Cytogenetisk laboratorium modtager prøver til undersøgelse for hæmatologiske lidelser, eksempelvis leukæmi, fra hele Region Syddanmark.
Analysering af kromosomer, som er kerneopgaven i cytogenetisk laboratorium, er en specialfunktion for bioanalytikere, der kræve flere års oplæring at kunne mestre. Prøverne kan modtages i form af knoglemarv, blod og væv, som f.eks. lymfeknuder.
Knoglemarv udtages fra patienten (2-5 ml) og blandes med et vækstmedie. Mediet giver optimale betingelser for cellevækst og celledeling af de hvide blodlegemer i prøven.
Når prøvematerialet ankommer til cytogenetisk laboratorium tildeles det et nummer, som følger prøven igennem laboratoriet. Fra prøven udtages en lille mængde celler, der blandes med et farvestof, som gør de hvide blodlegemer synlige i et mikroskop. Herefter tælles de hvide blodlegemer i mikroskopet for at danne et overblik over, hvor mange der er i prøven. Der skal bruges 20 mio. hvide blodlegemer til en cellekultur.
Cellekulturen tilsættes en cellegift (colcemid), som stopper cellerne i at dele sig på et tidspunkt, hvor kromosomerne i cellekernen er længst og hermed er tydeligst i et mikroskop.
Røret med cellekulturen sættes i et varmeskab ved 37 grader natten over.
Den næste dag skal cellekulturen ”høstes”. Det foregår på et automatiseret apparat, som bl.a. fikserer cellerne i en blanding af methanol og eddikesyre, og man ender ud med hvide blodlegemer i lidt fikseringsvæske. Dette kaldes en cellesuspension.
Cellesuspensionen skal nu dryppes ud på objektglas. Det foregår også i et automatiseret apparat. Apparatet drypper et par dråber af cellesuspensionen ned på objektglasset, hvorefter cellekernerne springer og kromosomerne spredes i cirkler, som kaldes for metafaser. Når glassende er tørre, stilles de natten over i et varmeskab ved 60 grader.
Næste dag bliver kromosomerne farvet, så de får det mønster af mørke og lyse områder, som vi altid ser på billeder af kromosomer. Denne farvning gør det muligt at skelne de enkelte kromosomer fra hinanden. Et automatiseret mikroskop scanner systematisk objektglassene og tager billeder af metafaserne med kromosomer fra de enkelte celler.
Billederne af kromosomerne vurderes visuelt via en computer, hvor bioanalytikerne udvælger de metafaser, som de vil analysere.
Kromosomerne inddeles parvis efter deres nummer 1 til 22 samt kromosom X og Y. Dette kaldes en karyotypering. Formålet er at vurdere, om der er kromosomale forandringer i de hvide blodlegemer, som kan være tegn på en hæmatologisk lidelse hos patienten. Hvis der vurderes at være forandringer, vil bioanalytikeren tage prøven til konference med en patolog, som har specialviden inden for cytogenetik og kromosomale forandringer. Prøver uden forandringer besvares til rekvirenten af bioanalytikeren.
Analysering af kromosomer, som er kerneopgaven i cytogenetisk laboratorium, er en specialfunktion for bioanalytikere, der kræve flere års oplæring at kunne mestre. Prøverne kan modtages i form af knoglemarv, blod og væv, som f.eks. lymfeknuder.
Knoglemarv udtages fra patienten (2-5 ml) og blandes med et vækstmedie. Mediet giver optimale betingelser for cellevækst og celledeling af de hvide blodlegemer i prøven.
Når prøvematerialet ankommer til cytogenetisk laboratorium tildeles det et nummer, som følger prøven igennem laboratoriet. Fra prøven udtages en lille mængde celler, der blandes med et farvestof, som gør de hvide blodlegemer synlige i et mikroskop. Herefter tælles de hvide blodlegemer i mikroskopet for at danne et overblik over, hvor mange der er i prøven. Der skal bruges 20 mio. hvide blodlegemer til en cellekultur.
Cellekulturen tilsættes en cellegift (colcemid), som stopper cellerne i at dele sig på et tidspunkt, hvor kromosomerne i cellekernen er længst og hermed er tydeligst i et mikroskop.
Røret med cellekulturen sættes i et varmeskab ved 37 grader natten over.
Den næste dag skal cellekulturen ”høstes”. Det foregår på et automatiseret apparat, som bl.a. fikserer cellerne i en blanding af methanol og eddikesyre, og man ender ud med hvide blodlegemer i lidt fikseringsvæske. Dette kaldes en cellesuspension.
Cellesuspensionen skal nu dryppes ud på objektglas. Det foregår også i et automatiseret apparat. Apparatet drypper et par dråber af cellesuspensionen ned på objektglasset, hvorefter cellekernerne springer og kromosomerne spredes i cirkler, som kaldes for metafaser. Når glassende er tørre, stilles de natten over i et varmeskab ved 60 grader.
Næste dag bliver kromosomerne farvet, så de får det mønster af mørke og lyse områder, som vi altid ser på billeder af kromosomer. Denne farvning gør det muligt at skelne de enkelte kromosomer fra hinanden. Et automatiseret mikroskop scanner systematisk objektglassene og tager billeder af metafaserne med kromosomer fra de enkelte celler.
Billederne af kromosomerne vurderes visuelt via en computer, hvor bioanalytikerne udvælger de metafaser, som de vil analysere.
Kromosomerne inddeles parvis efter deres nummer 1 til 22 samt kromosom X og Y. Dette kaldes en karyotypering. Formålet er at vurdere, om der er kromosomale forandringer i de hvide blodlegemer, som kan være tegn på en hæmatologisk lidelse hos patienten. Hvis der vurderes at være forandringer, vil bioanalytikeren tage prøven til konference med en patolog, som har specialviden inden for cytogenetik og kromosomale forandringer. Prøver uden forandringer besvares til rekvirenten af bioanalytikeren.