2024 går til professor Henrik Karring og specialkonsulent Simon Svane fra det Tekniske Fakultet.
Henrik og Simon modtager prisen for deres udvikling af en miljøvenlig og billig teknologi til reduktion af emissionen af ammoniak, metan og lugt fra gylle. STAF-teknologien (Synergistisk Tannin og Fluorid Teknologi) er patentbeskyttet og klar til at blive opskaleret og implementeret.
Teknologien er baseret på tanniner, som er en gruppe naturstoffer fra
planter, der i kombination med en lav koncentration af fluorid effektivt
undertrykker dannelsen af ammoniak, metan og lugt fra gylle.
Den forventede lancering af en spin-off virksomhed inden for det næste år
understreger de to forskeres dedikation til at bringe denne innovative
løsning på markedet.
Udviklingen af teknologien er støttet af Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Innovations-fonden. I den fortsatte udvikling og test af teknologien arbejder SDU sammen med partnere fra SEGES Innovation og Aarhus Universitet.